- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
611

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naaletræer - Na'aman - Naarden - Naas - Naassenere - Naastrand - Nab - Nabaroh - Nabatæer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter Befrugtningen undergaar
Hunblomsterstanden væsentlige Ændringer; den bliver til en
Kogle. Aksen forlænges ofte stærkt, og
Skællene forvedder; sjældnere bliver Skællene
kødede, som hos Ene; der dannes da en
Bærkogle. N.’s Kogler varierer meget i Størrelse,
Form og Farve; de opnaar ofte sent (2—3 Aar
efter Befrugtningen) deres fulde Modenhed
(som hos Fyr, Cypresser o. a.). Frøene har i
Reglen træ- eller læderagtig Skal. Hos
Granfamilien er Frøene vingede (se
Frøspredning, Fig. 5 A); »Vingen« opstaar ved, at en
Del af Frøskællets Inderside, der jo er nøje
forbunden med Frøskallen, løsner sig. Før
Frøspredningen aabner Skællene sig. Spredningen
af Bærkogler og »Bærrene« hos Taks sker ved
Dyrs Hjælp. Frøene (se Fig. 9) har stor
Frøhvide, der især indeholder Fedt. Kimbladenes
Antal varierer fra 2—15; er der flere end 2, er
de kransstillede. Frøets Spiring finder hos nogle
N. Sted enten straks eller dog nogle Uger efter
Udsæden; hos andre indtræffer den langt
senere, f. Eks. hos Taks 2—3 Aar efter.

Af N. kendes for Tiden omtr. 350 Arter,
fordelte paa 34 Slægter. De er især udbredte i
den nordlige Halvkugles middelvarme Bælte,
hvor mange Arter danner udstrakte Skove og
ved deres udprægede Fysiognomi giver
Landskabet et højst ejendommeligt Præg, særlig hvor
de staar over for Løvtræernes blødere Former
og lysere Farver. N.’s Grænse mod N. falder i
Hovedsagen sammen med den nordlige
Trægrænse; en enkelt Art, den alpine og arktiske
Ene {Juniperus nana Willd.), lever dog paa
begge Kyster af det sydlige Grønland og i Island.
Mod Syd breder N. sig i et mægtigt Bælte i
Europa, Asien (Sibirien) og Amerika, der
sydligst afsluttes af Ædelgranen i Europa, af visse
Granarter i Kaukasus og Thian-Schan, og af
Weymouthsfyr, Tsuga canadensis og Sitkagran i
Nordamerika. S. f. dette Bælte findes der inden
for enkelte store (subtropiske) Omraader en
rigere Blanding af N., saaledes i Kina—Japan,
hvor nogle Arter er endemiske, og i
Kalifornien—Oregon med Douglasgran, Sequoia gigantea,
Chamæcyparis o. m. a. Lignende, mindre
Omraader er Virginia—Florida med Taxodium
distichum
og Fyrrearter, Himalaja,
Middelhavsomraadet og Orienten med Ceder, Pinje o. a.
I det meget brede Bælte af tropiske Regnskove,
Savanner og Stepper mangler N. saa godt som
helt; findes de, optræder de inden for Troperne
udelukkende i store Bjerghøjder. Men S. f. de
egentlig tropiske Egne findes der ligesom Nord
derfor visse Knudepunkter for en rig Udvikling
af N. Saaledes paa den vestlige Side af
Sydamerika mellem 35 og 55° s. Br.; endvidere
findes en ejendommelig Gruppe N. (Araucaria- og
Dammara-Arter) i det østlige Australien og
Tasmanien; Forbindelsen mellem dette
Omraade og det subtropiske Omraade i Østasien
sker ved visse Dammara-Arter, der lever paa
Ny-Guinea, Borneo o. s. v.

I Danmark vokser kun Ene og Taks vildt;
ifølge utallige Fund i Tørvemoser har
Skovfyrren tidligere været skovdannende, maaske til
Midten af 18. Aarh. Nu er N. siden Slutn. af
18. Aarh. indførte i stor Maalestok. (Se Fyr,
Gran, Lærk og Ædelgran).

I Norge er Skovfyr og Gran oprindelige og de
vigtigste skovdannende Træer; tillige vokser der
vildt Ene og Taks (Barlind). Talrige N. er
forsøgte og indførte i Haver og Parker baade i
Danmark og Norge (se bl. a. Schübeler,
»Norges Vækstrige« [1886]).

N.’s økonomiske Betydning er i Norden o. a.
Egne, hvor de er stærkt udbredte, meget stor
(se Specialartiklerne) og vil for Danmarks
Vedkommende sikkert blive endnu større.

N. deles i to Ordner, Taxales og Pinales. Hos
Taxales har Æggene 1 ell. 2 Hinder. Træagtige
Kogler mangler. Frøene er fri og har en kødet
ydre Hinde ell. en blommeagtig Skal. Hertil
hører Taksfamilien. Hos Pinales har Æggene
kun 1 Hinde. Træagtige Kogler ell. Bærkogler
findes. Frøene er skjulte af Kogleskæl; deres
Skal er træ- ell. læderagtig. Hertil hører
Araucariaceæ, Granfamilien, Taxodiaceæ og
Cypresfamilien (s. d.). (Litt.: Eichler i Engler
og Prantl, »Die natürlich. Pflanzenfamilien«,
II, 1. [1885]). Her er rigelig ældre Litt.
Celakovsky, »Die Gymnospermen« [Prag 1890];
Drude, »Handbuch der Pflanzengeographie«
[1890]. Her Kort over N.’s Udbredelse.
Baillon, Monographie des Conifères. Histoire des
Plantes
XII [1892]; Tubeuf, »Die
Nadelhölzer« [Stuttgart 1897]; L. Beissner,
»Handbuch der Nadelholzkunde« [Berlin 1909];
Hauch og Oppermann, »Haandbog i
Skovbrug« [Kbhvn fra 1898]; Oppermann,
»N.’s Indvandring i Danmark« [»Naturen og
Mennesket«, 1894]; O. G. Petersen, »Træer
og Buske« [1916]).
A. M.

Na’aman [↱na´a↱ma.n], den aramæiske
Feltherre, som helbredtes af Elisha for
Spedalskhed.
J. P.

Naarden [↱na.rdə)n)], befæstet By i den
nederlandske Prov. Nordholland, 18 km ØSØ.
for Amsterdam ved Zuider-Søen ved Jernbanelinien
Amsterdam—Winterswijk. N., der 1920
havde 5093 Indb., har Fabrikker for Fløjl,
Klæde og Sirts. Det gl. N. blev skyllet bort af
Havet i 12. Aarh.
G. G.

Naas [neis], By i det østlige Irland.
Hovedstad i Kildare County, og 20 km VSV. for
Dublin, var indtil 1169 Hovedstad i Kongeriget
Leinster. Trods sin Ælde er N. kun en lille By med
(1901) 3836 Indb. og faa fremtrædende
Bygninger, men er bekendt for sine Væddeløb.
(M. Kr.). G. G.

Naassenere [na´a-], se Ofitter.

Naastrand, oldn. nástrǫnd (»Ligstranden«),
i nord. Mytologi den nordligste og uhyggeligste
Del af Dødsriget, det Sted, hvor de værste
Forbrydere kom hen, og hvor der stod et Hus,
flettet af Slangerygge, og gennem hvis Røgfang
Giften sivede ned i stride Strømme; her maatte
de vade rundt og føre en forfærdelig Tilværelse.
G. K-n.

Nab, se Naab.

Nabaroh, By i Nedreægypten, Mudirieh
Gharbieh, ligger 10 km NV. f. Mansura ved
venstre Bred af Bahr Schibin. (1917) 9000 Indb.
C. A.

Nabatæer kaldtes af Grækere og Romere
et Folk i det nordlige Arabien paa Grænsen af
Syrien, som fra Alexander den Store’s Dage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0645.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free