- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
618

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naftalol - Naftazarin - Nafthener - Naftionsyre - Naftochinoner - Naftoësyrer - Naftolblaat - Naftoler - Naftolgrønt - Naftolgult - Naftolorånge - Naftolsort - Naftolsulfonsyrer - Naftorubin - Naftosalol - Naftylamlner - Naftylamingult

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Naftalol, se Betol.

Naftazarin er en Dioxynaftochinon,
1, 2, 5, 8 — C10H4(OH)2O2; det faas af
α Dinitronaftalin ved Opvarmning med
koncentreret Svovlsyre og Zink og danner rødbrune,
kantarideglinsende Naale, som er uopløselige i
Alkalier og bruges som Farvestof. Ved
Behandling med Natriumdisulfit giver det
Alizarinsort.
(O. C.). R. K.

Nafthener [-te´-], Kulbrinter af den alm.
Formel CnH2n, isomere med Olefinerne. De
udgør Hovedibestanddelen af galizisk og kaukasisk
Petroleum. I Modsætning til Olefinerne kan N.
ikke direkte forene sig med Klor, Brom eller
Jod; man antager derfor, at Kulstofatomerne i
N. er bundne ringformig ved enkelte Bindinger,
saaledes at hvert Kulstofatom tillige med to
Valenser er bundet til Brint.
(O. C.). R. K.

Naftionsyre, Naftylaminsulfonsyre,
C10H6(NH2)SO3H, svarer til Sulfanilsyre i
Benzolrækken. Den faas fabrikmæssig ved
Indvirkning af Svovlsyre paa α-Naftylamin og tjener
til Fremstillinig af Azofarvestoffer, særlig af
Kongo. N. er tungtopløselig i koldt, lettere
opløselig i varmt Vand og krystalliserer i smaa,
hvide Naale med 1/2 Mol. Vand.
(O. C.). R. K.

Naftochinoner [-ki-]. Der eksisterer to N.,
α- og β-Naftochinon, C10H6O2. α-Naftochinon
faas ved at henstille en Opløsning af 1 Del Naftalin
og 4 Dele Kromsyre i 90 %-holdig Eddikesyre
i tre Dage ved alm. Temp. og derpaa hælde
Opløsningen i det firedobbelte Rumfang Vand.
α-N. danner, naar den er omkrystalliseret af
Alkohol, gule, trikliniske Tavler; den sublimerer
let og smelter ved 125°; af Tinklorure
reduceres den til α-Hydronaftochinon.
β-Naftochinon faas ved Iltning af
1. 2-Amidonaftol med Jernklorid og udkrystalliserer
af sin Opløsning i varm Benzol i orangegule
Blade, som Sønderdeles ved 115—116°; den er
i Modsætning til α-Forbindelsen lugtfri og ikke
flygtig og ligner mere Fenanthrenchinon end de
egentlige Chinoner. I Henseende til deres
Konstitution afviger de to N. fra hinanden derved,
at Iltatomerne i α-Forbindelsen staar i
Parastilling til hinanden, medens de i
β-Forbindelsen staar i Orthostilling.
(O. C.). R. K.

Naftoësyrer, α- og β-Naftoësyre, er
Naftalinmonokarbonsyrer, C10H7. COOH; de
staar i samme Forhold til Naftalin som
Benzoësyre til Benzol og adskiller sig fra hinanden
ved Karboxylgruppens Stilling, Begge Syrer
fremstilles af de tilsvarende Naftalinsulfonsyrers
Kaliumsalte, idet disse først ved Hjælp
af Cyankalium overføres til α- og β-Nitrilerne
C10H7 CN, som derpaa forsæbes ved
Behandling med konc. Saltsyre. α-N. udkrystalliserer
af vinaandig Opløsning i farveløse Naale, der
smelter ved 160°; β-N. danner silkeglinsende
Naale, som smelter ved 185°.
(O. C.). R. K.

Naftolblaat, se Indofenoler.

Naftoler, se Fenoler.

Naftolgrønt B., et Tjærefarvestof, er
Natrium-ferroforbindelsen af Nitroso-β-naftolmonosulfonsyren,
som dannes ved Indvirkning af
Salpetersyrling paa β-naftolmonosulfonsyre. N.
er et mørkegrønt Pulver, som ved Ophedning
paa Platinblik efterlader Svovljern;
Farvestoffet opløses i Vand med gulgrøn Farve; i
Nærværelse af Jernsalte farver det Uld grønt i surt
Bad.
(O. C.). R. K.

Naftolgult. Dette Navn bruges som
Betegnelse saavel for Tjærefarvestoffet
Manchestergult (s. d.) som for et andet Tjærefarvestof,
der tillige benævnes Syregult eller
Citronin A, og som er Natrium- eller Kaliumsaltet
af Dinitro-α-naftolsulfonsyrer, C10H4N2O8SNa;
denne Forbindelse danner et orangegult Pulver,
som er letopløseligt i Vand og farver Uld og
Silke gult i surt Bad.
(O. C.). R. K.

Naftolorange [-↱raŋsjə]. Under dette Navn
gaar to Tjærefarvestoffer; det ene, α-Naftolorange,
er Natriumsaltet af Sulfanilsyre-azo-α-naftol
og benævnes ogsaa Orange I eller
<sp>Tropæolin/sp> OOO Nr. 1<; det danner et
rødbrunt Pulver, som er opløseligt i Vand med
orangerød Farve og farver Uld orange i surt
Bad. Det andet Farvestof, β-Naftol-orange,
kaldes ogsaa Orange II, Tropæolin OOO Nr. 2,
Mandarin, Chrysaurin eller
Guldorange og bestaar af Natriumsaltet af
Sulfanilsyre-azo-β-naftol; dette Farvestof
danner et gulrødt Pulver, som opløses i Vand med
rødgul Farve og farver Uld orange i surt Bad.
(O. C.). R. K.

Naftolsort 6 B., et Tjærefarvestof, der
fremstilles af Naftylamin, og som danner et sort
Pulver; dette er letopløseligt i Vand med violet
Farve, men uopløseligt i Alkohol; i surt Bad
farver det Uld sort med blaaligt Skær. Med
Navnet N. betegnes ogsaa et andet Tjærefarvestof,
som tillige kaldes Brillantsort og
fremstilles af Amidoazonaftalindisulfonsyre;
dette Farvestof er et blaasort Pulver, som farver
Uld blaasort i surt Bad.
(O. C.). R. K.

Naftolsulfonsyrer af Formelen C10H6(OH) (SO2OH)
faas ved Indvirkning af konc. Svovlsyre
paa Naftol og finder Anvendelse i
Farveteknikken.
(O. C.). R. K.

Naftorubin, et Tjærefarvestof (Azofarvestof),
som tidligere blev anvendt til at farve Uld
rød i surt Bad. Det er ikke mere i Handelen.
(O. C.). R. K.

Naftosalol, se Betol.

Naftylamlner, Amidonaftaliner, C10H7 NH2,
staar i samme Forhold til Naftalin som
Anilin til Benzol; alt efter den Stilling,
Gruppen NH2 indtager, skelner man mellem de to
isomere Forbindelser α- og β-Naftylamin.
N. opstaar analogt med Anilin ved Reduktion af
de tilsvarende Nitronaftaliner eller ved
Opvarmning under Tryk af α- eller β-Naftol med
Ammoniak. N. er tungtopløselige i Vand og giver
med Syrer krystalliserende Salte, som med
Undtagelse af Klorhydratet ligeledes oftest er
tungtopløselige i Vand. α-Naftylamin
danner hvide Krystalblade, som er letopløselige i
Alkohol og Æter og smelter ved 50°. Det bruges
til Fremstillinig af Azofarvestoffer, Magdalarødt
o. l. β-Naftylamin danner glinsende Blade, der
smelter ved 112°. α-Naftylamin svarer i sine
Forhold mere til Anilin end β-Forbindelsen, der
ikke saaledes som førstnævnte farves ved
Indvirkning af Iltningsmidler. β-Naftylamin bruges
væsentligst til Fremstilling af røde
Azofarvestoffer.
(O. C.). R. K.

Naftylamingult, se Manchestergult.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free