- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
583

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møllesten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skal forurene Maleproduktet. I ældre Tid hjalp
man sig, saa godt man kunde, med de af de
indenlandske Stensorter, der besad saa mange
af de ovenn. Egenskaber som muligt, og de
fleste Lande (deriblandt dog ikke Danmark)
havde deres egne nationale Stenbrud, hvori
Materialet til M. hentedes. I vore Dage
anvender man langt større Omhu ved Udvalget i
Erkendelsen af den store Rolle, Stenkvaliteten
spiller for saavel det kvalitative som kvantitative
Udbytte af Formalingen, og kun i de mest
afsidesliggende og mindst bebyggede Egne
benyttes endnu hist og her M. af de ovenn.
hjemlige Stensorter i primitive Møller, der besørger
den enkleste Knusning af Fødeemner for
Mennesker og Dyr. Saaledes træffes endnu hist og
her i Norge de saakaldte »Selbosten«.

De mest anerkendte og i alle store moderne
Møller udelukkende benyttede M. er de franske
M., der i Midten af 19. Aarh. slog igennem og
i stor Maalestok skaffede sig Udbredelse til alle
Lande, deriblandt ogsaa Skandinavien. Som
Navnet viser, hentes Raamaterialet til disse M.
fra Frankrig, hvor det i de bedste Kvaliteter
navnlig forekommer i Nærheden af La
Ferté-sous-Jouarre i Dept Seine-Marne og i ringere
Sorter i det sydlige Frankrig hen imod
Bordeaux. De forekommer i mangfoldige
Varieteter af forsk. Farve: blaalige, gullige, hvidlige,
rødlige Afskygninger under forsk. Betegnelser,
af hvilke de vigtigste er: Presle bleue, Pierre
la justice
, Bois de Chesnaux, Villaine jaune.
Disse Sten bestaar af Kvarts, er meget haarde
og porøse og fremviser utallige smaa Hulheder, i
hvilke Kvartstraadene viser sig som et netlignende
Væv, der frembyder naturlige Skæreflader,
som delvis fornys af sig selv. Medens de
øvrige Sorter af Natursten fremstillede M.
udhugges af et enkelt Stykke Sten, finder man ikke
denne Kvartssten i Stykker af en saadan
Størrelse og Ensartethed, af man af et enkelt Stykke
kan tildanne en M., og man er derfor henvist
til at sammensætte M. af mange smaa Stykker.
Til en M. medgaar der i Reglen 25—30
saadanne Stykker, og det er selvsagt, at disse maa
være af ens Beskaffenhed, idet der selvfølgelig
ikke maa komme Stykker af forsk. Haardhed
og Porøsitet i en og samme M., ligesom der til
de forsk. Maleøjemed: Udmaling af Klid,
Udmaling af Kerne ell. Dunst (se Mølleri),
Skraaning af hel Hvede ell. Rug, Grovmaling af
Rug og Byg etc., naturligvis udkræves M. af
højst ulige Beskaffenhed m. H. t. Porøsitet og
Haardhed. Den vigtigste Opgave for
Møllestensfabrikanten er derfor at foretage en omhyggelig
Sortering af Stenstykkerne, et Arbejde, der
kræver stor Indsigt i alene ved Øjesyn at
bedømme Stenkvaliteten, hvilken først erhverves
ved megen Øvelse og Erfaring. En saadan
Indsigt i Sorteringen af Stenstykker er saa meget
mere nødvendig, som de Sendinger af
Raamateriale, der udføres fra de producerende
Gruber, ikke sjælden mindre samvittighedsfuldt er
iblandede Partier af saare tvivlsom
Beskaffenhed. Det gaar nemlig med disse Stensorter som
med Vinen, at ligesom Vinranken paa et Sted
af Bjergskrænten kan levere en ganske
ypperlig Kvalitet Vin, medens den paa andre,
umiddelbart nærliggende Strækninger giver en ret
ordinær Vare, saaledes varierer ogsaa
Kvaliteten af Materialet til fr. M. i en utrolig Grad i
en og samme Egn; alt efter Beskaffenheden af
Underlaget, der snart optræder som Kalk, snart
som Ler ell. Sand, og efter den Dybde, hvori
Stenen findes, udviser Lagene en forsk. Bonitet.
Det vil let forstaas, at denne Forskelligartethed
lægger store Hindringer i Vejen for Opnaaelsen
af godt Materiale; thi det er jo yderst ubehageligt
for Grubeejerne, der efter maaske
Maaneders Arbejde 10—15 m under Jordoverfladen
endelig har blottet en Stenblok, at finde denne
ubrugelig til M. Stenen kan maaske i Udseende
ligne Møllestensmaterialet, men besidder ingen
Maleevne og er altsaa ikke tjenlig til dette
Øjemed. Der burde da ikke være andet at gøre end
resolut at kaste Gruben til og forsøge Lykken
et andet Sted, men ikke alle kan modstaa
Fristelsen, og ikke alle har Raad dertil, og saa
gribes undertiden den Udvej at blande mindre
Mængder af disse værdiløse Stykker mellem
større Partier Stenstykker af samme Farve for
paa denne Maade at undgaa Tabet. Et andet
Moment af Vigtighed for Fabrikationen er
Benyttelsen af godt lagrede Stenstykker, saa at
al fra Gruberne stammende Fugtighed er
forsvunden.

Efter at et omhyggeligt Udvalg af Stenstykker
til en M. er foretaget, tildannes Stykkerne
og sammensættes derefter ved Hjælp af
Cement omkring et Midtstykke (Fig. 1), der alt
efter den Anvendelse, der skal gøres af M., kan
være af Flint, Sandsten ell. en
Kompositionsmasse, men altid maa være af blødere
Beskaffenhed end Omsatsen. Denne sidste udgør
nemlig udelukkende M.’s »Malebane«, medens
Midtstykket (»Hjertestykket«) ikke ell. kun i ringe
Grad er medvirkende til Sædens Findeling (se
Kværn). Sliddet falder følgelig væsentligst
paa det af de smaa Stykker sammensatte Bælte
uden om Midtstykket, og dette maa derfor
hyppig bearbejdes med dertil indrettet
Staalværktøj, for at det altid kan holdes i et noget lavere
Niveau end Malebanen. For at lette Arbejdet
med denne Afhugning er det, at Midtstykket
altid bør være af blødere Beskaffenhed end
Omsatsen.

Naar M. er færdig sammensat, omgives den
af Jernringe, der paasættes i stærkt opvarmet
Tilstand. Ved Afkølingen trækker Ringene sig
sammen og slutter saa tæt om M., at
Stenstykkerne danner et kompakt Hele, i hvilket de
enkelte Stykkers Sammenføjninger, naar
Stykkerne er vel tildannede, kun fremtræder som fine,
hvide Striber. Nu afrettes og jævnes M.

Fig. 1. Møllesten med Midtstykke.
Fig. 1. Møllesten med Midtstykke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free