- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
608

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naadestød - Naadesurt - Naadevalg - Naadsensaar - Naagrind - Naal - Naale - Naalebæger - Naaleerts - Naalefil - Naalefisk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kvælning. Dommene lød saaledes paa
kvalificeret Livsstraf »med eller uden N.«.
A. Gl.

Naadesurt, se Gratiola.

Naadevalg, se Prædestination.

Naadsensaar, d. s. s. Naadensaar.

Naagrind (ɔ: Lig-Port), i nordisk Mytologi
Dødsrigets Port = Hel-grind.
G. K-n.

Naal, Moder til Loke.

Naale, se Knappenaale og Synaale.

Naalebæger (Thesium L.), Slægt af
Sandelfamilien, mest Urter med spredte og smalle
Blade og klaseformet Blomsterstand. De smaa
Blomsters Støtteblade er ofte sammenvoksede
med deres Stilke. Blomsterne har et 3—5-talligt
Bloster og lige saa mange Støvdragere, som der
er Blosterflige. Frugten er en lille, kugle- eller
ægformet Nød. C. 115 Arter i tempererede
Egne. Hørbladet N. (T. ebracteatum Hayne),
en 10—30 cm høj opret Urt med liniedannede
Blade og en opret Klase af hvidlige og 5-tallige
Blomster, er funden et Par Steder i Nordøstsjælland,
hvor den naar sin Nordgrænse, og blomstrer
i Juni—Juli. Alpe-N. (T. alpinum
L.) med 4-tallige Blomster er funden i et
Egekrat ved Holstebro.
A. M.

Naaleerts (Naalemalm), se Bournonit.

Naalefil, 50—100 mm lang, tynd, enkelthugget
Fil, som Regel uhærdet, da den skal kunne
bøjes for at arbejde i Fordybninger. Anvendes
hovedsagelig ved Guldarbejde.
D. H. B.

Naalefisk (Lophobranchii) (se farvetr. Tavle
»Fisk« [Saltvandsfisk], Fig. 5), en Underorden
af de afysostome Benfisk. Legemet er langstrakt,
hyppig endog naalformet, trindt eller kantet,
beklædt med i Længde- og Tværrækker
ordnede Benplader; Snuden er trukket ud i et Rør,
i Spidsen af hvilket den lille, tandløse Mund
sidder; Bugfinner mangler. Hver Gællebue
bærer forholdsvis faa, korte og brede, stærkt
foldede Gælleblade, saa at Gællerne faar
Udseende af Buske (deraf Benævnelsen
Buskgællede); Gællespalterne er smaa. Man kender
c. 175 Arter, udbredte over alle tropiske og
tempererede Have; nogle har vænnet sig til
Ferskvand. N. lever i Alm. nær ved Land mellem
Tangen (deraf Navnet Tangnaal);
undertiden føres de med Tangen af Vind og Strøm
ud paa det aabne Hav, og i Sargasso-Havet er
N. ingen Sjældenhed. Føden søger de bl. de
allersvageste Smaadyr. I Farve og Form har
N. ofte en paafaldende Lighed med de Planter,
mellem hvilke de opholder sig, kan endog ved
bladagtige Hudflige skuffende »efterligne« visse
mere udformede Tangarter (se Fig. 2). N. kan
derfor let unddrage sig Rovfiskenes
Opmærksomhed, hvilket er af saa meget større
Betydning for dem, som de ikke svømmer godt;
undulerende Svingninger med Rygfinnen er
nemlig deres væsentligste Bevægkraft, thi Halen er
for tynd til at afgive synderlig Drivkraft, og
Halefinnen er lille eller mangler helt; i sidste
Tilfælde kan Fisken klynge sig til Vandplanter
ved at gribe om dem med Halen. Biologisk
Interesse frembyder N. endvidere ved, at
Hanfiskene bærer Æggene paa sig. Hos nogle
Former (Nerophis f. Eks.) klæbes Æggene i flere
Rækker til Hannens Bugflade. Hos andre
(Syngnathus f. Eks.) gemmer Hannen Æggene
under Halen i en langstrakt Sæk, dannet af to
nedentil sammenklappende Hudfolder (se Fig.
1); naar Æglægningen forestaar, griber Kønnene
om hinanden, hvorpaa Hunnen krænger
noget af Æggelederne frem, fører dem ind i
Hannens Opfostringssæk og udtømmer Æggene
deri; her befrugtes de af Sæden, idet Hannens
Kønsaabning ligger i den forreste Ende af
Halesækken. Naar Ungerne har naaet en vis,
forholdsvis betydelig Størrelse, aabner Hannen
Klapperne og lader Ungerne slippe ud i Vandet,
een for een; i den første Tid holder Ungerne
sig dog i Nærheden af Faderen, og hvis de
foruroliges, kryber de paa et givet Tegn (en vis
Bevægelse fra Faderens Side) straks ind i
Opfostringssækken, hvis Døre atter lukker sig
efter dem. Endelig hos de saakaldte Søheste er
Opfostringssækken en Pung, der er anbragt bag
Gattet og kun har en mindre Aabning fortil.
Ved Danmark og Skandinavien forekommer
6 N., nemlig 3 Arter af Slægten Tangnaal
(Syngnathus), der har smaa Brystfinner, Gat- og
Halefinne, og 3 Arter af Slægten Næbsnog
(Nerophis), der mangler Brystfinner og
Gatfinne, oftest ogsaa Halefinnen; en af Arterne
kan blive 0,5 m lang, men gennemgaaende er
det Smaafisk. Af fremmede Former kan nævnes
Søhestene (Hippocampus), der har
Hovedet bøjet i Vinkel med Kroppen; de staar
lodret i Vandet, baade naar de svømmer, og
naar de griber med Halen om Tangen; de lever
især i de varme Have. Slægten Solenostomus

Fig. 1. Naalefiske-Han med Unger i den af to Hudfolder dannede Sæk.<bDerunder en af Opfostringshulen udtagen Unge, lidt forstørret.
Fig. 1. Naalefiske-Han med Unger i den af to Hudfolder dannede Sæk.

Derunder en af Opfostringshulen udtagen Unge, lidt forstørret.


Fig. 2. Fremmed Naalefiske-Art<b(Phyllopteryx eques).
Fig. 2. Fremmed Naalefiske-Art

(Phyllopteryx eques).


Fig. 3. Søhest (Hippocampus guttulatus).<bHan med Opfostringssæk (mp); a Gat;<bba Gælleaabning.
Fig. 3. Søhest (Hippocampus guttulatus).

Han med Opfostringssæk (mp); a Gat;

ba Gælleaabning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0640.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free