Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møntregale - Møntsamling - Møntsted - Møntsystem - Møntvægt - Møntvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterhaanden at forringe Mønternes Værdi ɔ:
udmønte dem med ringere Metalindhold, end
de efter de hidtil gældende Regler skulde have.
Nutildags opkræves der som Regel ved
Udmøntning af Hovedmønter enten slet ingen
Slagskat ell. kun et ringe Beløb (Prægningsgebyr),
der omtr. svarer til Omkostningerne
ved Udmøntningen. En Del Fortjeneste har
Staterne derimod stadig ved Udgivelse af
Skillemønt, idet disse udmøntes med ringere
Metalindhold, end der svarer til deres
Paalydende. (Litt.: L. V. Birck, »Rigets
Jordegods og Regalerne« [Kbhvn 1918]).
(E. M.). J. Th.
Møntsamling, se Numismatik og
Nationalmuseet.
Møntsted, ogsaa Møntværk ell. blot Mønt
(se Mønt). Bortset fra enkelte mindre Stater,
der lader deres Mønt præge i Udlandet, findes
der i hvert Land eet ell. fl. M. De tre skandinaviske
Lande har hver eet, nemlig i Kbhvn,
Kongsberg og Sthlm. Den kgl. danske Mønt har
lejlighedsvis præget udenlandsk Mønt, saaledes
finsk og islandsk.
J. Th.
Møntsystem, Indbegrebet af de Regler,
hvorefter et Lands Møntvæsen er indrettet.
J. Th.
Møntvægt, det Vægtsystem, der anvendes i
Møntvæsenet. I Danmark og Norge benyttedes
tidl. den kølnske Mark. Siden 1875 bruges i alle
3 skandinaviske Lande Gramvægten. Denne
benyttes ligeledes overalt, hvor Metersystemet er
indført. Tyskland bruger dog det metriske
Pund = 500 g. England bruger Troyvægten.
U. S. A. bruger til Dels Gramvægten for
Skillemøntens Vedk., i øvrigt den eng. Troyvægt.
H. J. N.
Møntvæsen. Ved en Mønt forstaas et i
Metal præget Pengestykke. Den enkelte Mønts
Metalindhold, Vægt, Finhed o. s. v. fastsættes i
Møntloven, og Møntens Præg indeholder
Garantien for, at de herhen hørende Bestemmelser
er opfyldte. De Metaller, der anvendes til
Møntprægning, er i Nutidens civiliserede Stater
hovedsagelig Guld, Sølv, Nikkel og Kobber ell.
Kobberlegeringer (Bronzer). Under Verdenskrigen
kom man i fl. Lande som Følge af
Vanskeligheden ved at skaffe Kobber ind paa at
slaa Jernmønt, i Danmark saaledes i Henhold
til Lov af 26. Oktbr 1917. Guld og Sølv benyttes
med en Legering af Kobber. Legeringen
fremkom vistnok opr. som en Form for
Møntforringelse. At den fastholdes nutildags, ligger i, at
de ædle Metaller i ren Tilstand er for bløde,
saa at Præget let udviskes. Naar man har
hævdet, at Mønter af rent Metal ogsaa slides
stærkere, modsiges dette fra anden Side, og det
fremhæves, at de legerede Mønter er mere
udsatte for uheldig kemisk Paavirkning f. Eks. af
Haandsved. Hovedmønter er de Mønter,
der er lovligt Betalingsmiddel for et hvilket som
helst Beløb, medens man af Skillemønter
kun er pligtig at modtage et ved Loven fastsat
begrænset Beløb i een Betaling. Hovedmønterne
udmøntes af det Metal, der er Grundlaget
for Landets Møntfod, altsaa af Guld, hvor der er
Guldmøntfod, af Sølv, hvor der er Sølvmøntfod,
medens Lande med Dobbeltmøntfod præger
Hovedmønter saavel af Guld som af Sølv.
Skillemønter udmøntes fortrinsvis af Sølv, Nikkel,
Kobber ell. Bronze. Sølvskillemønter med en
meget betydelig Legering af uædelt Metal
kaldes Billon. Ved Lovens Bestemmelser om
Møntfoden fastslaas det bl. a., hvor mange
Hovedmønter der udmøntes af en vis Vægtdel af
Metallet. Dette kan enten fastsættes paa den
Maade, at det bestemmes, hvor mange Mønter
der gaar paa en Vægtdel fint Metal, ell. hvor
mange der gaar paa en Vægtdel Møntmetal (d.
v. s. Metal med den Legering, som bruges ved
Prægningen). Saaledes fastsætter f. Eks. de
skandinaviske Møntlove, at der af et kg fint
Guld udmøntes 124 Tyvekronestykker og 248
Tikronestykker, medens f. Eks. den fr. Møntlov
fastsætter, at der af et kg Møntguld (af 9/10
Finhed) udmøntes 155 Tyvefrancsstykker. Man kan
for Hovedmønternes Vedkommende fastslaa den
Definition, at de er »Barrer, hvis Vægt og
Finhed er garanterede ved Ægtheden af Billeder
(og Tekst), som er prægede paa Metallets
Overflade« (Jevons).
Medens selve Retten til Udmøntning
nutildags er forbeholdt Staten (se Møntregale),
opretholdes Overensstemmelse mellem
Raametallets og Hovedmøntens Værdi under
normale Forhold derved, at der er givet Private
Adgang til at indlevere Metal til Mønten og faa
det udmøntet enten gratis ell. mod en ringe Afgift,
der svarer til Omkostningerne ved Prægning.
Hvor der ikke tilstedes Private en saadan
Adgang til Udmøntning, kan Mønternes Værdi
komme til at overstige Metallets. Eksempler
herpaa har man for Sølvets Vedk. i de Lande,
der indledede Overgangen fra Sølv- til
Guldmøntfod ved at standse den frie
Sølvudmøntning. I et enkelt Tilfælde har man ogsaa set en
Difference opstaa mellem Guldets Værdi i
præget og upræget Tilstand. Under Verdenskrigen
blev nemlig som en Foranstaltning til
Modvirkning af Pengenes Værdiforringelse Privates
ubetingede Adgang til at faa Guld udmøntet
suspenderet i de skandinaviske Lande, og det
forekom derfor, omend kun en kortere Tid, at
Mønternes Værdi oversteg Metallets med nogle
Procent. Hvor derimod Adgangen til at faa
Barrer udmøntet staar aaben, kan Forskellen
mellem Mønternes og Barrernes Værdi ikke
overskride Prægningsafgiften. Det samme
gælder ikke om Skillemønter, paa hvilke den ovf.
citerede Definition derfor ikke passer. De
udmøntes kun for Statens Regning og kan præges
med et ringere Metalindhold, end de lyder paa
— et Sølvkronestykke f. Eks. præges af en
ringere Vægtdel Sølv end den, der i Værdi svarer til
1/2480 kg Guld — og det er ikke Metalindholdet,
men Præget, som giver dem Værdi Mand og
Mand imellem. Deres paalydende Værdi
opretholdes i Praksis ved, at Staten i Betalinger til
sine Kasser modtager i alt Fald de større
Skillemønter i ubegrænsede Beløb, og endvidere
derved, at Staten enten — saaledes som i de
skandinaviske Lande — altid paa Anfordring
indløser dem med Hovedmønt, ell. sørger for, at
der ikke udmøntes flere, end Omsætningen
behøver. Siden Verdenskrigens Udbrud har i
Danmark saavel som i andre Lande Adgangen
til at faa Skillemønt indløst med Hovedmønt
været ophævet, og Skillemønten følger derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
