- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
573

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Ernst Johannes - Møller, Frederik Vilhelm - Møller, Hans Larsen - Möller, Heinrich Hermann Christian - Møller, Holger Christian Valdemar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gruppedeling af Forudsætninger,
»Godtroenhedserhvervelser m. H. t. fast Ejendom«
(Forhandlingsemne paa 8. nord. Juristmøde Kbhvn
1896) og det grundige og omfattende
»Tinglysning« (1897). Foruden en Del Afh., ogsaa af
ikke-jur. Indhold — i »Ugeskr. for Retsvæsen«,
»Tidsskr. for Retsvidenskab«, »Dansk Tidsskr.«
o. a. — har M. endvidere skrevet »Nævninger«
(1892), det skarpt polemiske »Landstingsopløsning.
Statsretlige Synspunkter« (1902), der fremkaldte
Prof. H. Matzen’s Tilsvar: »Landstingsopløsning
og udnævnte Landstingsmænd« (1903),
og »Konkret Retsundervisning. Formaal,
Karakter og Bet. for konkrete Opgaver og som
Uddannelse til praktisk Retstænkning (særlig
til Vejledning for studerende)« (1912).
Psykologiske og religiøse Interesser affødte M.’s Skr.
»Oldmester og hans Bog. »Kristendom« før
Kristus« (1909), der behandler Lao-Tse i
Belysning af Kwang-Tse og — modsætningsvis —
af Konfucius, og det for M.’s hele Livssyn og
Levevisdom karakteristiske, desværre ufuldendte
»Inderstyre. Veje og Midler for Herredømmet
over de indre Kræfter og for sjæleligt
Fremarbejde« (I 1914). Under Pseudonymet
»Per Sprogvild« — hvilket han dog aldrig
officielt vedkendte sig — udg. M. Bogen »Dansk
Sprogavl. Tanker og Fantasier« (1901), et
originalt og betydningsfuldt Indlæg for en rationel
Sprogdrift. M.’s hele ejendommelige Grublen,
Søgen og Kritik, der fremtraadte i en stærkt
personlig Form, giver ham en særegen og
betydelig Plads i nyere dansk Retsvidenskabs og
Tænknings Historie. (Litt: H.
Munch-Petersen
i »Ugeskr. for Retsvæsen« 1916 B, S.
217—18; Frantz Dahl i »Tidsskr. for
Retsvidenskab« XXX [1917] S. 259—62; »Mindeblade
om E. M.« [Kbhvn 1917]; Jul. Lassen i
Festskr. udg. af Kbhvn’s Univ. i Anledning af
Univ.’s Aarsfest Novbr 1917, S. 210—12; Frantz
Dahl
, »Jur. Profiler« [Kbhvn 1920], S. 71—76).
Fz. D.

Møller, Frederik Vilhelm, dansk
Forf., f. i Humlebæk 6. Oktbr 1846, d. i
Hornbæk 23. Aug. 1904, blev Student 1865. Allerede
n. A. bevægede hans Interesse for Carl Bagger
ham til at overtage Udgivelsen af dennes
samlede Værker, og han opgav snart sit jur.
Studium for litterære og journalistiske Interesser.
Han skrev Bidrag til »Dagens Nyheder« og
redigerede selv 1870—74 »Nyt dansk Maanedsskrift«,
1877—90 det for en bredere Læsekreds
beregnede Ugeblad »Nutiden«, til hvilket han forstod
at skaffe alsidigt Stof og dygtige Penne. For
den unge Litteratur og dens Mænd havde han
stor Sympati; han har (sammen med E.
Brandes) udg. J. P. Jacobsen’s efterladte »Digte og
Udkast« (1886) og i »Darwin, hans Liv og Lære«
samlet Jacobsen’s Afh. om Darwin, hvortil han
føjede en Biografi af denne (1893). M. har
desuden øvet en omfattende Oversættervirksomhed
og har Fortjeneste af som en af de første
at have gjort russ. Litt., særlig Turgenjev,
kendt i Danmark i en værdig Form. Hans
talrige Artikler om litterære Emner viser stor
Originalitet og omfattende Viden; mest
Opmærksomhed vakte hans skarpe og fine
dramaturgiske Kritik i »Tilskueren« .(1890—1900). I
»Verdenslitteraturens Perler« (1894—99) har han
tilstræbt at give en større Almenhed Kendskab
til alle Tiders litterære Hovedværker; men de
mange værdifulde Enkeltheder ufortalt
forstyrres den folkelige Hensigt af Forf.’s alt for
kølige og forbeholdne Kritik. 1893 blev han
Censor for Privatteatrene i Kbhvn, 1895 tillige for
Varieteerne.
(S. M.). P. L. M.

Møller, Hans Larsen, dansk Skolemand,
f. 8. April 1861 i Gylling ved Odder, Student
1879, cand. mag. i Historie 1886, Dr. phil. 1889
(»Christian VI og Grev Stolberg-Wernigerode«).
1888—1911 var han Bestyrer af de Brock’ske
Handelsskoler, samtidig 1902—12 Tilsynsførende
ved den nyoprettede Købmandsskole og
1899—1920 Undervisningsinspektør for de
statsunderstøttede Handelsskoler; fra 1920 er han
Direktør for Handelsskoleundervisningen. M. har
udgivet flere Lærebøger, saaledes »Ledetraad i
Handelens Historie« (3. Udg. 1918) og
»Lærebog i Historie for Gymnasiet« (1914—15).
1903—10 og 1911—13 var han Folketingsmand
(Højre).
Chr. Bl.

Möller, Heinrich Hermann
Christian
, tysk Billedhugger, f. 20. Aug. 1835 i
Altona, uddannede sig under Schilling i
Dresden, hvor han vandt sin første Sejr med
»Satyr lærer en ung Favn at slaa paa
Bækken«. Det yndefuldt naive i dette Værk gaar
igen i hans senere Produktion: »Kvindelig Faun
med Satyrdreng«. »Hans Sachs«, »Amor«,
»Æsop«, »Pan opfinder Fløjten«, »Sovende Dreng
med en Hund« etc. Han har endvidere modelleret
Relieffet »De gl. Kvinders Modtagelse« for
Heinestift i Hamburg, Mindesmærket for
Lornsen i Rendsburg, et Sejrsmonument i Altona
(1880) og Statuer til Luther-Kirken i Leipzig.
A. Hk.

Møller, Holger Christian
Valdemar
, dansk Vandbygningsingeniør, Borgmester,
f. i Kbhvn 20. Juni 1854, tog polyteknisk
Adgangseksamen 1871 og blev polyt. Kandidat i
Ingeniørfaget 1877, arbejdede derefter et Par
Aar ved Kbhvn’s Søforters Udvidelse og
ansattes, efter en 2-aarig Virksomhed som teknisk
Assistent ved Kryolitbruddene i Ivigtut i
Grønland, som Ingeniørassistent ved Kbhvn’s
Havnevæsen. Knapt 4 Aar efter (1884) udnævntes han
til Havnebygmester og dermed til Chef for
Kbhvn’s Havns Bygningsvæsen. Havnen befandt
sig paa det Tidspunkt i en stærk
Udviklingsperiode. I 1880’erne byggedes saaledes
Nordhavnen og Redhavnen samt en Del af
Refshaleøen (se i øvrigt Kbhvn’s Havn). 1891
vedtoges Anlægget af Kbhvn’s Frihavn; Ledelsen
af dette betydelige Arbejde overdroges M., efter
at han sammen med Prof. Dahlerup og
Ingeniørerne Friedrichsen og P. Vedel
havde vundet 2 af de ved Projekteringskonkurrencen
udsatte Præmier, et Hverv, der stillede
store Krav til den ledende Ingeniør paa
mangfoldige, meget forskelligartede Omraader.
Foruden de nævnte Arbejder har talrige Om- og
Nybygninger ved Havnen fundet Sted i Aarenes
Løb efter M.’s Planer og under dennes Ledelse;
blandt de vigtigste kan nævnes:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free