Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mørk Hansen, Mouritz - Mørk-Hansen, Volmer Johannes - Mørkkammer - Mørkkammerlampe - Mørkved - Mørkøv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Førerne for Studentertoget til Upsala 1843.
Tidlig vaktes hans Kærlighed til Danskheden i
Sønderjylland, især ved Omgang med den
alsiske Student Kristen Karstensen (senere Præst
og Digter). En Frugt af hans Studier i disse
Aar var en mindre Lærebog i Kirkehistorien
(1851), der har været meget udbredt, bl. a. som
Læremiddel ved Seminarierne. 1844 blev M. H.
personel Kapellan i Nykøbing, Falster, 1846
Kateket smst.; 1848 valgtes han her til Medlem af
den grundlovgivende Rigsforsamling, hvor han
nærmest fulgte Førerne for det senere
nationalliberale Parti. Han tog under Forhandlingerne
bl a. Ordet for, at hele Grundlovsarbejdet
skulde hvile, indtil Repræsentanter fra
Sønderjylland kunde tage Sæde i Forsamlingen. »At
opgive Haabet om Slesvigs Frelse er det
samme som at opgive Haabet om Danmarks Frelse,
og alene Skinnet af en saadan Tanke bør vi
undgaa«. Derimod søgte M. H. ikke Valg til den
første ordinære Rigsdag, men efter
Isted-Slaget lod han sig konstituere som Sognepræst til
Felsted i Sundeved, og 1851 blev han fast ansat
i dette Embede ved Menighedens Valg. I denne
Stilling virkede han med Kraft og Dygtighed
i 14 Aar for den danske Sag i Sønderjylland,
dels ved Stridsskrifter mod tyske Angreb paa
Danmark og den danske Styrelse af Slesvig, dels
som Medlem (valgt af Gejstligheden) af de to
sidste slesvigske Stænderforsamlinger 1860 og 1863,
hvor han og L. Skau stod som Ordførere for
det danske Mindretal. Under Krigen 1864 blev
M. H. som de andre danske Præster i
Sundeved fl. Gange arresteret af Fjenderne,
mistænkt for Spioneri, og s. A. afsat fra sit
Embede af Civilkommissærerne. Efter to Aars
Embedsledighed, i hvilken Tid han bl. a. udgav
en Levnedsskildring af sin Kampfælle »den
danske Bonde Laurids Skau«, blev han 1866
Sognepræst i Vonsild og Dalby, altsaa paa gl
sønderjysk Grund, og dette Embede varetog
han til sin Død. Han vedblev til det sidste at
være en trofast Talsmand for de danske
Sønderjyders Sag; ved mangfoldige Bladartikler
(især i »Fædrelandet«) og ved selvstændige
Smaaskrifter, bl. a. »Om det tyske Skolesprog
i det dansktalende Sønderjylland«, 1890, har
han bidraget meget til at vække og
vedligeholde Deltagelsen for den i Kongeriget,
ligesom han efter Evne har søgt at imødegaa den
vrange og fjendtlige Opfattelse af Sønderjyllands
Historie og Nationalitet, som stadig paany
er kommen frem i den tyske Litteratur og
Presse. Særlig Fortjeneste har han haft ved
Oprettelsen af Efterskolen i Hejls (1891) til
Optagelse af den konfirmerede Ungdom fra
Nordslesvig, I det indenrigske politiske Liv har
han deltaget som Medlem (for Vonsild-Kredsen)
af Rigsraadet i dets sidste Samling,
1865—66, senere ogsaa som hyppig Taler ved
politiske Møder i sin Hjemegn. Hans mange Venner
N. og S. f. Kongeaaen rejste efter hans Død
et Mindesmærke for ham paa
Skamlingsbanken.
H. L. M.
Mørk-Hansen, Volmer Johannes,
dansk Arkitekt, f. 23. Juli 1856 i Felsted ved
Aabenraa, kom 1872 til Kbhvn, lærte
Murerhaandværket og blev optagen paa
Kunstakademiet, hvorfra han fik Afgangsbevis som
Arkitekt 1883. Han er Elev af Hans J. Holm og
Storck, for hvilken sidste han var Konduktør
ved Opførelsen af Helligkorskirken i Kbhvn
1888—90. M. fik 1891 Akademiets lille
Guldmedaille for Opgaven »Et Landarsenal«, har
modtaget fl. af Akademiets Stipendier og foretaget
adskillige Studierejser, bl. a. til Italien og
Grækenland. 1887—93 var han Medudgiver af
»Ældre nordisk Architektur«, og har for
Kunstakademiet foretaget en Rk. Opmaalinger. 1895—96
var han for Herholdt Konduktør ved
Restaureringen af Chr. IV’s Kapel ved Roskilde
Domkirke. M. var fra 1899—1911 Assistent ved
Kunstakademiets Arkitekturskole.
Af hans egne Arbejder kan nævnes: Villa
Bonaventura i Fredericia, Apotekerne i
Frederikshavn og Bogense samt Ombygning af
Domapoteket i Roskilde, Springvandet paa
Raadhustorvet i Roskilde samt Vandværkstaarnet og
Agent Schmeltz’ Stiftelse i samme By;
»Skovgaard« og Vodskov Skole ved Nørresundby,
Taarnet til Vester Kirke og Ombygning af Aars
Kirke i Jylland. Opført fl. Til- og Nybygninger
ved Kysthospitalet paa Refsnæs. Sammen med
Arkitekt Carl Brummer har han ombygget og
restaureret Lystslottet »Frydenlund« ved
Vedbæk. 1900 var M. indbudt til Konkurrencen om
Brandforsikringsselskabet »Danmark«’s Bygning
og fik 2. Præmie. 1905 deltog han sammen med
Arkitekt Carl Brummer i Konkurrencen om
Christiansborgs Genopførelse og fik en 2.
Præmie. 1906 var han, ligeledes sammen med
Arkitekt Brummer, med i Konkurrencen om
Fredspaladset i Haag. 1917 blev M. Medlem af
Kunstakademiets Plenarforsamling.
C. B-r.
Mørkkammer kaldes i Fotografien det
Rum, hvori de lysfølsomme Plader eller Films
indlægges i Kassetterne eller fremkaldes.
M. belyses med Lys af en enkelt Farve, som oftest
rødt, der ikke paavirker den Pladesort, som
behandles.
C. E. A.
Mørkkammerlampe, der giver Lys af en
bestemt Farve, som oftest rødt, benyttes som
Lyskilde i det fotografiske Mørkekammer. Man
har M., som ved en enkelt Manipulation kan
skifte Farve, f. Eks. hvidt, gult og rødt, idet
forskelligtfarvede Glasplader indskydes for
Lysaabningen.
C. E. A.
Mørkved (oldn. Myrkviðr, den mørke Skov)
bruges i Oldnordisk dels om de store
Skovstrækninger, der skiller Guder og Mennesker
fra Jætteverdenen, dels om de Storskove, der
adskilte Folkestammerne; jfr Jernveden.
(A. O.). G. K-n.
Mørkøv, Stationsby ved Kbhvn—Kalundborg-Banen
(Holbæk Amt, Tudse Herred), ligger c.
15 km SV. f. Holbæk med omtr. Halvdelen i
hvert af Sognene Mørke og Skamstrup. I Byen
var der 1921: 180 Gaarde og Huse med 625
Indb. (1911: 497, 1906: 298), og foruden
Jernbanestation er der her Telegrafstation,
Postkontor, Missionshus, Lægebolig, Kro,
Haandværkere og Handlende samt fl. industrielle
Anlæg: Mejeri, Cykle- og Maskinfabrik,
Jernstøberi, Savværk, Vognfabrik, Elektricitetsværk
m. m. Tingsted, Dommer og Politimester i
Holbæk.
M. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
