- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
613

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nabonedos - Nabopalassar - Naboret - Naboskrog - Nabot - Nabothsæg - Nabovidner - Nabovinkler - Nabukodonosor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Strassmaier: »Inschriften von Nabu-nidos, König von
Babylon« [Leipzig 1887—89]).
V. S.

Nabopalassar (Nabu-pal-uzur, »Nebo,
Beskyt Sønnen«), Konge i Babylon 625—605,
erhvervede sig vistnok ved Ninives Fald
Uafhængighed. Man antager gerne, at han forbandt sig
med Medien imod Assyrien, og at de to
Forbundsfæller gjorde Ende paa det assyriske Rige,
men noget sikkert vides ikke om, hvorledes det
egl. gik til. Imod Slutningen af sin Regering
sendte han sin Søn Nabu-kudur-uzur
(Nabukodonosor, Nebukadnezar) til Eufrat med
en Hær for at forjage Neko og hans Ægyptere
fra Syrien, hvad der lykkedes. Der findes
mange private Aktstykker fra hans Tid, udg. af
Strassmaier: »Inschriften von N.« (Leipzig 1893).
V. S.

Naboret, Indbegrebet af de Lovregler, der
regulerer Forholdet mellem Naboejere. I nogle
Lovgivninger findes nyere alm. Regler herom,
jfr f. Eks. den ny tyske borgerlige Lovbog, hvis
§§ 906—924 fastsætter, at en Ejer kan forbyde
Indtrængen af Damp, Røg, Lugt og Larm fra
Naboejendommen, hvis dette i væsentlig Grad
vil skade Brugen af hans egen Ejendom ell. det
skyldes en Benyttelse af Naboejendommen, der
maa kaldes usædvanlig i Forhold til dens
Beliggenhed, og at en Ejer fremdeles kan afskære
Rødder og mindre Grene, der rager ind over
hans Grund fra Naboejendommen, at
Naboejerne kan forlange af hinanden, at der
opsættes Hegn ell. andre faste Grænsemærker
imellem dem o. s. v. I dansk Ret findes mere
alm. Regler kun i D. L. 5—10, hvoraf dog næsten
alle Bestemmelser er forældede undtagen
5—10—56, hvorefter ingen maa have Dør ell. Port
ell. Vindue ell. Udsigt, hvor han ikke har
Fortov. Derimod haves adskillige nyere specielle
Regler f. Eks. i Hegnslovene af 6. Marts 1869
og 27. Jan. 1874, hvorefter Ejeren kan forlange,
at Naboejeren skal være halvt med ham om at
sætte lovligt Hegn, Vandløbsloven af 28. Maj
1880, hvorefter ingen Ejer til Skade for Naboen
vilkaarlig maa give sit Vand Afløb ell. dæmme
op for Naboens m. v. Og ud fra de i disse
specielle Love udtalte Grundsætninger er man da
ogsaa i Danmark i Praksis og Teori naaet til
at statuere lgn. alm. Regler om en vis Ret for
Ejeren til at forbyde uforholdsmæssig skadelige
Indvirkninger fra Naboejendommen, som dem,
der udtrykkelig er udtalte i de ovenn. §§ i den
tyske borgerlige Lovbog.
K. B.

Norsk L. om Ejendomsrettens Begrænsning
i Naboforhold er af 27. Maj 1887. §§ 1—7 har
Bestemmelser om Gravning, Minering og
Belastning paa egen Grund, men nær Nabogrund.
Det bærende Princip er her, at Naboen faar
taale det sædvanlige og agtsomme, men ikke
det usædvanlige ell. det uagtsomme. § 11 har
Regler ang. Aabninger i Huse ud mod
Nabogrund. § 8 handler om Bebyggelse ind paa
Nabogrund. Vigtig og interessant er L.’s § 12:
»Ingen maa uden Naboens Samtykke eller
anden særlig Adkomst anbringe Indretning, have
Oplag ell. drive Virksomhed, som volder Naboen
usædvanlig eller upaaregnelig Ulempe, saasom
ved Røg, Gnister, Hede, Damp, Støv, Stank ell.
Larm«. Opregningen er ikke udtømmende; man
maa f. Eks. ogsaa medtage Rystelser. Paafører
Overtrædelse af § 12 Naboens Ejendom Skade,
medfører denne iflg, § 17 altid Erstatningsansvar.
Ulempe, som forvoldes ved saadan
Overtrædelse, bliver derimod ikke Genstand for
Erstatning, medmindre den Skadelidende har
advaret den Skyldige mod at fortsætte sin
lovstridige Fremgangsmaade. I visse Tilfælde kan
Naboen endog kræve en lovstridig Virksomhed
standset ell. forandret (§ 15). For den, som
skal sætte en Virksomhed i Gang, er det derfor
meget om at gøre at kunne indrette sig
saaledes, at Virksomheden bliver lovlig. Her giver
§§ 13 og 14 ham Adgang til ved et Forhaandsskøn
at faa bestemt, i hvilken Afstand han bør
holde sig fra Naboejendommene. Er et saadant
Skøn afholdt, kan en Nabo ikke bagefter
forlange, at Virksomheden skal standse ell.
forandres. Men Erstatning for Skade og Ulemper
maa Vedk. i Tilfælde dog erlægge.
K. Ø.

Naboskrog, se Nobiskrog.

Nabot [↱na.bo.þ], Ejer af en Vingaard, som
Kong Achab af Israel vilde tilegne sig, hvorfor
Dronningen, Izebel, fik ham ombragt ved et
Justitsmord. Elijja forkyndte Jahve’s Dom over
denne Misgerning.
J. P.

Nabothsæg [↱na.båts-] (ōvula Nabōthi),
knappenaalshoved- til ærtestore Cyster, der ved
Betændelse danner sig i Moderhalsens Skededel og
rager lidt frem paa dens Overflade.
(Lp. M.). J. P. H.

Nabovidner kaldes ofte en i den ældre
germanske, derunder ogsaa danske Ret anvendt
Form for Vidnebevis til Oplysning om
Kendsgerninger ell. Tilstande, der var alm. kendte
inden for en vis lokalt afgrænset Kreds, f. Eks.
bl. Beboerne af en Landsby ell. et Sogn ell. et
Herred. Til Bevis ved N. krævedes en Udtalelse
af et vist, altid større Antal af de til Kredsen
hørende Personer, der afgav deres Erklæring
under eet, altsaa uden at den enkelte særskilt
udtalte sig. I Danmark kaldtes i Slutn. af
Middelalderen Erklæringer af N., naar de afgaves
paa Sognestævne, for Sognevidner, og naar de
afgaves paa Tinge, enten for Tingsvidner,
hvilket Ord dog ogsaa betegnede Tingmændenes
Vidnesbyrd om, hvad der var foregaaet paa
Tinget, ell. for Stokkevidner, fordi de Mænd, der
afgav dem, toges blandt de saakaldte
Stokkemænd, d. v. s. de Tingmænd, der havde Sæde
paa de fire Tingstokke. Kristian II vilde helt
afskaffe N. og indføre den Ordning, at hvert
enkelt Vidne altid skulde forklare for sig, men
denne Ordning trængte kun langsomt igennem,
og endnu fra Tiden efter Reformationen haves
der mange Eksempler paa N. af den ældre Art.
P. J. J.

Nabovinkler (mat.) kaldes to Vinkler, der
har et Ben fælles, medens de andre ligger i
hinandens Forlængelse. To N.’s Gradeantal udgør
tilsammen 180°.
Chr. C.

Nabukodonosor, den gr. Gengivelse af det
babylonske Nabuku-dur-uzur (»Nebo! Beskyt
Kronen«!) i det gamle Testamente, Navn paa
fl. Konger i Babylon, bl. a. paa Jerusalems
bekendte Ødelægger, der førte Jødernes Ypperste
til Babylon i Landflygtighed. Hos de med ham
samtidige Profeter, Ezekiel og Jeremias, finder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free