- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
609

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naalefisk - Naaleforbjerget - naaleformet (bot.) - Naalekrystaller - Naalelav - Naalepenge - Naaletelegrafer - Naaletræer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(ind. og stille Hav) afviger ved, at hos den er
det Hunnen, der gemmer Æggene, i en af
Bugfinnerne dannet Sæk.
Ad. J.

Naaleforbjerget, se Agulhas, Cap.

naaleformet (bot.) er et Legeme, der er
langt og tyndt, stift og stikkende som en Naal.
Mange Planters Blade er n. eller naale dannede,
idet Bladpladen kun er lidt udvidet til
begge Sider af Medianplanet.
A. M.

Naalekrystaller (bot.), d. s. s. Rafider,
se Krystaller.

Naalelav (Calicium Pers.), Slægt af
Skivesvamplaver med skorpeformet Løv og
skaftede, naalelignende Frugter, omtrent en Linie
lange og af mørk Farve. Den almindeligste Art
i Danmark (C. sphærocephalum [L.]) har
hvidgraat Løv; en anden Art (C. hyperellum Ach.)
gulgrønt ell. guldgult. Den første vokser meget
alm. paa Barken af Træer, Pæle o. s. v., den
anden ligeledes paa Træer, især Eg, men er
sjældnere.
A. M.

Naalepenge, et fast aarligt eller maanedligt
Beløb, der af Faderen gives Datteren eller af
Manden Hustruen til Paaklædningsbrug og til
Afholdelse af Smaaudgifter. Særlig ved
Afslutningen af Ægteskabstraktater mellem Personer
af regerende Fyrstehuse er det sædvanligt forud
at stipulere, hvor stort et Beløb der aarlig, saa
længe Ægteskabet vedvarer, af Ægteherren skal
udbetales i N. og til Gemalindens daglige
personlige Udgifter, jfr f. Eks. Traktat om
Prinsesse Dagmar’s Ægteskab af 28. Oktbr 1866, Art.
IV. Om Navnets Oprindelse, se
Knappenaale.
K. B.

Naaletelegrafer kaldes Telegrafapparater
med en eller flere Magnetnaale, hvis Bevægelse
ved Paavirkning af elektriske Strømme
umiddelbart tjener til Tegngivningen.

Apparater af denne Art hører til de første
praktisk anvendelige elektriske Telegrafer, der
blev muliggjort ved Ørsted’s Opdagelse i 1820
af Magnetnaalens Udsving i Nærheden af en
sluttet galvanisk Strømkreds. Da Poggendorff
s. A. havde vist, at Naalens Følsomhed for
Strømpaavirkning forøgedes stærkt ved
Anbringelse i en af talrige Traadvindinger dannet
Spole, hvorigennem Strømmen lededes (den
saakaldte Multiplikator), var Muligheden for
Virkning gennem længere Ledninger tilstede, og
kort Tid efter (Oktbr 1820) fremkom Ampère
i Paris med et Forslag til en elektromagnetisk
Telegraf, baseret herpaa. Ampère’s Forslag var
dog ikke egnet for praktisk Udførelse i større
Stil, da det krævede en Ledningsforbindelse
med tilhørende Magnetnaal for hvert Tegn ell.
Bogstav i Alfabetet.

Senere Opfindere søgte derfor at reducere
Antallet af Ledninger, idet Tegnene dannedes ved
Kombinationer af færre Magnetnaale med
samtidige Bevægelser. Grundlæggende
Forsøg herpaa er udført af den russ. Statsraad,
Baron Schilling von Cannstadt, der 1832—37
konstruerede Apparater med 5 eller 3 Naale og
efterhaanden gik over til Anvendelse af en enkelt
Naal, hvis afvekslende Udsving til højre eller
venstre sammensattes til et særligt
Telegrafalfabet. Ved Telegraferingen udsendtes
galvaniske Strømme i den ene eller anden Retning paa
Ledningerne.

Paa Grundlag af Forsøg, udførte af Prof.
Gauss og Weber i Göttingen, indrettede
Steinheil i München 1836 flere Anlæg med saadanne
Enkeltnaalstelegrafer, der dog i Modsætning til
Schilling’s Apparater betjentes med
Induktionsstrømme. Steinheil lod Naalen frembringe
hørlige Tegn ved Anslag mod Klokker og
konstruerede tillige en Telegraf, hvor Naalen nedskrev
Tegnene som forsk. grupperede Punkter paa en
af Urværk bevæget Papirstrimmel. Desuden
gjorde han 1838 den vigtige Opdagelse, at
Jorden kunde danne Returledning i det elektriske
Kredsløb, saaledes at selve Telegraflinien
kunde reduceres til en enkelt Ledningstraad.

Til Trods for, at Steinheil’s Apparater var
udmærket anvendelige, fandt de dog kun ret
begrænset Udbredelse i Tyskland, hvor Kravet
om Telegrafering paa denne Tid var forholdsvis
ringe. Jernbanernes hurtige Udvikling i
England frembød derimod rig Anledning til
Oprettelse af Telegrafer, af hvilke Cooke og
Wheatstone o. a. udførte flere, der hovedsagelig
var Forbedringer af Schilling’s Apparater.

N.’s Fortrin beror paa deres Simpelhed og
Letheden, hvormed de betjenes. Da
Følsomheden for Paavirkning af svage Strømme kan
gøres meget stor, har de med Fordel været
anvendt ved Telegrafering paa lange undersøiske
Kabler. Til dette Formaal har W. Thomson
(Lord Kelvin) 1858 og senere Muirhead
konstrueret Apparater, hvori de minimale Bevægelser
af Naalen synliggøres ved Lysstraalers
Tilbagekastning fra et Spejl, der er forbundet med
Naalen.

Nutildags finder N. hovedsagelig kun
Anvendelse som Biapparater, saakaldte Galvanoskoper,
der indskydes paa Ledningen sammen med de
egentlige Telegrafapparater og tjener til at
paavise Størrelse og Retning af de fra
Sendestationen udgaaende Strømme. Ogsaa disse
Apparater, der er ret sensible over for atmosfæriske
eller andre elektriske Forstyrrelser, er til Dels
fortrængte af andre Systemer (se
Telegrafapparater).
A. C. G.

Naaletræer (Coniferæ) (hertil farvetrykt
Tavle), Klasse af Nøgenfrøede, oftest
stedsegrønne Vedplanter med talrige fælles
Ejendommeligheder, der gør dem let kendelige. Under den
unge Plantes Udvikling vokser Hovedroden vel
til, men den overgaas snart i Mægtighed af de
skraatstillede Rodgrene, som kan faa et næsten
vandret Forløb. Stammen er oftest rank og rigt
forgrenet; hos nogle N. antager den mægtige
Dimensioner (Sequoia og Taxodium), medens en
Del kun er lave Buske. Hos N. med lige Stamme
er Grenene (falsk) kransstillede, i Etager; hvert
Aar frembringes en Etage, og hvis Hovedaksen
dør, antager een ell. fl. af Sidegrenene dens
Retning. Hos nogle N. findes en udpræget Forskel
paa Lang- og Kort- (Dværg-)skud (Fyr, Lærk,
Ceder, s. d.). Stammens indre Bygning er
ejendommelig. Veddet bestaar især af Trakeïder
med Ringporer, medens egl. Kar mangler (se
Fig. under Gran). Trakeiderne kan være af
forsk. Udstyr hos de enkelte Slægter (f. Eks.
skrueformet fortykkede hos Taks). Herved og
ved forsk. Bygning af Marvstraalerne, der for
en Del er sammensatte af parenkymatiske
Elementer, er det nogenlunde let at skelne mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free