Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Poul Martin - Møller, Rasmus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Midtpunktet i en lille udvalgt Kreds af ligesindede,
hvor snart alvorlige, snart lystige Materier
drøftedes, saaledes som M. selv har skitseret
det i Indledningen til »En dansk Students
Eventyr«. I Hovedfiguren »Den krøllede Frits«
er der Minder baade om M.’s Ungdom og
Ungdommelighed. En haabløs Forelskelse kastede
mørke Skygger hen over det stærke Lys. Kort
efter Episoden tog han i Beg. af 1816 teologisk
Embedseksamen, flyttede derefter for en Stund
over til Faderen, indtil han i Foraaret 1817
tog imod en Huslærerplads hos Grev
Moltke paa Espegaard ved Skelskør. Fra disse Par
Aar, hvor M. nød et rigeligt Otium, skriver en
stor Del af hans digteriske Produktion sig, til
Dels under Paavirkning af det nys
gennemlevede. Her kan saaledes nævnes Digtene
»Torbisten og Fluen«, »Den gamle Elsker«, »Den
eenbenede«, »De vilde Jægere«, »Skt
Laurentius« — alle Perler i dansk Poesi — og
Forsøget i Sagastil, »Sandfærdig Krønike om den
norske Spillemand Eivind, Skaldaspiller kaldet«.
Da M. 1818 vendte tilbage til Hovedstaden,
var den Baggesen-Oehlenschläger’ske Fejde
just paa sit Toppunkt. Handledygtig og ivrig,
som han var, kastede han sig hovedkulds ind i
Striden. Han overbragte personlig Baggesen
Studenternes latinske Udfordring og lagde
meget Vid, mindre Smag for Dagen i de to kendte
Parodier »Forsøg til et Himmelbrev i
Grundtvig’s ny historiske Smag« og »Jenses Lidenhed«.
Striden lagde sig, men M. havde ondt ved at
falde til Ro. Der stod Udve i Kroppen paa
ham, og for at tilfredsstille den gik han om
Bord som Skibspræst paa et af det asiatiske
Kompagnis Kinafarere i Slutn. af 1819. Syv
Fjerdingaar var han borte, og det blev en
Rejse af megen Bet. for hans videre Udvikling.
Ikke just, at hans »Optegnelser paa Rejsen til
Kina« egentlig fortæller herom, men et vigtigt
Dokument derom er hans digteriske Arbejder
fra denne Færd. Nu da han er borte, vendes
Blikket tilbage mod Hjemmet, og han ser
roligere og klarere. Der er kunstnerisk Klarhed
over »Scenerne i Rosenborg Have«, over
Satiren »Statistisk Skildring af Lægdsgaarden i
Ølsebymagle«, som over Digtene »Glæde over
Danmark« og »Frejdigt liv«. Om Bord er i
hvert Fald ogsaa Udkastet til »En dansk
Students Eventyr« blevet til, rimeligvis under
Paavirkning af Walter Scott. M. havde endelig
medført i sin Skibskiste et Udvalg af klassiske
Autores — han var stiv i Latinen som i
Græsken — og ved Hjemkomsten besluttede han da
at give sine gode filologiske Kundskaber
praktisk Anvendelse. Hans Liv blev nu i nogle Aar
Lærerens; 1822—26 var han Adjunkt ved
Metropolitanskolen, og fra s. A. skriver sig hans
Oversættelse af de seks første Sange af
»Odysseen« (1825).
Til dette Tidspunkt — em nøjagtig Datering
er umulig, men 1823—24 træffer det vist
nærmest — maa ogsaa det foreliggende Fragment
af den første danske Novelle i moderne
Forstand, »En dansk Students Eventyr«, henføres.
Soni det fremgaar af Brudstykker af det opr.
Haandskrift, var det opr. M.’s Tanke at
henlægge Handlingen til Reformationstiden, men
dette blev opgivet. 1824 forelæste M. Partier af
Novellen i »Studenterforeningen«, men efter
denne Tid synes han ikke at have skænket den
nogen Opmærksomhed. Udadtil skete ogsaa kort
efter en betydelig Forandring i M.’s liv, da
han paa Sibbern’s Tilskyndelse 1826 lod sig
kalde til Lektor i Filosofi ved Univ. i Kria,
hvor han to Aar efter rykkede op til at blive
Professor. Filosof af Faget var M. slet ikke, og
i hans ikke omfattende filos. Produktion
(»Tanker over Muligheden af Beviser for Menneskets
Udødelighed«, »Strøtanker«; en kortfattet
Logik m. m.) er der ogsaa en tydelig
Utilbøjelighed til al Systematiseren, men desto mere af
et klarttænkende Menneskes sunde Livssyn.
Under sit Kria-Ophold var M. bleven gift (1827),
men han trivedes i øvrigt ikke i den meget
provinsielle By og forstummede næsten helt
som Digter. Et Lystspil »De opdigtede Historier«
fra denne Tid er helt ubetydeligt. Digtet
»Kunstneren mellem Oprørerne« viser hans Syn
paa moderne Konstitutionalisme. En Befrielse
for M. var det, da han 1830 atter kom til
Kbhvn, som ekstraord. Prof. i Filosofi ved Univ.
I sit Fag arbejdede M. betydeligt i de kommende
Aar med voksende Uvilje imod den ellers
dominerende Hegel’ske Filosofis Fornemhed og
Stivhed; han udarbejdede en Fremstilling af
den gr. Filosofis Historie, ligeledes af
Ontologien, og gav adskillige af Aforismerne og
Strøtankerne Form. Ved Siden deraf skrev han kun
nogle enkelte Digte (hvorimellem »Revuen«) og
nogle Recensioner til litterære Tidsskrifter
(bl. a. den interessante Anmeldelse af Fru
Gyllembourg’s »Extremerne« i »Maanedsskr. f. Litt.«).
Hans Hustrus Død (1834) blev Anledningen til
Afhandlingen om Udødelighed. Udgaver:
»Efterladte Skrifter« 1—3 (1839—43; 2. Udg.
1—6., 1848—50; 3. Udg. 1—6, 1855—56 ved F. C.
Olsen); »Efterladte Skrifter« i Udvalg ved Chr.
Winther, 1—2 (1873); »Poesi og Prosa« ved P.
Hansen (1891); »Udvalgte Skrifter« ved Vilh.
Andersen, 1—2 (1895). (Litt.: F. C. Olsen,
»P. M.’s Levnet i 6. Bd af »Efterladte Skrifter«
[1850]; Rønning, »P. M. M.« [1893]; Vilh.
Andersen, »Poul M.« [1894]).
J. Cl.
Møller, Rasmus, dansk Biskop, f. 28.
Septbr 1763 i Stovstrup ved Fredericia,
d. 9. Novbr 1842 i Maribo. M. var af gl jysk
Bondeslægt. Han blev 1781 Student, 1786 cand. theol.
Af Ængstelighed for at træde offentlig frem
opgav han Tanken om at blive Præst, han vilde
være Skolemand, og bl. Skolemænd fandt han
især sine Venner. Han var Dekan paa
Kommunitetet og 1787—91 Alumnus paa Borch’s
Kollegium., hvorfra han 1790 tog
Magistergraden. 1791 blev han Præst i Uldum og
Langeskov ved Horsens. 1796 i Jellinge ved Vejle,
1802 i Kjøbelev ved Nakskov, hvor han virkede,
indtil han 1831 blev Biskop over
Lolland-Falsters Stift; som saadan boede han i Maribo. M.
elskede sine Klassikere, og med dem og sin
Bibel levede han den Tid, som Embedsforretningerne
levnede. Han oversatte store Dele af
Bibelen og skrev Forklaringer til fl. af dens
Skrifter, mest med Sigte paa Skolelærere. Han
oversatte Sallust, nogle af Cicero’s Taler og en
stor Del af Livius, hvis 10 første Bøger han
udgav tekstkritisk. M. nød alles Agtelse, og da J.
P. Mynster skulde bispevies, ønskede han at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
