- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
605

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. - N - Na - Naab - Naad - Naade - Naade - Naade (jur.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

N



N er det 14. Bogstav i vort Alfabet. Tegnet
er fra det græske Alfabet gaaet uforandret over
i den latinske Skrift. I de nyeuropæiske Sprog
betegner Bogstavet n som Regel Lyden n, d. e.
den til t og d svarende Nasallyd. Meget alm.
bruges n dernæst til at betegne Lyden ɳ (d. e.
den til k og g svarende Nasallyd) foran Lydene
g og k: Ungarn, synke, hvilken Lyd dog
som oftest betegnes med ng: synge, tysk
singen, eng. sing; i Svensk betegner gn
Lydforbindelsen ɳn (vagn). — En Del, indbyrdes
lidet forsk. »mouillerede« n-Lyd (Lydskriftens
ñ) betegnes i Fransk og Italiensk ved gn (fr.
seigneur, ital. signore), i Spansk ved ñ (señor),
i Portugisisk ved nh (senhor), i Magyarisk ved
ny (Arany). I Fransk er n ofte stumt Bogstav,
for saa vidt som n (ligesom m) ofte kun
betegner, at det foregaaende Vokaltegn skal udtales
som Nasallyd: en = ã, un = ø [med tilde] o. s. v.

I de germanske Sprog er indoeuropæisk n som
oftest bevaret uforandret; dog er fællesgermansk
n i de nordiske Sprog bortfaldet foran visse
Konsonanter, især s (tysk Gans, dansk Gaas)
og i Udlyd (tysk in, dansk i; gotisk bindan,
oldn.. binda); med et følgende t assimileres n
i de nordiske Sprog: oldn. mitt af minn, statt
for opr. stant. Fællesgerm. ɳ assimileres ofte i
de nordiske Sprog (i Islandsk altid) med et
følgende k: tysk trinken, danken, dansk
drikke, takke; men dansk Bænk, Enke,
dsl. bekkr, ekkja.
V. D.

N. i Forkortelser: Neutrum, Nominativ, Nord
etc; n. = netto. — N. ell. NN. (lat. nomen
nescio
, jeg ved ikke Navnet, ell. notetur nomen,
lad Navnet blive bemærket), en Forkortelse, der
bruges til at betegne en Ubekendt ell. den, man
ikke vil udtrykkelig nævne. Romersk Taltegn
N = 900.

N er den kem. Betegnelse for Grundstoffet
Kvælstof.

Na, kem. Tegn for Natrium.

Naab [na.p] (Nab), venstre Biflod til Donau
i Bayern, opstaar af bøhmisk N. eller Waldnaab,
der kommer fra Nordenden af Böhmerwald, og
Fichtelnaab, der kommer fra Ochsenkopf i
Fichtelgebirge. De forener sig ved Neuhaus og
optager fra V. den paa Nasse Heide udspringende
Haidnaab. N. gennemstrømmer for en stor Del
Oberpfalz og udmunder efter et 165 km langt
Løb 8 km oven for Regensburg.
(Joh. F.). O. K.

Naad (Søv.) kaldes 1) den Aabning, der
findes imellem to mod hinanden liggende Planker
eller Brædder. Undertiden, som i Trædæk,
tætnes N. ved Kalfatring (se kalfatre). 2)
Sammensyningen af Dugene i et Sejl.
C. B-h.

Naade betegner i Troslæren Guds Kærlighed
i dens Forhold til Menneskene som Syndere.
Denne Egenskab hos Gud er en særlig
Grundbestemmelse i den kristne Religion. Den er dog
ikke fremme i Jesu Forkyndelse, medens den
derimod er dominerende i Paulus’ Teologi.
F. C. K.

Naade, Titulatur for Personer af en vis høj
Rang. I Tiltale til Damer af de højere
Rangklasser bruges i Danmark Titulaturen »Deres N.«

Naade (jur.). Begrebet N. spillede paa flere
Maader en Rolle i den ældre Ret, fortrinsvis,
om end ikke udelukkende knyttet til Kongemagten.
Fortabelse af Kongens N. var saaledes en
Retsfølge, som Kongen kunde lade indtræde
over for den, der tilsidesatte sine Pligter over
for ham, og som faktisk i Middelalderen havde
stor Betydning, hvorfor Kongen i sine skriftlige
Befalinger jævnlig truede Overtræderne med
den ell., som det ogsaa udtryktes, bød ell.
forbød under ell. ved sin N. (sub optentu gratiæ
nostræ, per gratiam nostram
). De videstrækkende
Virkninger havde Fortabelsen af Kongens
N. i Forhold til dem, der som Hirdmænd,
Embedsmænd e. l. i særlig Grad var afhængige af
ham ell. henviste til Goder, som han raadede
over; for alle saadanne Personer betød den
foruden Forvisning fra Kongens Nærhed
Unddragelse af disse positive Goder. Efter at
Troskabspligten over for Kongen, der opr. kun
paahvilede Hirdmændene, var blevet udvidet til
hele Befolkningen, taltes der dog ogsaa om
Kongens Unaade i Relation til andre, og selv om
Unaaden for den alm. Undersaat maatte være
mindre følelig end for de ovenn. Klasser af
Personer, havde den dog ogsaa i Forhold til ham
visse Virkninger, navnlig Unddragelse af den
Beskyttelse, som Kongen skyldte Undersaatterne
til Gengæld for deres Troskab. For Kongen
blev Adgangen til at berøve Undersaatterne sin
N. et Middel til Erhvervelse af en vis arbitrær
Straffemyndighed. Naar den i Unaade faldne
søgte at udsone sig med Kongen for at blive
genoptaget i hans N., kunde Kongen nemlig
stille sine Betingelser, og disse kunde da ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0637.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free