- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
600

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mørtelprøvning - Mørtelsand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Denne Naal vil straks synke helt til Bunds, men
efter nogen Tids Forløb vil den standse lidt
over Bunden, idet Størkningen er begyndt.
Prøven maa derfor gentages med smaa
Tidsmellemrum, og naar Naalen standser c. 5 mm
fra Bunden, noteres Klokkeslettet, og man
opgiver, hvor lang Tid der er hengaaet fra
Udstøbningsøjeblikket og til Størkningens
Begyndelse. Denne Bestemmelse har navnlig praktisk
Bet. ved hurtig størknende Cement, thi hvis
Cementen er begyndt at størkne, inden den
anvendes, hærdner den kun daarligt, og da man
altid tilbereder større Partier ad Gangen, maa
man vide, hvor længe Mørtelen kan taale at staa
inden Anvendelsen. Størkningen regnes for
fuldbyrdet, naar Naalen ikke mere giver et
kendeligt Indtryk paa Mørtelens Overflade, og
Tiden fra Udstøbningsøjeblikket og indtil da er
Størkningstiden. Alm. Portlandcement skal
være langsomt størknende, d. v. s. Størkningen
maa tidligst begynde 1 Time efter Oprøringen,
og Størkningstiden skal ligge mellem 2 og 15
Timer.

Cementen skal være volumenbestandig,
hvilket i denne Forbindelse betyder, at der ikke
maa være Bestanddele i den, der udvider sig
efter Mørtlens Størkning og virker sprængende,
hvorved Mørtlen kan revne og smuldre. En
saadan Cement er ubrugelig; anvendes den til
Samling af Mufferør, sprænger den Mufferne,
anvendes dén til Muring ell. Betonstøbning,
sprænger den Stenene fra hverandre.
Udbulningen kan skyldes en daarlig Maling og
Blanding af Raamaterialerne, et for stort Indhold
af Gibs ell. Magnesia, men den hyppigste
Aarsag er, at Cementen er for kalkrig i Forhold
til Brændingstemperaturen. Volumenbestandigheden
undersøges paa flg. Maade: 400 g Cement
udrøres med Vand til Normalkonsistens
og udstøbes paa to plane Glasplader til to
runde Kager, c. 1 cm tykke. Prøverne stilles
24 Timer til Størkning i en lukket Kasse, hvis
Luft holdes fugtig fra vaade Klude, og kommes
derpaa i Vand. Er Cementen ikke
volumenbestandig, vil dens Overflade blive bedækket
med et Næt af Ridser, og er Udbulningen stærk,
vil Kagerne krumme sig og i Randen faa
radiale Revner, der gaber udefter. God Cement vil
derimod bevare sin Form og Sammenhæng
fuldstændig. De to Kager løsner sig i Reglen
selv fra Glasset, og ved at lægge deres
Undersider sammen kan man let se, om de har holdt
sig plane ell. ej. Udbulningen viser sig i Reglen
i løbet af 3 Døgn, men Prøven afsluttes først
efter 27 Døgns Vandhærdning; er der da ingen
Deformation sket, erklæres Cementen for
volumenbestandig.

Hvis man ikke har Tid til at afvente
Normprøvens Resultat, kan man benytte
forcerede Prøver, der ved Hjælp af Opvarmning
fremkalder en hurtigere Tilsynekomst af
eventuelle Udbulningsfænomener, mens god Cement
bliver overordentlig haard og klangfuld. Den
vigtigste af disse Prøver er omtalt under
le Chateliers Kogeprøve, men der findes
mange andre. Alle de varme Prøver er
overordentlig fintmærkende, og man kan derfor altid
gaa ud fra, at en Cement, der har bestaaet
dem, ogsaa vil bestaa Normprøven, mens det
omvendte ikke er Tilfældet. Hvis Cementen skal
bruges til Jernbeton, hvor Volumenbestandigheden
er særlig vigtig, ell. hvis den skal
udsættes for høje Temperaturer, gør man derfor
klogt i at foreskrive le Chateliers Prøve. Det
maa ogsaa bemærkes, at hvis Udbulningen
skyldes et stort Magnesiaindhold (hvad der er
ukendt i Danmark, hvor udbulnede Cementer
overhovedet meget sjældent forekommer),
begynder den først efter c. 1 Aars Forløb ell.
endnu senere og kan følgelig ikke paavises ved
Normprøven, men derimod ved de varme
Prøver. Endvidere har det vist sig, at i Cement,,
der hærdner i Luften, vil Kalkhydratets Vand
efterhaanden erstattes af Kulsyreanhydrid,
hvorved visse Cementer smuldrer. Ogsaa slige
Cementer sikrer man sig imod ved at
foreskrive en Kogeprøve. Man bør derfor kun lade
sig nøje med Koldtvandsprøven, naar Cementen
skal bruges til underordnede Bygværker i
fugtige Omgivelser, f. Eks. Husfundamenter. Skal
man hurtigt afgøre, om en Cement er brugbar
da er Kogeprøven bedre egnet end nogen anden
Prøve.

Finmalingsgraden bestemmes med
Metaltraadssigter med 900, 2500 og 4900 Masker
pr cm2, og hvis Traadtykkelse er henh. 0,1, 0,07
og 0,05 mm. Sigteresten paa den groveste Sigte
maa højest være 3 %. Jo finere Cementen er
malet, des mere svinder den, og des hurtigere
naas en bestemt Styrke, men Prøven er i øvrigt
af underordnet Bet. for Forbrugeren.

Styrkeprøver omtales under
Mørtelstyrke.

Foruden disse Normprøver foretages mange
Orienteringsprøver. Saaledes bestemmes
Vægtfylde, Litervægt (s. d.); under Størkningen og
Hærdningen maales Temperaturstigningen og
Mørtelens Volumenforandringer, efter
Hærdningen dens Vandtæthed, Slidfasthed, Frostfasthed
(se Frostsprængning) m. m.
E. Su.

Mørtelsand. M.’s Brugbarhed er navnlig
betinget af Kornstørrelse (1), Kornform (2),
Materiale (3) og Renhed (4).

1) Man skelner mellem fint, middelfint og
groft M., efter som Kornstørrelsen er 0—1/2,
1/2—2 og 2—5 mm. Jo grovere Kornene er, des
mindre svinder Mørtlen. Cementmørtel bliver
stærkest ved Brug af groft Sand, saafremt
Mørtelen er fed, i modsat Tilfælde er en mere
blandet Kornstørrelse at foretrække.

Sand til Kalkmørtel maa helst være af
variabel Kornstørrelse med baade fine og grove
Korn; er Kornstørrelsen ensartet, vil
middelfine ell. endog fine Korn være at foretrække
for grove. I en Mørtel af lutter grove Sandskorn
kommer der Svindrevner i Kalken, saa at
Mørtlen bliver mør og af ringe Styrke. Ved
Brug af alm. Mursand kan Trykstyrken forøges
med op imod 50 %, naar 1/3 af Sandet erstattes
med fint Stenmel af Granit. Groft Sand med
konstant Kornstørrelse er ogsaa uøkonomisk at
bruge, da det kræver en stor Kalktilsætning for
at give en smidig Mørtel. Mørtelfabrikkerne
foretrækker derfor fint og middelfint Sand, og
ligesaa Murerne. Groft Sand er navnlig
besværligt at mure med, naar Fugerne skal være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0632.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free