- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
582

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mølleri - Møllerianere - Møllesten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skrabning fremkommer fra Sigtningen i
Forsigten, og som efter at have passeret Melsigten
og være blevet sorteret i Sortersigten
fremtræder som Gryn af forsk. Størrelse under
Betegnelserne grov, mellemfin- og fin Kerne samt
Dunst, skal udmales til Mel og bringes i dette
Øjemed paa Valsestole med glatte — ikke
riflede — Valser. Da det Mel, som udvindes af
disse Gryn, imidlertid er af højst ulige Værdi,
gaar det ikke an at formale Produktet under
eet, og de forsk. gennem Sortersigten adskilte
Sorter Kerne og Dunst gaar derfor til videre
Behandling paa forsk. Maskiner. Den grove
og mellemgrove Kerne »raffineres« først paa en
ved Blæsning og Sugning virkende Maskine,
hvor alle lette Kliddele, der er fulgte med
gennem Sigten, udskilles, og først da overgaar
Produktet til Formalingen, den saakaldte
»Opløsning«. Herved forstaas en mild og let
Formaling, der forvandler al Kernen til Mel og
Dunst. Det Mel, der fremkommer efter denne
Opløsning, er det smukkeste under hele
Maleprocessen og kaldes Kernemel. Den fine
»Kerne« og »Dunst« gaar direkte til Udmaling
paa Valsestole.

De Valser, der benyttes saavel til Opløsning
af Kerne som til Udmaling af den ved
Opløsningen fremkomne og den gennem Sortersigten
udvundne Dunst, er som foran nævnt ikke
riflede, men glatte, og kan være enten af
haardtstøbt Jern ell. af Porcelæn (se Valsestol).

Efter hver Overgang paa Glatvalsestolen,
saavel ved Opløsnings- som Udmalingsprocessen,
passerer Produktet Sigter, hvor Melet af sigtes,
og jo længere man kommer hen i Formalingen,
af jo tarveligere og magrere Kvalitet bliver
selvfølgelig Malegodset. Det er en Selvfølge, at
det paa de forsk. Stadier af Formalingsprocessen
udvundne Mel er af højst forsk. Kvaliteter.
Det bedste Mel er det ovf. nævnte Kernemel,
og ved at blande mere ell. mindre af dette
Kernemel mellem det øvrige fremkomne Mel
kan man variere Kvaliteten af den samlede
Produktion saaledes, at man efter Ønske kan faa en
ekstra fin og mere alm. Kvaliteter.

Hvad der ikke mindst kendetegner det
moderne M., er den høje Grad af automatisk Drift,
der er bragt til Anvendelse, og som i sin
højeste Udvikling har reduceret Anvendelsen af
manuel Arbejdskraft til et Minimum. I en
tidssvarende indrettet Mølle foregaar al Transport af
Melproduktet automatisk ved Hjælp af
Elevatorer (vertikal Transport) og Transportsnegle
ell. Transportbaand (horisontal Transport), lige
fra det Tidspunkt, hvor Sæden kommer ind i
Møllen, indtil det forædlede Produkt i Form af
Mel og Klid udgaar fra Maskinen til
Opbevaring i Pakhuset — for saadanne Møllers
Vedkommende, der er beliggende ved Havnekaj,
begynder den automatiske Transport endog før,
idet Sæden udlosses af Skibet ved Hjælp af en
saakaldet Skibselevator —, og den
menneskelige Arbejdskraft, der er nødvendig,
indskrænker sig saaledes til Tilsynet med Maskinerne,
af hvilke en enkelt Arbejder selvfølgelig kan
passe et større Antal.

Pakhuset, hvori Sæden opbevares forinden
Formalingen, er for alle moderne Møllers Vedk.
saakaldte Silopakhuse, Bygninger af Sten,
hvis Indre helt optages af Celler, konstruerede
af Jern og Beton, og som i vertikal Retning
gaar gennem hele Husets Højde fra Tag til
Gulv. Forneden er disse Beholdere
tragtformede og fører ned i underneden liggende
Transportsnegle, der bringer Sæden til Elevatorer,
som atter fører Produktet op til Taget, hvor
det udlosses i andre Transportsnegle, som kan
føre Sæden til de forsk. Celler. Paa denne
Maade kan man ad mekanisk Vej iværksætte
saavel Omflytning fra den ene Beholder til den
anden som et fuldstændigt Kredsløb af Sæden.
Det er nødvendigt at kunne foretage saadanne
Manipulationer, dels af Hensyn til Bevaringen
af Kornets Friskhed, der kræver hyppig
Omrøring, dels fordi det til Fremstilling af Mel
med altid ensartet Bageevne er nødvendigt at
benytte forsk. Varieteter af den paagældende
Sædart, og det altsaa gælder om at faa disse
forsk. Sorter godt blandede.

Efter at Mølle virksomheden 1852 var bleven
fri Næring i Danmark, tog M. et betydeligt
Opsving: store Mølleanlæg iværksattes, og Landet
begyndte en Eksport af Mel til England,
Tyskland, Norge og Sverige, som i Løbet af faa Aar
antog betydelige Dimensioner. Da blev 1879
Indførselen af Mel til Tyskland belagt med Told,
hvorved Danmarks Udførsel til dette Land
standsede, og 1887 fulgte Sverige Tysklands
Eksempel og lagde en ret betydelig Told paa
Mel, hvilken Told senere yderligere forhøjedes.
Samtidig trængte Amerikanerne Danmark mere
og mere ud af det eng. Marked, støttede dels af
den stedse voksende Kornproduktion med deraf
flg. Overproduktion af Mel i Amerika, dels af
den Fordel, de har ved selv at kunne levere
hele Raaproduktet, medens Danmark for at faa
en god Vare maa iblande den hjemlige Kvalitet
betydelige Mængder amerikansk Hvede.

De mange velindrettede Dampmøller, der
under M.’s Glansperiode var opstaaede i Danmark,
var nu henviste til at finde Afsætning for deres
Produkter inden for Landets Grænser. Følgen
var, at største Delen af de mange Landmøller,
der hidtil havde drevet selvstændigt
Handelsmølleri, maatte indstille denne Virksomhed og
slaa ind paa Knusning af Sæd til Kreaturfoder
og Formaling af Rug til groft Brød.
(C. Hemmerth.). N. Troensegaard.

Møllerianere, se Bornholmere.

Møllesten kaldes de af Sten tildannede, som
Regel cirkelrunde Legemer, mellem hvis Flader
Sæden (henh. andre Maleprodukter som Cement,
Kakao, Krydderier, Bark etc.) formales i
Kværnen. Den væsentligste Anvendelse af M. finder
Sted i Melmøller, om end M.’s Benyttelse her i
de senere Aar er bleven betydelig indskrænket
ved andre Malemaskiners Fremkomst (se
Kværn og Mølleri).

Der udkræves af M. Tilstedeværelsen af visse
Egenskaber, og man kan derfor ikke benytte
enhver Slags Sten til Raamateriale for M. Disse
maa med en betydelig Haardhed forbinde en vis
Sejhed, saa at de let lader sig forarbejde uden
at springe itu; de skal besidde en porøs
Struktur tillige med et naturligt skarpt Snit, saa at
de uden at skærpes bibeholder deres Maleevne
i den længst mulige Tid, og de maa ikke slides
i nogen mærkbar Grad, for at ikke Stenstøvet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0612.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free