- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
604

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moesta, Carl Wilhelm - Møsting, Johan Sigismund von - Mösvand - Møtrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

geogr. Opmaaling og 1852—69 var Direktør for
Nationalobservatoriet i Santiago de Chile. Sine
talrige Observationer i det gl. Observatorium har
han publiceret i Observaciones astronomicas
hechas en el Observatorio National de
Santiago de Chile
, I, II (Santiago 1859, Dresden
1875); de Observationer, som blev udførte i det
1860 grundede ny Observatorium, er for største
Delen meddelte i Fagskrifter. Paa det ny
Observatorium satte M. i Gang meteorologiske
Observationer.
J. Fr. S.

Møsting, Johan Sigismund von,
dansk Statsminister, f. 2. Novbr 1759, d. 16.
Septbr 1843. 1787 blev han, efter Aaret i
Forvejen at have taget juridisk Embedseksamen,
Auskultant i Rentekamret, hvorfra han 1789
sendtes til Sønderjylland som Amtmand over
Haderslev østre Amt. 1804—13 var han
Præsident i det tyske Kancelli, blev 1813
Finansminister og Præsident i Rentekamret og fik
30. Apr. 1814 Sæde i Gehejmestatsraadet. Som
Kancellipræsident støttede han (1806)
Kronprinsen i hans Ønske om at indlemme Holsten
under Kronen. Som Finansstyrer var det hans
Hovedfortjeneste, at han trods alle Stormløb
med urokkelig Fasthed gennemførte Adskillelsen
mellem Banken og Statskassen og dermed
skabte et sikkert Grundlag for den flg. Tids
økonomiske Udvikling. Men hans Konservatisme
og Ulyst til Reformer hindrede en haardt
tiltrængt Nyordning af hele Finansstyrelsen, og
dette i Forbindelse med hans Eftergivenhed
over for Ønsker fra Hof og Stormænd om
Støtte af Statskassen bidrog til, at det ikke
lykkedes i hans Tid at faa Orden i
Finansvæsenet. Statsstøtte lod han ogsaa tilflyde
Aandslivet og dets Mænd, som han nærede levende
Interesse for, hvad der indbragte ham
Hædersstillinger som Æresmedlem i Videnskabernes
Selskab og Præsident i Oldskriftselskabet.
Efter den alm. Mening var M. den af
Ministrene, der havde størst Indflydelse hos Kongen,
og man satte derfor den strengt konservative
Mands Afgang som Finansminister og
Rentekammerpræsident (Marts 1831) i Forbindelse
med Stænderinstitutionens Indførelse trods
hans formentlige Modstand. Han vedblev dog
at være Medlem af Gehejmestatsraadet indtil 26.
Febr 1842 og beholdt Stillingerne som Chef for
det store kgl. Bibliotek (siden 1838) og
Overkammerherre (siden 1840) til sin Død. (Litt.:
Thaarup, »Fædrelandsk Nekrolog« [Kbhvn
1844]; Werlauff, »Erindringer« [Hist.
Tidsskrift, IV, 4., Kbhvn 1874]; Rist,
»Lebenserinnerungen«, 3. Bd [Gotha 1888]; Rubin,
»1807—14« og »Frederik VI’s Tid« [Kbhvn 1892
og 95]).
(C. F.). C. A. T.

Mösvand, Indsø i Telemark Fylke, ligger i
Rauland og for en mindre Del i Tinn Herred
i en Højde af c. 910 m o. H. M.’s største
Længde er 35 km, og dets Fladeindhold
udgør c. 63 km2. Bredden er noget variabel, men
overalt ringe i Forhold til Længden. Den er
størst paa Midten over den saakaldte
Hammerfjord, hvor den naar op til 3 km, men
ellers er den sjælden over 1 km. Dybden er
overalt ringe, størst er den midt paa
Hammerfjorden, hvor den udgør 35 m. Isen lægger
sig sædvanligvis i sidste Halvdel af Novbr og
gaar som Regel ikke op før i Beg, af Juni.
M. er kendt som et godt Fiskevand. Gennem
Elven Maane, der danner den kendte Fos
Rjukan, har M. Afløb til Tinnsøen. Ved
kgl. Resol. af 9. Juni 1903 blev det givet Skiens
Brugsejerforening Tilladelse til at regulere M.
Tilladelse til Udvidelse af Reguleringen blev
siden givet A/S. Rjukanfoss ved kgl. Resol. af
29. Aug. 1908. Reiguleringen omfatter 12,5 m’s
Opdæmning med et samlet Magasin paa 846
Mill. m3 og skaffer en reguleret Vandføring af
45 m3/sek. Reguleringen er foretaget af
Hensyn til de store Anlæg ved Rjukan, som i to
Kraftanlæg udnytter 239000 Turbinehestekræfter.
M. H.

Møtrik, vulg. Møtring, Skruemoder,
Hulskrue ell. Hunskrue, den indvendig
skrueskaarne, udvendig oftest sekskantede Muffe, i
hvilken Skruebolten (Tapskruen, Hanskruen)
skrues. For at forhindre M. fra at tabes,
navnlig ved Rystelser, anvendes forsk. saakaldte
Sikringer; almindelige Sikringer er
Kontramøtrikker, der oftest, men urigtig ses af
mindre Højde end Hovedmøtrikken, hvis Højde
gøres lig en Skruediameter, Kontramøtrikken
sættes uden for M., og Splitter stukne
gennem M. og Skruebolt ell. gennem denne
alene uden for M. Sjældnere anvendes en
fjedrende Staalskive lagt under M., hvorved et
konstant Tryk udøves. Denne eng. Sikring
anbefales til Laskeboltene paa Jernbaneskinner.
En særlig Form for M. er Fløjmøtrikken.
(F. W.). D. H. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free