- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
585

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Möllhausen, Balduin - Mölln - Mölndal - Mølsted, Christian Ferdinand Andreas - Møn - Mönch - Mønje - Mønjekit - Mønning - Mønsted og Davbjerg Kalkgruber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Kustos« ved de kgl. Biblioteker i Slottene i og
ved Potsdam, men 1858—59 var han atter paa
en Undersøgelsesekspedition i de ukendte
Egne ved Colorado-Floden. Sine Rejseoplevelser
skildrede han dels i Rejsebeskrivelser, dels i
en Mængde større og mindre Romaner,
Noveller og Skitser, som ved Friskhed,
Fantasifuldhed og brogede Billeder vandt en stor
Læsekreds. Nævnes kan »Der Halbindianer«, »Der
Flüchtling«, »Der Mayordomo«, »Das
Mormonenmädchen«, »Die Kinder des Sträflings«, »Die
Reiner«, »Der Schatz von Quivira«, »Der
Haushofmeister«, »Der Fährmann am Canadian«,
»Die Söldlinge«, »Kaptein Meerrose und ihre
Kinder«, »Der Talisman«, »Der alte
Korpsbursche«.
(C. A. N.). C. B-s.

Mölln, By i preussisk Prov. Schleswig-Holstein
ved Möllner See og Stecknitz-Kanal og ved
Jernbanelinien Lübeck-Büchen, har (1910) 4595
Indb. M. har Jernstøberi, Hørtilberedning og
Teglbrænderi. Byen fik Stadsret 1261. 1. Jan. 1225
sejrede her Grev Adolf IV af Holsten over
Danskerne under Grev Albert af Orlamünde, der
blev fanget.
N. H. J.

Mölndal, Landkommune (fra 1911) i
Fässbergs Sogn i Göteborgs og Bohus Len ved
Mölndalsaaens Vandfald. P. Gr. a. de mange
Vandfald er der her blomstret en virkelig
Storindustri op (c. 5 km fra Göteborg). Blandt
Fabrikkerne skal nævnes: Bettyholms, Karlsbergs og
Mölndals Bomuldsspinderier, Rosenbergs
Væveri og Bettyholms Savværk. M. har to
Jernbanestationer: Fässberg ved Vestkyst-Bianen og M.
ved Göteborg—Borås-Banen. Desuden fører en
elektrisk Sporvej til Göteborg.
Indbyggerantallet (1912) 5500.
N. H. J.

Mølsted, Christian Ferdinand
Andreas
, dansk Marinemaler, f. i Dragør 15.
Oktbr 1862, har gennemgaaet Kunstakademiet
fra 1880—85 og udstillet paa Charlottenborg
fra 1884. Hans Marine-Billeder har ofte et hist.
Genre-Tilsnit, saaledes »Peder Bredal’s Skibe
ises ud af Nyborg Fjord« (1891) og »Slaget paa
Reden: Willemoes om Bord i det Gerner’ske
Flaadebatteri« (1901), »Om Bord i Fregatten
Niels Juel ved Helgoland« og »Willemoes’ Død«
(de 3 sidste i Frederiksborgmuseet). 1906
malede han for Søofficersforeningen
»Vaabenparade i Fregatten Fyen« som Gave til Kong
Haakon. M. har ogsaa udstillet Landskaber og
Genrestykker.
(S. M.). P. J.

Møn (Mønning), den øverste Kant af et
Tag, Tagrygningen, hvor Tagets Skraaflader
støder sammen.
C. B-r.

Mönch [mönк] (»Munken«). 1) M. (den hvide
M.), en afrundet sneklædt Bjergtop i
Finsteraarhorn-Gruppen i Berner-Alperne NØ. f. Jungfrau,
har en Højde af 4105 m og blev første Gang
bestegen 1857 af Porges fra Wien. Bestigningen, der
sædvanlig sker fra Grindelwald over Bergli
(2900 m), er besværlig og farlig, særlig ved det
berygtede stormfulde Mönchsjoch (3618 m). 2)
M. (den sorte M.), en til Jungfrau hørende
Klippepyramide (2654 m) V. f.
Lauterbrunnen-Tal.
N. H. J.

Mønje, Blymellemilte, Pb3O4 heri har
det ene Blyatom Valensen 4 og de andre
Valensen 2, man kan derfor tænke sig Stoffet dannet
af et Molekyle Blyoverilte med to Molekyler
Blyilte, altsaa 2 PbO,PbO2, men korrekt opfattes
det som Blysaltet af Blysyren H4PbO4, altsaa
som Pb2PbO4 og bør som saadant hedde
Phimbophimbat. Det faas ved forsigtig
Ophedning af Blyilte under Luftens Adgang og stadig
Omrøring, idet man maa passe paa, at Temp. ikke
stiger saa højt, at Blyilten smelter. Den bedste
Sort M., Orangemønje, faas ved Ristning
af Blyhvidt med iltende Flamme og en Temp.,
der næppe naar Rødglødhede. Ved Ophedning
til højere Temp. afgiver M. Ilt og bliver til
Blyilte (Blyoxyd). Ved Behandling med
Salpetersyre spaltes M., idet der dannes Blynitrat
og Blyoverilte, Blyperoxyd, PbO2.
M. bruges til Malerfarve, Kit, samt til
Fremstilling af Blyglas.
M. M-r.

Mønjekit sammenæltes af Blymønje og en
ringe Mængde Fernis og hærdner, udsat for
Luften, i Løbet af kort Tid til en stenhaard
Masse. M. bruges til Kitning af Ovenlys og
Fuger i Jernkonstruktioner og som
Tætningsmiddel ved kold Nitning. Undertiden tilsættes
Blyhvidt, Pibeler o. l.
E. Su.

Mønning, se Møn.

Mønsted og Davbjerg Kalkgruber i
Jylland (c. 15 km V. f. Viborg) er anlagt i
Blegekridtet. Ved Mønsted har Brydning fundet Sted
i Aarh.; den nuv. Driftsmaade med stort aabent
Brud paabegyndtes 1873 af Mønsted Kalkværker.
Ligeledes brydes Blegekridt i fl., anselige
Brud, der ligger V. f. Mønsted, nemlig
Davbjerg (1 1/2 km VSV. f. Mønsted Bruddet),
Sevel (c. 28 km V. f. Viborg) og Hjerm (8 km N.
f. Holstebro). De nævnte Brud samt de i
Grenaa og Trustrup sammensluttedes 1890 i
A/S. De jydske Kalkværker. Ved Sevel og
Hjerm er Blegekridtet af yderst finkornet
Beskaffenhed og ligner Skrivekridt; Stenarten er
saaledes kun egnet til Kalkbrænding til lokalt
Forbrug, og Produktionen af Gødningskalk
spiller en Hovedrolle. Da Blegekridtet let
smuldrer ved Frost, anvendes i Blegekridt-Brudene
delvis (om Vinteren) underjordisk Brydning,
idet man fra Bunden af den store aabne Grav
bryder Kover (Stoller) vandret ind i Kalkmassen.
En Ign Fremgangsmaade (Kover, som
fra Foden af Kridtbakkerne drives ind i disse)
anvendes ogsaa ved adskillige af de smaa Brud
i Skrivekridt, der findes dels i Egnen ved
Davbjerg og Mønsted, dels mellem Aalborg og
Hadsund.

Da Kalkbrydningen ved Mariager efter i flere
Aarh. at have været den betydeligste i
Danmark omkr. 1650 begyndte at gaa tilbage for
kort efter 1700 helt at ophøre, var det M. o.
D. K. samt Brudene paa Saltholm, der blev de
vigtigste Kilder til Landets Forsyning. M. o.
D. K. naaede deres største Bet. i 18. Aarh.,
idet de da leverede saa godt som al den Kalk,
der bragtes i Jylland S. f. Limfjordsegnene og
N. f. Kongeaaen; Slesvig forsynedes overvejende
fra Segeberg i Holsten. Brændslet til Kalkens
Brænding ved M. o. D. K. var Lyng. Mod
Slutningen af 18. Aarhundrede kom atter ny
Kalkbrud i Forgrunden, nemlig Faxe og
Gudumlund, men endnu saa sent som 1839
omtales M. o. D. K. som langt de betydeligste i
Danmark, hvad Produktionen af brændt Kalk
angaar. Paa dette Tidspunkt var den aarlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free