- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
598

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mörner, Karl Axel Hampus og Karl Tore - Mörner - Mörs - Mørser - Mørtel - Mørtelblandemaskiner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Mörner, 1) Karl Axel Hampus, Greve,
sv. Læge (1854—1917), blev cand. med. i
Upsala 1880 og Licentiat 1884. Han tog
Doktorgraden 1886 med Afh.: »Bidrag til kännedomen
om färgemnena i melanotiska svulster« og
udnævntes 1898 til Prof. i Kemi og Farmaci ved
det Karolinske Institut. Han blev Medlem af
Vetenskaps Akademien 1897 og indtog i den sv.
fysiologisk-kemiske Skole en særdeles
fremragende Plads. Navnlig har hans Studier over
Æggehvidestofferne (Proteinerne) været
grundlæggende. Han skrev bl. a.: »Studier öfver
alkalialbuminat och syntonin« (1877), »Om
läkemedlen« (1888), »Eine Harnstoffbestimmungsmethode«
(sammen med Sjöqvist) (1891 og 1903),
»Untersuchungen über die Proteinstoffe und die
eiweissfällenden Substanzen des normalen
Menschenharns« (1895), »Beobachtungen über den
Muskelfarbstoff« (1897) og »Zur Darstellung und
Zusammensetzung der Häminkrystalle« (1897).
En anden Del af hans Arbejder drejer sig om
Svovlets Binding i Æggehvidestofferne (»Die
Bindung des Schwefels in den Proteinstoffen«
(1902), »Zur Kenntnis der Spaltungsprodukte
des Zystins« [1904], »Ist Thiomilchsäure ein
unmittelbares Spaltumgsprodukt der
Proteinstoffe« [1904]). — Fra 1898 var M. det
Karolinske Instituts Rektor, og han samlede dets
retslige Bestemmelser i »Stadgar och föreskrifter
afseende Karolinska institutet« (1910), samt
skrev dettes kemiske Laboratoriums Historie i
Instituttets Festskrift. Han var Medlem af den
Komité, der fastslog Nobelinstituttets Statutter,
og var Ordførende inden for Nobelkomiteen. Et
Par mindre, historiske Arbejder skyldes ogsaa
hans Pen.

2) Karl Tore, Greve, sv. Læge, f. 24. Aug.
1864 i Österby, Sånga ved Sthlm, blev cand.
med.
1888, Licentiat 1891 og tog Doktorgraden
i Upsala 1892 med Afh.: »Undersökning af
proteinämnena i ögats ljusbrytande medier«. Han
udnævntes til Docent i med. Kemi 1892 og blev
1894 Prof. i medicinsk og fysiologisk Kemi i
Upsala. Han har bl. a. skrevet: »Om de ätliga
svamparnas näringsvärde« (1886), »Studier öfver
trachealbroskets kemi« (1888), »Percaglobulin,
ein charakteristisches Eiweisskörper aus dem
Ovarium des Barsches« (1904), »Die organische
Grundsubstanz des Anthozoenskeletts« (1907,
1908).
J. S. J.

Mörner, Karl Birger, sv. Forf., f. 5. Maj
1867, studerede først i Upsala, senere i Lund.
Efter aflagt Eksamen gik han over i
Administrationen og senere Konsulatsvejen, hvorved
han kom i Tjeneste paa de mest forsk. Egne af
Jordkloden og fik Lejlighed til at gøre Studier
baade som Folklorist: »Söderhafvets sagor«
(1910) og Fortæller: »När och fjärran (1901),
»Under halfmånen« (1906) o. fl. Sin egl.
Forfattervirksomhed begyndte han allerede 1888
med det dramatiske Digt »Juda«, »Tattarblod«
og de historiske Pasticher »Dess höga plaisir«
(1897). I de to flg. Bøger er der særlig to
historiske Personer, som optager ham, Napoleon i
»Gyllene bin« (1911) og Aurora Königsmarck i
Romanen af samme Navn (1912). Efter disse
kommer to Bind om Arati (1914—15), hvori han
overfører primitive Digte til Svensk, hvorimod
hans Dværgskildring »Ti-ri-ti-ri« (1917), som
vakte den store Læsekreds’ Opmærksomhed,
maaske dog er mindre værdifuld end hans
etnografiske og hans romantisk-eksotiske
Skildringer fra Øerne i Sydhavet.
O. Th.

Mörs, 1), tidligere Fyrstendømme mellem
Rhinen og Hertugdømmet Geldern (330 km2).
1600 kom det til Nassau-Oranien, men tilfaldt
ved Vilhelm III’s Død 1702 Preussen. Fra 1857
udgør det en Kreds i Regeringsdistriktet
Düsseldorf. — 2) By i preuss. Prov. Rheinland ved
Rhinens Tilløb Mörse, tidligere Hovedstad i
ovenn. Fyrstendømme. Jernbaneknudepunkt.
(1919) 24507 Indb., Silkevæveri, Fabrikation af
Cykler, Automobiler, Cigarer, Bomuldsvarer og
Klæde.
N. H. J.

Mørser, d. s. s. Morter.

Mørtel er en Fællesbetegnelse for forsk.
Stoffer, der bruges til at sammenholde de enkelte
Sten ved Bygningsarbejder. For at et Stof skal
kunne bruges paa denne Maade, maa det have
den Egenskab, at det, efter at være blevet
anbragt mellem Stenene i halvflydende Tilstand,
uden yderligere Tilsætning stivner og efter at
være stivnet baade er i Besiddelse af stor
Kohæsion og stor Adhæsion til Stenene (smlg.
Bindemidler). I øvrigt finder de samme
Stoffer, der bruges som M. i den her givne
Bet., ogsaa Anvendelse til Overstrygning af
Mure, som Puds og til Støbning og til Fremstiling
af kunstige Bygningssten. Man skelner
sædvanlig mellem hydraulisk M., der baade kan
stivne i Luften og under Vand, og
Luftmørtel, der kun kan bruges til Bygninger over
Vandet. Som hydraulisk M. anvendes
Blandinger af Sand og de forsk. Slags Cement, som
Luftmørtel anvendes hovedsagelig
Kalkmørtel (se Kalk), ell., hvor det kommer an paa
større Styrke, den saakaldte Bastardmørtel,
en Blanding af Cement, Kalk og Sand.
Ildfast- ell. Chamottemørtel er en
Blanding af ildfast Ler og Chamottepulver og
bruges til Opmuring af ildfaste Stene i Ovne
o. l. Hvor der kun stilles ringe Fordringer til
Styrken, medens Hensynet til Billigheden er
det overvejende, bruges undertiden Ler, og,
hvor det kommer an paa ved tyndere Mure
absolut at udelukke Vand, kan man i dette
Øjemed anvende Asfalt. For en M.’s Godhed
er ikke alene Cementens ell. Kalkens Godhed
bestemmende, men ogsaa Kvaliteten af det
anvendte Sand, der skal være ensartet, af en
passende Kornstørrelse, rent og skarpkantet,
ligesom ogsaa Mørtelmaterialernes omhyggelige
Blanding er af stor Bet. Denne Blanding finder
au som oftest Sted paa saakaldte
Mørtelblandemaskiner (s. d.).
K. M.

Mørtelblandemaskiner bruges paa
Kalkmørtelfabrikkerne, hvor de har Form af et
langt, svagt hældende Trug, i hvilket en Aksel
med Vinger roterer. Ved Trugets øvre Ende
ifyldes Sand og Kalkmælk, ved den nedre Ende
kommer den blandede Mørtel ud. Paa
Cementrørfabrikker bruges undertiden en ringformet
Skaal, der roterer om en lodret Akse, samtidig
med, at et om en vandret Akse roterende
Skovlblad vender op og ned paa Indholdet. De
alm. Betonblandemaskiner, bestaaende af en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0630.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free