- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
593

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møntvæsen - Mørbrad - Mørch, Otto Andreas Lowson - Mörcke, Bror Birger Emil - Mørdej - Møre, Fylke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forsvinden af Mønterne. Lgn. Forhold finder
Sted i de andre nordiske Lande, og først mod
Slutn. af Middelalderen ses der, ligesom i de
andre europæiske Lande, en Fremgang m. H. t.
Mønternes Præg og Metalindhold. Jfr Daler,
Dukat, Krone, Mark, Skilling,
Specie, Øre o. s. v. — En fyldig Samling saavel
gr.-rom., som europ. M., ligesom en saa vidt
muligt fuldstændig dansk Samling bevares i
Nationalmuseets Mønt- og Medaillesamling.
H. A. K.

Mørbrad, det Kød, som findes paa
Undersiden af Lændehvirvlerne hos Kreaturer, og
som i anatomisk Forstand udgøres af de der
liggende Lændemuskler (den store og lille
Lændemuskel). Betegnelsen M. antyder uden Tvivl,
at dette Kød er mere mørt (ell. lettere at faa
mørt) end landet Kød. Navnlig den store
Lændemuskel er, ogsaa i frisk Tilstand, let
sønderrivelig.
H. G.

Mørch, Otto Andreas Lowson, dansk
Konkyliolog, f. i Lund 17. Maj 1828, d. i Nizza
25. Jan. 1878. P. Gr. a. en Øjensygdom, maatte
han opgive at studere, men fik 1844 Ansættelse
hos Dr. Beck, der bestyrede Christian VIII’s
private Konkyliesamling. 1847 fik han Arbejde
ved Universitetsmuseet, hvor han, med en
meget beskeden Lønning, forblev til sin Død. Som
Forsker besad M. et skarpt Blik for
systematiske Ejendommeligheder; dernæst kendte han,
ved Besøg i udenlandske Museer, af Selvsyn
ualmindelig mange Former, og endelig var han
vel bevandret i Litteraturen; hans Navn var
derfor velkendt langt ud over Landets Grænser,
og talrige var de Anmodninger, han fik om
at yde sin Bistand ved Ordning og Bestemmelse
af Samlinger. Et betydeligt Antal Afh.
skyldes hans Pen; gennemgaaende er de dog af
ringe Omfang og ret specielt Indhold; nævnes
kan heraf Listerne over de i Danmark, paa
Island og Færøerne samt i Grønland levende
Mollusker, dernæst Afh. om Ormesneglene, samt
endelig Undersøgelsen over de i det Ydre om
disse sidste saa meget mindende Serpulaer ell.
Rørorme. I Forstaaelsen af de store Linier
inden for Systematikken var han, som det
mange Steder viser sig i hans Skr, forud for sin
Tid; saa meget desto mere maa det beklages,
at det ikke lykkedes ham at faa fuldført det
store, sammenfattende Arbejde over
Molluskerne, som i mange Aar havde optaget hans
Tanker. Navnlig i sine senere Aar led han meget
af Lungetuberkulose, og det var under en
Rejse til Syden, hvorhen gode Venner havde
sendt ham for hans Helbreds Skyld, at Døden
overraskede ham. (Litt.: J. Collin,
»Konchyliologen O. A. L. M.« [Kbhvn 1878]).
R. H. S.

Mörcke, Bror Birger Emil, sv.
General, f. 1861, blev Officer 1879 og 1909 Oberst
og Regimentschef. Han var 1914—17
Krigsminister og overtog derefter en »Arméfördeling«.
1916 blev M. udnævnt til Generalmajor.
E. C.

Mørdej, der bestaar af Mel, Smør, Sukker,
Æggeblommer og lidt Salt, anvendes meget til
Lagkager og til forsk. Bagværk, der fyldes med
Kræm, Syltetøj, Frugt etc.
R. H.

Møre, Fylke, tidligere Romsdals Amt,
har et Areal af 15040 km2 med (1920) 158411
Indb., hvoraf 34538 falder paa Fylkets Byer:
Aalesund (16547), Kristiansund (15183) og
Molde (2808). Fylket omfatter 4 Sorenskriverier:
Søre Sunnmøre, Nordre Sunnmøre, Romsdal
og Nordmøre. Det er gennemfuret af dybe
Dale og opdelt gennem de langt indgaaende
Sunnmørsfjorde, Voldsfjorden, Storfjorden,
Romsdalsfjord med Bifjorde og Nordmørsfjordene:
Halsefjorden og Surendalsfjorden. Fra
Fjordene stiger Fjeldene stejlt op og har en ren
Alpekarakter. De naar op i en Højde af 2000
m. Af saadanne Fjeldtoppe mærkes:
Horninslogjen, 1530 m, Jagta, 1597 m, Slogjen, 1588
m. Ved Hjorundfjord ligger Saathorn, 1780 m,
og ved Geirangerfjorden: Karitind, 1970 m, og
Storhø, 1919 m, ligger paa Grænsen mod
Opland Fylke; Troldtinderne, 1760 m,
Romsdalshorn, 1550 m, og Venjetinderne, 1820 m, ligger
omkr. selve Romsdalen; Vikeakslen, 1820 m, og
Skjorta, 1710 m, i Nærheden af Eikesdalsvand;
Skrinkolla, 1984 m, Snota, 1689 m, og Trollhætta,
1642 m, ligger paa Fylkets Østgrænse. Udenfor
mod Havet ligger en tæt Rk. Øer, c. 800, Holme
og Skær med et samlet Areal af 1788 km2.
En Del af disse er flade og myrlændte, saasom Smølen,
214 km2 og Gossen (Akerø) 47 km2. Ertvaagø
er 121 km2, Tusteren 87 km2, Frei 63 km2,
Averø 160 km2, Otterøen 76 km2, Yksnøen 108 km2,
Sulø 58 km2, Hareidland 174 km2 og
Gurskø 137 km2. Af Fylkets Areal er 255 km2
evig Is og Sne, 774 km2 er Ager og Eng,
2019 km2 Skov, hvoraf 924 km2 Naaleskov, heraf
tilhører 66 km2 Staten, som har en Planteskole
paa Reknes ved Molde. Der er c. 215000 Maal
udyrket, til Dyrkning skikket Jord, deraf 52000
Maal Myr. I Tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes
der 23500 Maal. De vigtigste Næringsveje
er Jordbrug, Fædrift og Fiskeri samt for
enkelte Dele af Fylket Turistvæsenet. Der er i
de fleste Distrikter udmærkede Havnegange.
Værdien af Kornavlingen udgjorde 1921 4,5 Mill. Kr
og af Kartofler 2,0 Mill. Kr. Den
samlede Værdi af Kreaturbesætningen pr
1. Jan. 1918 var 55,5 Mill. Kr. Udbyttet af
Fiskerierne var 1918: 22,8 Mill. Kr. Matrikelskylden
udgjorde 1. Jan. 1921 27566 Mark. Den antagne
Formue 1922 var 275,7 Mill. Kr og Indtægt 75,4
Mill. Kr; den skatbare Indtægt var 53,5 Mill. Kr.

Fædriften gaar fremad, idet Dyrene nu stelles
bedre end før. Mælkeudbyttet pr Ko er dog
ikke mere end 1389 l, og Antallet af Mejerier
er aftaget. Der har været gjort meget for at
forbedre Kvægracen gennem Krydsning.
Saueavlen er gaaet frem, men Svineavlen har staaet
stille, og Antallet af Geder er aftaget.
Hesteavlen viser betydelig Fremgang. 1910 var der
af Storfæ 84581, Sauer 158007, Geder 28953,
Svin 16309, Heste 10107, Høns 50000.
Skovbestanden er i Tilbagegang, men Interessen for
Skovplantning er stigende; i Femaaret 1906—10
sattes der 4,7 Mill. Planter. Bjergværksdriften
er uden synderlig Bet., der har været gjort
Forsøgsdrift paa kobberholdig Svovlkis i
Stangvik, men med slet Resultat. Af Fabrikker og
industrielle Anlæg er der fl. Uldspinderier,
Snørenot- og Garnfabrikker, en Del
Trævarefabrikker, mek. Værksteder, en Del kem.
Industri, Gummiindustri. I alt var der 1910: 231
Bedrifter med 2194 Arbejdere. Af Binæringer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0625.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free