- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
580

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Rasmus - Møller, Viggo Valdemar - Møller-Holst, Erhard - Møller-Jensen, Jens - Møller, Slott- - Möllerbai - Mølleri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blive det af ham. 1815 havde han erhvervet den
teologiske Doktorgrad, ved sit Halvtredsaars
Jubilæum 1841 fik han Rang med Sjællands
Biskop.
L. M.

Møller, Viggo Valdemar, dansk
Kynolog, f. 14. Febr 1852 i Elling Præstegaard i
Vendsyssel, d. i Kbhvn 9. Septbr 1910. Var
først Gartner, senere Forstmand og havde i
nogle Aar Ansættelse som Skovrider paa
Engestofte ved Maribo. 1891 begyndte han at udgive
Maanedsskriftet »Hunden« efter at være slaaet
ind paa den Forfatterbane, der blev hans Livs
Hovedgerning. Hans Bøger er præget af
grundigt Studium og selvstændig Tænkning, og han
udøvede gennem dem en betydelig Indflydelse paa
Hundenes Forædling og Dressur. Han har
skrevet »Hønsehunden« (1882), »Fjervildtjagten«
(1885), »Hunden og Hunderacerne« (1887),
»Haarvildtjagten« (1890), »Jagthusholdningen«
(1892), »Om Hundens Røgt og Avl« (1903) og
»Danske Vildtarter« (1909).
S. F.

Møller-Holst, Erhard, dansk
Landøkonom, f. 22. Juli 1825 i Nyborg, d. 22. Decbr
1889 i Kbhvn, blev Student 1843, tog
Landmaalereksamen 1850 og foretog i de flg. Aar en
landøkonomisk Studierejse i Europas mest
fremskredne Landbrugslande. Særlig studerede
han Engkultur og Dræning, og hjemkommen
frugtbargjorde han disse Kundskaber i forsk.
Skrifter og i en 20-aarig, omfattende og nyttig
praktisk Virksomhed. 1855 oprettede han
»Ugeskrift for Landmænd«, som han dels alene, dels
sammen med J. V. T. Hertel oparbejdede til
det danske Landbrugs ledende Organ. Han
fratraadte Redaktionen med Udgangen af Aaret
1873 og tog derefter fat paa Forarbejderne til
den 6 Bd store og fortrinlige »Landbrugsordbog«,
der under hans Redaktion udkom i
Aarene 1876—83. M.’s egen Skribentvirksomhed
havde særlig Plantekulturen til Genstand, og
hans levende Interesse for denne gav sig bl. a.
Udslag i, at han stiftede (1871) »Dansk
Frøkontrol« — den anden i de europæiske
Frøkontrolstationers Række — og (1876) »Foreningen til
Kulturplanternes Forbedring«, hvis Sekretær
han var i fl. Aar. Det skyldes ogsaa hans
Initiativ, at »Fond til Landmænds Uddannelse«
blev oprettet (1869), der hjælper unge
ubemidlede Landmænd til at studere ved
Landbohøjskolen.
H. H-l.

Møller-Jensen, Jens, dansk
Dekorationskunstner, f. 23. Marts 1869 i Haarby ved
Skanderborg. Blev først bekendt ved sine dekorative
Kalkmalerier i Kbhvn’s Raadhus; har senere
skabt sig en vis Stilling indenfor de nyere
Bestræbelser for at udvikle Kunsthaandværket.
Han har oprettet en privat Skole i dette Fag
og er Formand for Selskabet for dekorativ
Kunst og for Fællesraadet for Kunstnere og
Haandværkere, 1906—10 ogsaa for Foreningen
for Hovedstadens Forskønnelse. I den sidste Tid
har ham gjort sig til Talsmand for en Reform
af Haandværkerundervisningen i de tekn.
Skoler. Bl. hans andre Arbejder kan nævnes
Dekorationen af Raadhusene i Holbæk og
Kerteminde.
P. J.

Møller, Slott-, se Slott-M.

Möllerbai, Bugt paa Vestsiden af Novaja
Semlja, mellem Gaaseland og Kap Britwin
(mellem 72 og 73° n. Br.). Her ligger den russiske
Polarstation Karmakuli.
N. H. J.

Mølleri er dels Betegnelsen for den Proces,
Sæden undergaar i Møllen for at omdannes til
Mel, og for de forsk. Malemetoder (»Højtmølleri«,
»Valsemølleri«, »Stenmølleri« o. s. v.), dels
for selve den Erhvervsvirksomhed, der bestaar
i at fremstille Mel (Mølleindustri).

M.’s Oprindelse kan føres tilbage til de
tidligste Tider, om hvilke vi overhovedet har
Kendskab, men det er først paa et forholdsvis
sent Stadium, at den tidligste Antydning af en
Mølleindustri spores, længe efter, at
Frembringelsen af de fleste andre Livsfornødenheder
havde formet sig til Haandværk og
Industrigrene, idet Formalingen af Kornet hos
Antikkens Kulturfolk i lang Tid fandt Sted ved
Haandkværne i de enkelte Samfundsmedlemmers
Huse, hvor dette Arbejde foretoges af
Slaver. Det var først i Slutn. af 18. Aarh., at
M. begyndte at hævde sig over for andre
Industrigrene, men det var 19. Aarh. forbeholdt at
opvise det høje Standpunkt, hvortil M. ved en
Række epokegørende Opfindelser, der hver for
sig fremkaldte fuldstændige Omvæltninger
inden for M.’s Omraade, og af hvilke Opfindelsen
af Valsestolen er den betydningsfuldeste, har
hævet sig. I Beg. af 19. Aarh. blomstrede M. i
Amerika, hvor Hundreder af Møller opstod i
Pennsylvania og langs Mississippi. Det der
praktiserede Møllerisystem adopteredes af
Englænderne, hvem Franskmændene atter lurede
Kunsten af, og fra Frankrig, hvor M. i 1820’erne
naaede et højt Udviklingstrin, bredte det sig
under Navn af »det franske M.« til samtlige
Europas Lande og kom i Aaret 1830 til
Danmark. Dette Møllerisystem holdt sig i næsten
uforandret Skikkelse indtil 1870, da de nogle
Aar tidligere opfundne Valsestole begyndte at
indføres i større Maalestok og i Løbet af faa
Aar foraarsagede en fuldstændig Omvæltning i
M. Siden da er M. ved hyppige og betydningsfulde
Opfindelser stadig blevet forbedret, indtil
det har naaet sit nuværende høje Standpunkt.

Fremgangsmaaden ved Udvindingen af Mel af
Kornet falder i tre Hovedafsnit: Sædens
Rensning, Formalingen, og Sorteringen af
Maleprodukterne. Da det nemlig ved Fremstilling af
Mel gælder om at fjerne Sædkernens Skal
saaledes, at ingen af dennes Dele (Kliddene)
indgaar i det sigtede Mel, men tillige om at sørge
for, at ingen Meldele følger med Skallen, og
navnlig om at passe, at al den næringsvigtige
Gluten, der ligger nærmest Skallen og er
sammenvokset med denne, udvindes, uden at
Skallen pulveriseres og forurener Melet, saa gaar
det selvfølgelig ikke an at underkaste Sædkernen
en voldsom, knusende Behandling, men det
er det moderne M.’s Opgave ved en let og
hensigtsmæssig Behandling og ved forsk.
fremadskridende Processer efterhaanden at opløse
Kornet i dets enkelte Bestanddele og derigennem
naa det tilsigtede Maal: at fremstille smukt
hvidt Mel med Bibeholdelse af den fulde
Glutenværdi og saaledes faa det størst mulige
Udbytte af Bagemel. Til dette Øjemed udvindes
der ved en fortsat Rk. lette Formalinger
(»Skraaninger«) af Kornkernerne større og
mindre Gryn, der efter Størrelsen og Kvaliteten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free