- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
601

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mørtelsand - Mørtelstyrke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tynde og Stenene er haandstrøgne og derfor noget
uregelmæssige; under disse Forhold kan det
være nødvendigt at bøde paa Mørtlens ringe
Smidighed ved at forøge Fugetykkelsen til
1,5 cm.

Sand til Muring maa ikke indeholde Korn
større end 5 mm af Hensyn til de tynde
Mørtelfuger, man sædvanligvis tilstræber, og Sand til
Finpuds maa være helt fint, for at Overfladen
kan blive glat. Til Grovpuds er det af Bet. at
bruge Sand med mange grove Korn, for at
Svindet ikke skal blive for stort.

2) Runde Sandskorn giver mindre Trækstyrke
end kantede, fordi disse i højere Grad kiler sig
ind mellem hverandre, derimod kan der ikke
siges noget almengyldigt om Kornformens
Indflydelse paa Trykstyrken. Hvad Overfladens
Beskaffenhed angaar, da er en ru Overflade altid
at foretrække for en glat.

3) Materialets Art spiller ingen stor Rolle.
Rent Kvartssand er udmærket, men ogsaa Sand,
der indeholder andre Mineraler, f. Eks. Kalk,
er godt, naar blot de enkelte Korn er faste og
stærke. Slaggesand og vulkansk Sand er
udmærket til Kalkmørtel, da det indeholder
opløselig Kiselsyre, som forbinder sig med
Kalken, hvorved Mørtlen faar hydrauliske
Egenskaber.

4) Ler gør Skade i fede Mørtler, men kan
forøge magre Mørtlers Styrke ved at udfylde
Hulrummene.

I Valget mellem Strandsand og
Bakkesand vil man som Regel kun lade sig lede af
Prisen, skønt Strandsandet har den Ulempe at
hemme Murværkets Udtørring og at fremme
Udblomstringer. Udtørringens Hemning
skyldes Kogsaltet, der selv er vandsugende, og som
forbinder sig med Kalken til det vandsugende
Klorkalcium (CaCl2,6aq). Udblomstringerne kan
muligvis skyldes Havvandets Magniumsulfat,
muligvis Kogsaltet, der omdannes til
Natriumkarbonat, muligvis blot Kogsaltets Evne til at
holde Murværket fugtigt, saa at der længe er
Betingelser for Udblomstringer. Gipsholdigt Sand
giver Udblomstringer, navnlig naar det tillige
indeholder Feldspat, da der saa dannes
Alkalisulfater, som er meget letopløselige. Halm,
Træsplinter, Tang, Sneglehuse, Muslingeskaller
o. l. medfører en lokal Forrringelse af Styrken
og bør derfor undgaas.

Humussyreholdigt Sand er ubrugeligt
til Cementmørtel, da Humussyren hindrer
Cementen i at hærdne paa normal Maade.

M.’s Brugbarhed til Cementmørtel kan
afgøres ved Styrkeforsøg (se Mørtelstyrke),
idet der fremstilles Prøvelegemer af den
paagældende Sandsort og af Normalsand under
Anvendelse af samme Cement.
E. Su.

Mørtelstyrke. En Mørtels Styrke afhænger
af Mørtelstoffet, Sandet, Blandingsforholdet,
Blandingsmaaden, Vandets Art og
Mængde, Komprimeringsgraden, Hærdningsmaaden,
Hærdningstiden, Forsøgshastigheden m. m., og
kun Styrketal, der er fundne paa ensartet
Maade, kan derfor sammenlignes. Det er
navnlig for Portlandcementens Vedk., at
Prøvningen er sat i System, idet der i alle Landes
Cementnormer er fastsat bestemte Styrketal,
hvilket kræver, at man samtidig fastsætter
Forsøgsmaaden. Denne er nogenlunde ens overalt,
og den anvendes ogsaa over for Mørtelstoffer af
beslægtet Karakter. Efter de danske
Cementnormer af 1911 udføres Styrkeprøverne med
Mørtel af 1 Vægtdel Cement og 3 Vægtdele
Sand, og for at eliminere Sandkvalitetens
Indflydelse bruges Normalsand (s. d.). Der
fremstilles Tryk- og Trækprøvelegemer, de første er
Terninger, de sidste har Form som en lille
Violinkasse. For at faa ensartet Komprimering
bruges Böhme’s Hammerapparat (Fig. 1). Dette
bestaar af en Svanshammer, der vejer 2 kg, og
som drives af et Tandhjul. Under denne
Hammer befæstes Formen paa et solidt Fundament,
der ikke fjerer under Slagene. Prøvelegemet
skal have 150 Slag, og Apparatet er saaledes
indrettet, at det gaar i Staa af sig selv, naar de 150
Slag er faldne. Efter de danske Normer prøves
Styrken efter 24 Timers Hærdning i fugtig Luft og
27 Døgns Vandhærdning. I Tyskland bruges denne
Hærdningsmaade kun for Vandbygningscement,
medens man for Luftbygningscement bruger den
saakaldte kombinerede Hærdning (1 Døgn i Luft,
6 Døgn i Vand, 21 Døgn i Luft).

Til Trykprøvningen bruges gerne hydrauliske
Presser, f. Eks. den i Fig. 2 viste Amslerske.
Terningen stilles paa Trykpladen, hvis Underside
er kugleformet og lejret i Stemplets Kugleskaal,
saaledes at Trykpladen indstiller sig efter
Prøvelegemets Underside og giver et centralt
Tryk, selv om Prøvelegemets Endeflader ikke
er parallelle. Naar dette er centreret, drejes
Skruen ned, hvorved den øvre Trykplade, der
er løst forbunden med Skruen, men styret af

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free