- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
581

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mølleri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

benævnes »Kerne«, og »Dunst«, medens det
gælder om ved disse Formalinger at faa saa lidt
Mel som muligt. Disse Gryn udmales da senere
til Mel i forsk. Kvaliteter [1]

Hovedbetingelsen for at udvinde hvidt Mel er
en grundig Rensning af Sæden, forinden
Formalingen paabegyndes, idet selv den
omhyggeligste Formaling paa de bedste Maskiner vil give
et slet Resultat, naar nævnte Forudsætning
mangler. Det gælder om, forinden
Formalingsprocessen paabegyndes, at have befriet Sæden
for alle fremmede Iblandinger, som Sand, Sten,
Støv, Jernstumper, Straa, Avner, Ukrudsfrø
etc, samt at fjerne Skægget og Spiren i
Sædkernen. I Erkendelse af Rensningsprocessens
store Bet. har Opfindelserne paa Møllerimaskinernes
Omraade ikke mindst gjort sig gældende
for de Maskiners Vedk., der skal anvendes til
Sædens Rensning, og Antallet af de ulige
Konstruktioner, der forefindes til dette Øjemed, er
legio.

Den første Maskine, Sæden passerer efter fra
Magasinet at være tilført Renseriet, er et
Apparat til Bortfjernelse af de grovere Urenheder,
hvilken Maskine efter sin Konstruktion benævnes
Aspiratør, Sorterer ell. Tarar. Fra denne
Maskine løber Sæden over et Magnetapparat,
hvis Opgave det er at tilbageholde alle
Jerndele, som maatte findes i Kornet. De
maskinelle Indretninger, som anvendes i Landbruget
til Høstning, Tærskning og Rensning af Sæden,
har nemlig medført, at man altid forefinder
Jerndele i Kornet. Disse vilde uden
Magnetapparatets Mellemkomst være gaaede ned paa
de i Møllen værende Malemaskiner, hvor de
kan anrette Skade.

Efter at have passeret Magnetapparatet gaar
Sæden i »Triøren«, hvis Opgave det er at
borttage Klinte og andet Ukrudsfrø saavel som
Smaakerner fra Sæden. Denne Maskine bestaar
af en (ell. fl. ved Siden af hverandre) skraat
liggende Metalcylinder, hvis indvendige Side er
forsynet med halvrunde ell. rettere
halvkugledannede Fordybninger, i hvilke Klinte, Frø o. l.
kugleformede Legemer finder Plads og ved
Cylinderens Omdrejninger løftes saa højt op, at
de kan falde i en indvendig i hele Cylinderens
Længde anbragt Skaal, i hvis Bund en lille
Snegl fører Afrensningen til Udløbet af
Maskinen. Sæden derimod, som p. Gr. a. sin
langagtige Form ikke kan skjule sig i de nævnte
Fordybninger, fortsætter paa Bunden af selve
Cylinderen sin Vej til Udløbet. Triøren, der
foruden i M. ogsaa finder stor Anvendelse i
Landbruget, er en yderst nyttig Maskine og
overhovedet en af de smukkeste Opfindelser
paa Rensemaskinernes Omraade, som den nyere
Tid har bragt (se Triører).

Den næste Maskine, Sæden kommer til, er en
Spidsemaskine til Fjernelse af Kernens »Skæg«
(de i den spidse Ende siddende Haar) og Kim,
hvilken Proces kaldes at spidse Kornet. Der
findes mangfoldige Former for denne Maskine,
men Princippet i dem alle gaar ud paa at
opnaa det tilsigtede Resultat derved, at Kornet
med stor Hastighed slynges ud imod en Flade
af rivende, slidende ell. brydende Beskaffenhed.
Denne Flade er i de forsk. Konstruktioner
dannet af forsk. Materiale, som perforeret
Staalblik, skarpt Staaltraadsvæv, Smergel o. a.
Spidsemaskinen er altid forsynet med Ekshaustor,
som før og efter Spidsningen bortsuger
henh. Smuds og de ved Spidseprocessen
løsrevne Dele.

Efter Spidsningen passerer Sæden en
Børstemaskine, der børster og polerer Kernerne, og
Sæden er nu saa ren, at der kun staar tilbage
at befri den for det i Kernens Spalte endnu
tilbagesiddende Smuds, som de hidtil benyttede
Maskiner ikke helt har kunnet fjerne. Til dette
Øjemed passerer Sæden en saakaldt
»Forknusevalsestol«, en Maskine, i hvilken
Kernerne ved at løbe mellem to Valser af betydelig
Diameter fladtrykkes, for derefter ved Sigtning
i en Tromle, eventuelt ved Behandling i en ny
Børstemaskine, at befries fra det ved Valsernes
Tryk løsnede Smuds, der i Forbindelse med
nogle Melpartikler fjernes under Betegnelsen
»Blaamel«.

Hermed er Rensningsprocessen tilendebragt,
og Sæden udgaar fra Renseriet og tilføres den
egl. Mølle til videre Behandling gennem
Formalingsprocessen.

Som tidligere nævnt, undgaas i det moderne
M. enhver brutal Knusning af Sædkernerne, og
den rensede Sæd undergaar derfor en gradvis
Formaling paa Valsestole, Maskiner, i
hvilke Valser, tilvirkede af haardstøbt Jern og
forsynede med skraa Rifler, er anordnede
parvis parallelt med hinanden (se Valsestol).
Den Findelingsproces, som Kornet underkastes
ved at passere disse Valser, kaldes en
Skraaning, og for hver saadan Skraaning,
Malegodset undergaar, bliver Findelingen mere
intensiv, idet Valserne i de til de senere
Skraaninger benyttede Valsestole er forsynede med
stedse finere Rifling og arbejder stedse tættere
mod hinanden. Efter hver Skraaning passerer
Malegodset en Sigtemaskine, en saakaldt
Forsigte, der ligesom de øvrige Sigtemaskiner i
M. kan være af forsk. Konstruktion. De
saakaldte Plansigter er mest anvendte som
Forsigter (se Sigter). Ved Forsigten udskilles
Melet og de endnu ikke pulveriserede
Mellegemer (»Kerne« og »Dunst«), som derefter gaar
i en Melsigte, hvor Melet frasigtes, medens
de andre Produkter, der ikke kan falde
gennem Melsigtens Masker, ledes ned i
Sortérsigten, hvor de sorteres efter Størrelsen til
senere Udmaling. Det Produkt, der ikke falder
igennem Forsigten, og som altsaa bestaar af
Kornets endnu stærkt melholdige Skaller, føres
paa den næste Valsestol, hvor en ny Skraaning
iværksættes. Efter 4—6 Skraaninger (alt efter
den anvendte Intensivitet) er Kliddene »tørre«,
ɔ: fri for Mel, men man anvender i mange
Møller endvidere — undertiden som Erstatning for
en Skraaning — en Klidbørstemaskine
som afsluttende Maskine til Kliddenes
Behandling, i hvilken Maskine det sidste fra Skallerne
udskillelige Mel fratages.

Det tidligere nævnte Produkt, der efter hver


[1] Ved den her og i det følgende givne Fremstilling
af Formalingsprocessen i en moderne Mølle haves
selvfølgelig kun sigtet Mel for Øje, medens den alm.
Knusning af Korn til groft Mel med Bibeholdelse af
Kliddene (f. Eks. til Fremstilling af groft Rugbrød)
lades ude af Betragtning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0611.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free