- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
607

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naadensaar - Naadessekretariatet - Naadestød

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedindtægter, Tienden og Præstegaarden,
skrev sig fra den Tid, da Tienden endnu
oppebares i Korn paa Marken, og da Trevangsbruget
var gennemført for Præstegaardens Drift.
Med dette for Øje deltes N. for disse
Indtægters Vedk. efter 3 saakaldte »Springdage«:
Mortensdag (11. Novbr), Voldermisse (1. Maj) og
Bartholomæi Dag (24. Aug.). Begyndte N., »efter
at Rug er saaet, som kort efter Skt
Mortensdag«, bestod dets Andel af Avl og Tiende i
»den hele Rugsæd, som var lagt, og den halve
Bygsæd, som tilkommendis vaar skal leggis, med
den halve tilkommendis Tiende«; begyndte det
mellem Voldermisse og Skt. Bartholomæi Dag,
da maatte de, som har Retten til N., »høste
det, som saaet er, tage det Aars halve Tiende,
og have siden den halve Rugsæd, som skal
leggis«; men indtraf det imellem Skt. Bartholomæi
Dag og Skt. Mortensdag, da »skal de
beholde det Aars Tiende altsammen, og have den
tilkommendiis Rugsæd alleene«. For andre
Indtægters Vedk. skelnes i Loven mellem Offer,
som faldt i Kirken, hvilket skulde deles i
tvende lige Dele, og hvad der gaves Eftermanden
uden Kirken, som for Ligprædiken og anden
Tjeneste, hvilket han beholdt alene for sin
Umage. Om selve Præstegaarden sagdes det, at
Præsteenken beholdt den et ganske Aar
omkring, dog at hun forsvarlig vedligeholdt den
og gav Efterkommeren (for sin egen Person)
frit Ophold i den. I Købstæderne beholdt Enken
ligeledes Præstegaarden et Aar omkring og
skulde desforuden »een sinde« have Halvdelen af
den aarlige visse og uvisse Præsterente
undtagen »Trolovelses- og Begravelsespenge«.
Anvendelsen af Lovens Regler om Delingen af et
Præsteembedes Indtægter og Udgifter — hvilke
sidste skulde deles i Forhold til, som de
oppebar Indtægterne — gav Anledning til megen
Uvished, efter som baade Indtægter og Udgifter
i Tidernes Løb skiftede Karakter; men det
synes, som om en Højesteretsdom af 18. Maj 1893
bragte nogen mere Klarhed i disse Forhold, om
end de Regler, som den hævder, ingenlunde
altid bragte Tilfredshed. N. betragtedes saaledes
efterhaanden af de fleste som en forældet
Institution, som det var ønskeligt at komme af
med, ikke blot for de gamle Præster, der, efter
at der var aabnet dem en alm. Adgang til
Pension efter Analogien af de for Statens
Embedsmænd gældende Regler, med Rette maatte anse
det som en Inkonsekvens, at de ikke fik nogen
Pension i N., da de Indtægter, de i dette
oppebærer af Kaldet, ikke kunde anses som andet
end en Erstatning for, hvad de ved deres
Tiltrædelse af Embedet uden Vederlag havde
maattet afgive til deres Formand, men særlig
ogsaa for de unge tiltrædende Præster, der
p. Gr. a. det N., som de skulde afgive til deres
Formænd, kunde komme til at sidde i deres
første Embede efter Omstændighederne et helt
Aar eller mere uden selv at oppebære nogen
væsentlig Embedslønning. Spørgsmaalet om N.’s
Afløsning havde derfor længe staaet paa
Dagsordenen og mangfoldige Forslag til dets Løsning
været fremme, forinden man naaede til et
praktisk Resultat. Dette skete i H. t. L., indeholdende
nogle Bestemmelser vedrørende Folkekirkens
Præsters Lønningsforhold af 14. Marts 1913,
hvorved Kirkeministeriet bemyndigedes til
at afløse N. saaledes, at Præsterne derefter
oppebar deres Embeders fulde Nettoindtægt fra
den 1. i den paa Udnævnelsen følgende Maaned,
og at Præster, der afskedigedes med Pension fra
et Embede under den hidtidige Lønningsordning,
fik Ret til at oppebære Pension fra Afskedigelsen,
imod at det dem tilkommende N. beregnedes
til en Trediedel af Embedets Nettoindtægt.
De nærmere Regler for Afløsningen
fastsattes ved en kgl. Anordn. af 25. Aug. s. A.,
hvorved det paalagdes Præstepensionsfondet at
udrede Afløsningsbeløbene, imod at Fondet til
Gengæld fik Ret til at oppebære Embedernes
overskydende Vakanceindtægter. Denne Ordning
er fastholdt ved de senere Præstelønningslove
af 1919, 1920 og 1922, og da langt den
største Del af Præsteembederne efterhaanden er
indtraadt under den ny Lønningsordning i
Henhold til disse Love, er N. hermed saa godt som
overalt bortfaldet, og Præster, der er beskikkede
til deres Embeder efter disse Loves
Ikrafttræden, har ikke noget Krav paa N. — Ogsaa
Biskopperne tilkom der iflg. D. L. (2—17) Ret
til N. men disse Regler har nu væsentlig tabt
deres praktiske Bet. Endelig tilkommer der
ogsaa de Universitetsprofessorer, der har opteret
Friboliger, N. i Henh. til Univ.- og Skoledir.
Skr. 14. Juni 1847.
O. D.

For Norge indeholdt N. L. 2—13—1 og
2—17—27 tilsvarende Bestemmelser om N. som
for Danmark. Ifølge L. 17. Juni 1869, § 1, faldt
N. bort for senere udnævnte Embedsmænd.
Biskopper, Sognepræster og residerende
Kapellaner, som blev forflyttet eller fik Afsked i
Naade, skulde dog være forpligtet og berettiget
til at bestyre sit hafte Embede mod at nyde
dettes fulde Indtægter, indtil Eftermanden blev
udnævnt, dog ikke over 6 Maaneder. Samme
Ret fik ogsaa Enker og Livsarvinger efter en
Embedsmand, som var død i Embedet, mod at
udrede de med Embedets Bestyrelse forbundne
Udgifter. Den gejstlige Lønningslov af 14. Juli
1897, § 37, begrænser disse Regler til at gælde
kun fratraadte Embedsmænd og for ikke
længere Tid end 3 Maaneder. Ifølge L. om
gejstlige Embedsgaarder, § 28, tilkommer og
paahviler det en forflyttet eller fratraadt Embedsmand
eller hans Bo at bruge Embedsgaarden
indtil 1. Maj det følgende Aar.
K. Ø.

Naadessekretariatet eller, som den officielle
Titel lød, »det kgl. Statssekretariat for Naadessager«
oprettedes 2. Jan. 1840 med den Opgave
at bestyre Gratialvæsenet, d. v. s. de
Understøttelser, som af Statskassen udrededes til
Embedsmænd, deres Enker og Børn ell. til andre
trængende. Hensigten med Oprettelsen var at
bringe det nævnte Understøttelsesvæsen ind i
fastere Former og efterhaanden at reducere
Udgifterne til det. N., der forestodes af en
Statssekretær, der tillige var Kongens
Kabinetssekretær, ophævedes fra 1. Jan. 1850.
P. J. J.

Naadestød (coup de grâce) betegner den
Handling, hvorved Bøddelen i ældre Tider
under Eksekutionen af kvalificerede Dødsstraffe,
særlig Radbrækning, for at forkorte Synderens
Lidelser skilte ham af med Livet, i Alm. ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free