- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
612

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nabatæer - Nabel - Naber, Samuel Adrian - Nabis - Nabob - Nabonassar - Nabonedos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde jævnlig Berøring med disse Folk. I de
foregaaende Aarh. var N. ofte komne i
Forbindelse med Assyrerne, der kaldte dem Nabatai
og førte fl. Krige med dem. Straks efter
Alexander’s Død hører vi om N., at de gjorde.
Indfald i Syrien, hvorfor Antigonos foretog et
Felttog imod dem. Siden førte N. oftere Krige med
syriske Fyrster, med Jøderne og senere med
Romerne, men ellers var de meget modtagelige
for græsk Civilisation. Et Vidnesbyrd herom er
bl. a. de mærkelige arkitektoniske Levninger,
Gravbygninger o. l., som findes i Petra og
længere inde i Nordarabien, bl. a. ved
Medaïn-Saleh. Der ses her ogsaa en Del Indskrifter,
affattede i en Gren af de aramaiske Sprog.
Pompejus var (64?) den første Romer, der bekrigede
N., og Trajan gjorde 106 Ende paa deres Rige.
N. var et driftigt og velhavende Folk, som
samlede sig Rigdomme ved deres udstrakte
Karavanhandel gennem Nordarabiens Stepper. De
besad af og til Hauran, ja Damaskus, saaledes i
de nærmest efter Pauli Omvendelse følgende
Aar (2. Kor. 11). Araberne fortæller ogsaa om
N., men i Forbindelse med Babylonien. De taler
ogsaa om en Litteratur blandt N., men de Skr,
der udgives for Oversættelser derfra, er at
betragte som underskudte. (Litt.: Euting,
»Nabatäische Inschriften« [Berlin 1885, med en
Udsigt over Folkets Hist. af Gutschmidt];
Quatremère, Mém. sur les Nabatéens [Paris
1835]).
V. S.

Nabel, Nabeul, By i det nordlige Tunis,
ligger 15 km NØ. for Hammamet, ikke langt
fra Middelhavet. (1921) 9000 Indb. N. ligger i
herlige Oliven- og Figenlunde, har Fabrikation
af Lervarer, Tæpper og Essenser; benyttes
ogsaa som Kursted for Lungesygdomme. Ved
N.-Kedim (»Gammel N.«) ved Kysten ses nogle
Ruiner af den fønikiske og senere romerske By
Neapolis.
C. A.

Naber [↱na.bər], Samuel Adrian,
nederlandsk Filolog, f. 1826 i Haag, d. 1913. Han var
fra 1874 Prof. i Amsterdam. Han har forfattet
Quæstiones Homericæ (1877) og leveret en Udg.
af Fotios (1864—65). Desuden har han udgivet
Josefos’ Skr (5 Bd, 1888—96). I en lang
Aarrække var han Medudgiver af det filologiske
Tidsskrift »Mnemosyne«.
H. H. R.

Nabis, spartansk Tyran, bemægtigede sig
Herredømmet i Sparta 207 f. Kr. Han synes at
have tilhørt Kongeslægten og gav sig ogsaa Titel
af Konge. Han støttede sig især paa den lavere
Del af Befolkningen, Perioiker og Heloter, hvis
Rettigheder han søgte at udvide, og optraadte
for saa vidt som en Fortsætter af Kleomenes III’s
Reformer, men regerede med stor Haardhed og
Grusomhed. 204 kom han i Krig med det
achæiske Forbund, som lededes af Filopoimen fra
Megalopolis. Krigen førtes med vekslende Held;
den standsede for en Tid 197, da Romerne
sluttede Forbund med N., men begyndte igen 195,
da N. kom i Strid med Achæerne om Argos.
Baade Achæerne og Romerne vendte sig nu mod
Sparta, og N. maatte afstaa en stor Del Land,
deriblandt de lakoniske Søstæder (194). Da han
søgte at erobre dem tilbage, kom han paa ny i
Krig med Achæerne og blev slaaet af
Filopoimen, som dog af Romerne blev tvungen til at
rømme Lakonien (192). S. A. blev N. dræbt af
Ætoleren Alexamenos, der var kommen til
Sparta med en Hær under Paaskud af at ville hjælpe
ham. Ætolerne blev dog snart fordrevne og
Sparta indtraadte i det achæiske Forbund.
H. H. R.

Nabob bruges af Europæere som Betegnelse
for enhver, der i Indien har samlet Rigdomme
og med disse vender hjem til Europa, ligesom
man ogsaa stundom anvender Ordet om rige
indfødte indiske Stormænd og Fyrster.
Oprindelig er N. en fordærvet, nærmest eng. Udtale
af det arab. nuwwâb, Flertal af Naïb
(»Statholder« e. l.), der anvendtes som Ærestitel i Tiltale
og i Omtale af Statholdere over Dele af de
muhammedanske Riger i Indien. Da
Statholderne i Indien altid forstod godt at berige sig
ved at presse Penge ud af deres Provinser, blev
det saa at sige selvfølgeligt, at en N. maatte
være rig, og derved fik Ordet den angivne Bet.
V. S.

Nabonassar, gr. Gengivelse af det hyppige
babylonsk-assyriske Personnavn Nabu-nasir,
»Nebo beskytter«. Mest kendt er N., Konge i
Babylon 748—734, da en gr. kronologisk Liste over
Konger i Babylon (»Ptolemaios’ Kanon«), som
anvendtes i Alexandria o. a. St. ved astronomiske
Beregninger, begynder med ham. I Listen
bruges den ægyptiske Kalender med Aar paa
365 Dage. Udgangspunktet er 27. Febr 747, der
er første Dag af Aar I efter »Æra-N.«. Allerede
Censorinus taler om denne Æra. Man har heraf
ment at kunne slutte, at N. havde indført den
ægyptiske Kalender i Babylon. Denne
Formodning er dog sikkert helt urigtig. I intet af de
talrige daterede Aktstykker, vi har fra Babylon
fra Tiden efter N., findes mindste Spor af, at
nogen anden Kalender end den babylonske
Maanekalender (med Skudmaaneder) var kendt
i Babylon. Omsætningen af Datoerne fra den
indviklede babylonske Kalender til den ægyptiske
Kalender, der var saa let at regne med, er
vistnok foretagen i Alexandria, af
Bekvemmelighedshensyn, og det er vist et Tilfælde, at den
Liste, man fik fra Babylon (og hvis babylonske
Original i Kileskrift nylig er funden), begyndte
med N.
V. S.

Nabonedos (Nabu-nahid, d. e. »Nebo er
berømmelig«), Babylons sidste Konge (555—538).
Vi har mange Indskrifter, hvor N. fortæller om,
hvorledes han genopbyggede og forskønnede
Landets Templer, idet han tillige oftere giver
højst værdifulde historiske og kronologiske
Oplysninger om Helligdommenes Skæbne i tidligere
Tider. Vi har et højst vigtigt, men desværre
yderst beskadiget Aktstykke i Kileskrift, der
fortæller om Kyros’ Fremskridt Aar for Aar og
om Babylons Fald. N. faldt ved denne Lejlighed
i Persernes Hænder, men det nærmere er,
ligesom N.’s senere Skæbne, ikke nøjere kendt, da
Kilderne ikke stemmer overens. N. havde to
Sønner, Bel-sar-uzur, som man har antaget
for Bibelens Belsasar, og Nabu-kudur-uzur,
der siden kom til at spille en vis Rolle, ved at
fl. Oprørere i Babylon under Kambyses og
Dareios udgav sig for ham. En stor Mængde
private Aktstykker i Kileskrift fra Tiden, da N. var
Konge, findes i British Mus. (udg. af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free