Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møllesten - Mølletvang - Møllevalse - Møllgaard, Holger Christian - Möllhausen, Balduin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omhyggelig paa Forsiden (Malefladen) og derpaa
vendes den, hvorefter den af Hensyn til den
fornødne Vægt ønskede Tykkelse tilvejebringes
ved Hjælp af Paastøbning af Beton. Sluttelig
forsynes M. med Luftstraaler, hvis Antal og Art
er forsk. efter den Brug, der skal gøres af M.
(se herom under Kværn og Bilning).
Stenstykkernes Kvaliteter er mangfoldige, og
Priserne, der beregnes pr Kvadratfod, varierer
derfor ogsaa betydelig, saa at fr. M. kan
fremstilles til højst ulige Priser.
De fr. M., hvis Materiale og Fabrikation i
det foranstaaende er beskrevet, er nærmest
beregnede for Kornmølleriet. Til Formaling af
særlig haarde Stoffer, som Cement,
Gødningsemner o. l., udfordres en meget haard, fransk
Stenart, der fortrinsvis udvindes i Egnen omkr.
Épernon og i Dept Dordogne. Disse Stensorter
har en betydelig Tykkelse (40—50 cm) og
brydes i saa store Stykker, at de kan sammensættes
uden Benyttelse af Midtstykke (Fig. 2). De
tildannes kileformede og sammenføjes Stykke ved
Stykke, og for yderligere at øge den
Modstandskraft, som disse M. har nødig,
sammensættes Stykkerne ikke — som
Fremgangsmaaden er ved M. til Sædformaling — med Stenlaget
gaaende i horisontal Retning, men Laget
stilles i Højkant, saaledes at dets Retning gaar
fra M.’s Bagside til dens Maleflade.
Af andre Sorter M., der p. Gr. a. den billigere
Pris finder udbredt Anvendelse, maa i første
Række nævnes den rhinske M., der
navnlig i Danmarks Landsbymøller benyttes i stor
Udstrækning til Formaling af Korn til groft
Rugmel og Kreaturfoder, hvortil den særlig
egner sig p. Gr. a. sin Evne til at sønderdele
Kliddene. Disse M.. kommer fra Rhin-Egnen i
Nærheden af Koblenz og Andernach og
tildannes af en der forekommende Lavamasse,
hidrørende fra udbrændte Vulkaner. Materialet
hentes 20—30 m under Jordoverfladen og
brydes bjergmandsmæssig i store Stykker. Det er
af en ret blød Beskaffenhed, har en graa Farve
og er mere ell. mindre porøst.
Endvidere afgiver forsk. Sandstensarter et
brugbart Materiale til M., og de mest anvendte
af disse Sorter, der er af en haard og skarp
Beskaffenhed, udvindes i Sachsen, Böhmen og
tysk Schlesien. Disse M. finder dog kun i yderst
ringe Grad Anvendelse i Danmark. Derimod
benyttes i stor Udstrækning i de danske Møller
en M. af blød Sandsten, hvilken anvendes til
Skalning af Byg (Fremstilling af Byggryn) og
tilvirkes i England, hvor Materialet findes i
Omegnen af Newcastle. Om alle de her nævnte
Lava- og Sandstensmøllesten gælder det, at de
i Modsætning til de fr. M. udhugges af en eneste
Stenblok, af hvis Størrelse det altsaa
afhænger, hvor stor en Diameter og Tykkelse den M.
kan faa, der udvindes af denne Stenblok.
I den senere Tid er man begyndt at fremstille
M. efter et helt nyt Princip, idet man i St f.
at benytte Raamaterialet, som det foreligger
fra Naturens Haand, anvender Flint ell.
Smergel, der er knust mere ell. mindre fint, hvilke
Materialer da ved Hjælp af passende
Bindestoffer støbes til en fast Masse. Da disse M.
frembyder den Fordel, at Malefladen bliver
absolut homogen, og man ved Benyttelse af
Materiale af forsk. Haardheds- og
Finhedsgrad kan fremstille en omfattende Skala af ulige,
til de forsk. Maleøjemed passende Kvaliteter,
synes det, som om denne Opfindelse paa M.’s
Omraade skal faa en vidtrækkende og
revolutionerende Betydning.
(C. Hemmerth.).
 |
| Fig. 2. Møllesten uden Midtstykke. |
 |
| Fig. 2. Møllesten uden Midtstykke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
