- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
610

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naaletræer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de forsk. N.’s Ved. Regelmæssig Tykkelsesvækst
finder Sted ved Vækstlag (som hos
Tokimbladede), og Aarringene træder som Regel
tydelig frem. Den sekundære Bark bestaar af
Sirør m. m., der alt omgives af Korken.
Intercellulære Gange og enkelte Celler med Harpiks
findes hos næsten alle N. (undtagen Taks); de
forekommer baade i Bark (Celler) og Ved
(Gange eller Kirtler). Bladene er to Slags; grønne
og naale- eller skældannede Løvblade og
ikke-grønne, skælagtige Lavblade. Den alm.
Forekomst af »Naale« kendetegner især N. fra
»Løvtræer«, hvilken sidste Benævnelse dog er
uden systematisk, men kun af fysiognomisk
Betydning (se Løvtræer). Løvbladene er
gerne fleraarige (undtagen hos Lærk og enkelte
andre); de har som Regel ogsaa kun een Nerve.
Enten er de spredte (oftest hos N. med
virkelige Naale) eller modsatte (hos N. med Skæl,
f. Eks. Cypresfamilien) eller kransstillede (Ene),
og de mangler Akselblade, medens Bladfoden er
yderst forsk. udviklet (især hos Granfamilien).
Lavbladene fungerer som Knopskæl og falder
snart bort. Undertiden findes kun Lavblade paa
Langskuddene (som hos Fyr). Mangler
Lavbladene, er Knopperne nøgne (hos N. med
skældannede Blade). Ogsaa Bladene indeholder
Harpiksgange eller -celler (i Bladkødet), i øvrigt
viser de i deres Bygning oftest udpræget
xerofile Træk; Overhuden er tyk og hyppig
voksklædt, og Spalteaabningerne indsænkede;
derimod mangler de ganske Haar.

N. har særkønnede Blomster og er enten
enbo eller tvebo; Kønsadskillelsen er
oprindelig, intet Reduktionsfænomen. Bloster mangler.
Hanblomsterne er raklelignende, idet de
hyppigst skjoldformede Støvblade er befæstede op
ad en længere eller kortere Akse (se Fig. 1).
Hvert Støvblad bærer paa Undersiden 2—5,
sjældnere flere Støvsække, der aabner sig med
Spalter (Fig. 2). Støvkornene er tørre og har
hos nogle ejendommelige Udposninger (se
Granfamilien). Hunblomsterne bestaar
hos Taks af 1 Æg, der er endestillet paa en
med skældannede Blade besat Sidegren (se Fig.
3). Hos den største Mængde af N. (Pinales) er
Hunblomsterne samlede i raklelignende Stande
af meget vekslende Form, men med en mere
eller mindre forlænget Akse. Hos Granfamilien
(s. d.) bestaar de af to Æg paa Oversiden (egl.
Undersiden) af det saakaldte Frøskæl, der
atter sidder i Hjørnet af et Dækskæl;
Frøskællet er her at betragte som en kort Akse, der er
sammenvokset med Æggenes ydre Hinde til en
enkelt Bladdannelse (se Fig. 4). Hos Araucariaceæ
(s. d.) og Taxodiaceæ (s. d.) er Dæk- og
Frøskæl mere eller mindre sammenvoksede
indbyrdes (se Fig. 5 og 6), og hos Cypresfamilien
(s. d.) er Sammenvoksningen fuldstændig
(se Fig. 7); de to Skæl danner tilsammen et
Kogleskæl, hvilket Navn i øvrigt ogsaa anvendes
om det udvoksede Frøskæl hos Granfamilien,
men de to Slags Kogleskæl er altsaa ikke
homologe Dannelser. Æggenes Bestøvning sker i
Alm. ved Vindens Hjælp. Hos Taks, Cypresser
o. a. udskilles der ved Ægmunden en lille
Draabe Slim, som fastholder Støvkornet. Hos
Granfamilien aabner Blomsterstandens Skæl sig i
Bestøvningstiden fra hverandre, og Støvet
opfanges af Ægmundens noget udspærrede
Læber, som efter Bestøvningen atter lukker sig
(se Fig. 8); dog udvikles ogsaa her lidt Slim.

Fig. 1.
Fig. 1.


illustration placeholder
Fig. 2.


illustration placeholder
Fig. 3.


illustration placeholder
Fig. 4.


illustration placeholder
Fig. 5.


illustration placeholder
Fig. 6.


illustration placeholder
Fig. 7.


illustration placeholder
Fig. 8.


Fig. 1. Hanblomst af Ene. — Fig. 2. Støvblad af Ene. — Fig. 3. Hunblomst af
Taks. m Ægmund, i Æghinde, n Ægkerne, e Kimsæk, a Frøkappe, v Hovedgren.
— Fig. 4. Hunblomst af Ædelgran. — Fig. 5. Længdesnit af Hunblomst af
Dammara, fv og fv’ Karstrenge. — Fig. 6 og 7. Hunblomster af Cryptomeria og
Cypres . ov Æg, f Frøskæl, d Dækskæl, Længdesnit. — Fig. 8. Frøskæl med Æg af
Skovfyr. — Fig. 9. Frø af Ædelgran.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0642.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free