- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
586

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mønsted og Davbjerg Kalkgruber - Mønsted, Otto - Mønsted, Peter Mørk - Mønster - Mønsterbeskyttelse - Mønstergaard - Mønstring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Produktion c. 10000 Tdr ell. c. 10 % af
Danmarks samlede Produktion af brændt Kalk.
E. Su.

Mønsted, Otto, dansk Købmand og
Fabrikant, f. 23. Novbr 1838 paa Lyngsbækgaard ved
Ebeltoft, d. 4. Septbr 1916 d Kbhvn. 1853 kom
han i Handelslære i Grenaa, var derefter
Kommis i Roskilde og Kbhvn og etablerede sig 1865
som Grosserer i Smør, Korn og Foderstoffer i
Aarhus. 1870 anlagde han en Dampmølle i
Aarhus, og 1876 grundlagde han smst. en stor
Forretning med Smør i hermetisk Pakning til
Udførsel (The Danish preserved butter
Company
). Denne Virksomhed var imidlertid ingen
Hindring for, at han med Kraft fulgte Tidens
Udvikling fra Smør til Margarine. 1883 anlagde
han den første danske Margarinefabrik, og fra
Danmark gik han til England. 1888 begyndte
han at fabrikere Margarine ogsaa i dette Land,
først i en Fabrik i Godley ved Manchester og
fra 1894 ogsaa i en meget betydelig, af ham
anlagt Fabrik i Southall ved London. Endelig
kan det nævnes, at han grundlagde en Korn-
og Foderstofforretning i Kbhvn med Filial i
Odense, samt at han paa forsk. Maade har
været knyttet til den økonomiske Udvikling i
Aarhus, hvor han bl. a. har været Medlem af
Byraadet (1885—91). M. hører til de betydeligste
Organisatorer i Danmark af Storhandel
og Storindustri. Han fulgte med vaagent Øje
hver Bevægelse paa sit Omraade og vidste at
udnytte den til Nytte for dansk Næringsliv.
(C. N.). R. B.

Mønsted, Peter Mørk, dansk
Landskabsmaler, f. 10. Decbr 1859 i Balle Mølle ved
Grenaa, besøgte Kunstakademiet 1876—79 og
debuterede paa Charlottenborg ved Juleudstillingen
1879. Senere har han studeret saavel i
Schweiz, Frankrig og Italien som i Hjemmet
og malt en Mængde større og mindre
Billeder, der har vundet ham et stort Publikum.
Adskillige af dem er solgte til Medlemmer af
det danske Kongehus og til fremmede Fyrster,
særlig de russ. Kejsere. M. arbejder meget
hurtigt og sikkert, med stor Færdighed og til
Tider med en forbløffende Illusionsvirkning.
(S. M.). R. J.

Mønster er Benævnelsen paa de Tegninger
o. a. Forbilleder, der bruges ved Forfærdigelsen
af en Mængde Genstande, navnlig til
Broderier, Vævning, Klædningsstykker o. s. v. M.
kan enten være opridsede paa Papir o. l. ell.
udklippede efter Konturerne. M. betegnes
derfor ofte som Fladmønstre i Modsætning til
Modellerne, der fremstiller selve den Genstand,
de skal være Forbillede for, i korporlig Form.
Benævnelsen M. bruges ogsaa om de Motiver
og stiliserede Gengivelser, der danner M.’s ydre
Linier. Om de forsk. Former af M., der har
været i Brug gennem Tiderne, se
Ornamentik.
R. B.

Mønsterbeskyttelse. Den stærke Benyttelse
af Mønstre i den moderne Industri har i Midten
af 19. Aarh. fremkaldt Krav paa Beskyttelse
af Ejendomsretten til M. i Lighed med
Beskyttelsen af Forf.’s og Kunstneres
Frembringelser. Den moderne Lovgivning i de fleste
Lande rummer derfor ogsaa nu Love for M.,
der gaar ud paa at sikre en Fabrikant
Eneretten til et af ham første Gang anvendt
Mønster. I Danmark fremkom der 1888 paa den
kbhvn’ske Industriforenings Initiativ Forslag
til en Lov i lgn. Retning, men den gennemførtes
ikke, og først under 1. Apr. 1905 udkom
en Lov om Beskyttelse af Mønstre, hvilken
senere paa et enkelt Punkt er ændret ved L.
12. Jan. 1915. Iflg. L. af 1905 forstaas ved Mønstre
Forbilleder for Industrifrembringelsers ydre
Udstyr og ydre Skikkelse. Beskyttelsen opnaas
ved, at Mønstret i Overensstemmelse med de
i Loven givne nærmere Regler anmeldes til
Indførelse i Mønsterregistret, der føres af
Registrator af Varemærker. En Betingelse for
dens Indtræden er, at Anmelderen enten selv
har frembragt Mønstret ell. lovlig udleder sin
Ret fra den, der har frembragt det, at Mønstret
ikke forinden Anmeldelsen har været
almentilgængeligt, og at det kan siges at være
ejendommeligt. Beskyttelsen bestaar i, at ingen
i erhvervsmæssig Hensigt maa benytte Mønstret
ell. en Efterligning af det ved Fremstilling,
Forarbejdelse ell. Udsmykning af Genstande
ell. falholde ell. indføre Genstande, ved
hvis Fremstilling en saadan Benyttelse har
fundet Sted. Den gælder i det længste for 15 Aar
fra Anmeldelsen, men kan efter Anmelderens
Ønske indskrænkes til et kortere Tidsrum,
omfattende en ell. fl. treaarige Perioder, hvilket
han kan være interesseret i af Hensyn til den
til Beskyttelsen knyttede Afgiftspligt. Indgreb i
Eneretten medfører Erstatningsansvar, og hvis
det er forsætligt, Straf af Bøder ell. Fængsel.
P. J. J.

Mønstergaard er et Avlsbrug, der ved sin
Indretning og Drift skal tjene som Mønster for
andre Landejendomme. I den første Halvdel af
19. Aarh. blev der oprettet mange M. baade af
private Rigmænd og af Regeringerne, ofte i
Forbindelse med landøkonomiske Læreanstalter.
Der er ingen Tvivl om, at de i sin Tid har
været Landbruget til ikke ringe Nytte. De paa
disse Gaarde indførte Forbedringer og deres
høje Kulturtilstand tiltrak sig alm.
Opmærksomhed, de blev stærkt besøgte og gav
Landmændene Anledning til at undersøge, hvad de med
Fordel kunde benytte af de ny
Indretninger. Men som virkelige Mønstre til
Efterligning kunde disse, som oftest luksuriøst
indrettede Avlsbrug, der underholdtes af store
Statsfond, ikke tjene, de var ikke og kunde
heller ikke være indrettede paa en virkelig
økonomisk Udnyttelse af Driftskapitalen.
Efterhaanden som Landbruget gik frem, og der
opstod et stort Antal vel drevne Avlsbrug, tabte
M. da ogsaa deres Bet., og det er nu kun
undtagelsesvis, at da opretholdes for offentlige
Midler. Derimod har man søgt at udpege
virkelige, af Private drevne økonomiske M. ved
Indbydelse til Præmiekonkurrence af hele
veldrevne Avlsbrug, der da bedømmes fra den rent
økonomiske Side, og ad denne Vej har man
ogsaa paapeget Avlsbrug, der virkelig kan tjene
som økonomisk Mønster for deres Tid og Egn.
H. H-l.

Mønstring kaldtes i Danmark i ældre
Tider de Eftersyn, der foretoges af
Troppeafdelinger o. l., særlig for at undersøge, om
Styrken var fuldtallig, og om Udrustning og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free