Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Jens - Møller, Jens Peter - Møller, Julie Amalie, f. Bondesen - Møller, Kai Bisgaard Anker - Møller, Katti Anker - Møller, Lars Otto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(I—IV, 1832—34) og »Mnemosyne ell. Samling
af fædrenelandske Minder og Skildringer«
(I—IV, 1830—33), der indeholder mest af blivende
historisk Interesse. Han havde fra Ungdommen
været skønlitterært interesseret, han skrev en Tid
de fleste Anmeldelser i »Dansk Litteraturtidende«,
som han redigerede 1830—33; hans
mindre lykkede digteriske Forsøg kan man se
i »Mnemosyne« I.
L. M.
Møller, Jens Peter, dansk
Landskabsmaler, f. i Faaborg 5. Oktbr 1783, d. i Kbhvn
29. Septbr 1854. Sin Barndom tilbragte han
som Plejesøn hos en Slægtning i Eckernförde,
og der blev han udlært som Malersvend,
hvorefter han drog til Kbhvn og blev optagen som
Elev paa Kunstakademiet. Dette gennemgik
han 1803—09, samtidig med at han malede
under Abildgaard og under Lorentzen og gjorde
Studier omkr. i Nordsjælland; som Udstiller
debuterede han 1803 med en »Udsigt fra
Charlottenlund« og »En Komposition«. Det flg. Aar
solgte han et »Prospekt af Sorgenfri Have« til
Kronprins Christian Frederik, som snart
derpaa skaffede ham en kgl. Rejseunderstøttelse,
med hvilken han drog til Paris. 1810—13 levede
han der sammen med sin Ven Eckersberg og
drog saa hjem over Schweiz; fl. af de Billeder,
han malede i Udlandet, solgte han til
Kronprinsen, der ogsaa senere vedblev at være ham
til Støtte. Maj 1815 optog Akademiet ham som
Medlem paa et større Landskab, »Udsigt til
Møen fra Langebæk ved Vordingborg«, og
senere fik han rig Afsætning paa sine Billeder
saavel til Privatfolk som til Staten, til hvis
Samling; der blev købt 8 af dem. Ved Siden af
sin Virksomhed som Maler var han tillige
Inspektør ved den Moltke’ske Malerisamling og
Akademiets Kasserer og arbejdede i ikke ringe
Udstrækning som Restaurator ved den kgl.
Malerisamling.
(S. M.). P. J.
Møller, Julie Amalie, f. Bondesen,
dansk Skuespillerinde, f. 1. Jan. 1843 i Viborg,
d. 21. Juli 1907 i Kbhvn. M. begyndte meget
beskedent sin Kunstnerbane som Koristinde, og
hendes Navn stod første Gang paa Casinos Plakat
13. Maj 1864 ud for en ubet. Rolle i
»Drivhusplanter«, men efterhaanden arbejdede hun sig
frem i Smaaroller af komisk Art og brød
omsider igennem ved sin morsomme og rørende
Karakteristik af Morgiane i »Aladdin« (1878).
Over Dagmarteatret, hvis Aabningsprolog hun
fremsagde, kom M. 1884 til Folketeatret, hvor hun
med stilfærdige Midler, Lune og Iagttagelsesevne
skabte en Del Skikkelser af virkelig
kunstnerisk Værdi, f. Eks. Madam Sivertsen i
»Møntergade 39«, Hofdamen i »Livets Dal«,
Stine i »Første Violin«, Madam Olsen i
»Lynggaard & Co.«. M. optraadte sidste Gang
22. Decbr 1906 som Madam Vejrum, i »Forbryderliv«.
Hendes Evne til at forme en Figur, hvor
Forfatteren ofte kun har givet en Antydning,
gik i Arv til hendes Børn: Fru Petrine
Sonne, f. 1870, der debuterede 1892 paa
Folketeatret og nu er ansat ved Det ny Teater,
og Valdemar Møller, f. 1885, som fra sin
Debut 1905 tilhører Nationalscenen. (Litt.:
Robert Neiiendam, »Folketeatrets
Historie 1857—1908« [Kbhvn 1919]).
R. N.
Møller, Kai Bisgaard Anker, norsk
Godsejer og Politiker, f. 22. Maj 1859 paa
Thorsø Herregaard i Borge, Østfold. M. fik
efter at have taget sine Universitetseksaminer
en grundig teoretisk og praktisk Uddannelse
som Landmand til Dels i Udlandet. 1885
overtog han Faderens Gods, hvis Gaardbrug han
har bragt betydelig op. M. er en af Landbrugets
mest fremtrædende og sagkyndige Mænd
i Norge. I en Aarrække har han været blandt
de ledende Kræfter i »Selskabet for Norges
Vel«, hvis Præses han var 1906—22. Desuden
har han i mange Aar været Formand i Fylkets
Landhusholdningsselskab, Medlem af
Landmandsforbundets (nu Norges Bondelags)
Direktion og af en Rk. Institutioner og Komiteer til
Landbrugets Fremme. 1907 var han Medlem af
Bestyrelsen for Landbrugsudstillingen i Kria og
Præsident for den i Forbindelse med denne
afholdte skandinaviske Landbrugskongres. M. var
Stortingsmand for Smaalenene 1900—03. Da
Gunnar Knudsen Marts 1908 dannede sin
Regering, fik M. Tilbud om Landbrugsministerstillingen,
men afslog den. Han er (1923) Medlem
af Norges Venstreforenings Styre.
(K. V. H.). Wt. K.
Møller, Katti Anker, norsk
Kvindesagsforkæmper, f. paa Sagatun ved Hamar
23. Oktbr 1868, gift med ovenn. K. B. A. M., har
nedlagt et energisk Arbejde for Oprettelse af
Mødrehjem, uægte Børns Arveret, Indførelse af
Moderskabsforsikring m. m., samt gennem
Brochurer og Foredrag (»Kvindernes Fødselspolitik«)
taget til Orde for en Begrænsning af
Børnefødslernes Antal.
Wt. K.
Møller, Lars Otto, dansk Præst og
Teolog, f. 20. Febr 1831 i Taarup Præstegaard, d.
13. Jan. 1915 i Gylling. 1852 blev han Student,
1858 cand. theol., 1860 Kapellan hos Faderen,
der var Sognepræst i Gylling i Hads Herred,
og efter dennes Død blev han hans Efterfølger
som Sognepræst, i hvilken Stilling han blev til
sin Død. Der hører ikke mange Streger til at
tegne det ydre Omrids af hans Liv, des fl. for
at give et Indtryk af hans indre Liv. Fra
Gylling Præstegaard er udsendt nogle af de
ejendommeligste Skrifter, som dansk Teologi ejer,
og naar Bølgerne gik højt i Kirke- ell. Folkeliv,
spurgte mange om, hvad Præsten i Gylling
mente. Tidlig blev han en Discipel af Grundtvig,
men inden for den Grundtvig’ske Kreds var
han altid den aarvaagne og tit haardhændede
Kritiker, især over for de saakaldte
Nygrundtvigianere. M.’s teologiske Skrifter —
Hovedværket er »Genløsningen ell. Jesu Christi
Liv, Død og Opstandelse til Verdens Frelse«
(1884) — vidner om en lige saa omfattende
Lærdom som selvstændig Opfattelse; paa
Grundlag af sin egen Erfaring i Sammenhæng
med Kirkens Stormænds Erfaringer fremsatte
han sine Tanker, altid æggende, altid
opbyggende til Trods for den Kamp, de i Alm. vakte.
Til Forsvar for og Forstaaelse af Grundtvig’s
kirkelige Anskuelse skrev han »Smaabidrag til
at oplyse den kirkelige Anskuelses Berettigelse«
(1866), »Det faldne Menneskes Genfødelse og
Fornyelse ved Daab og Nadver« (1870, 2. Opl.
1872) og »Det genoprejste Menneskes Tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
