Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naftylaminsulfonsyre - Naftylenblaat - Naga - Naga - Naga'erne - Nagananda - Nagabatam - Nagar - Nagari - Nagarjuna - Nagasaki - Nagel, Albrecht Eduard - Nagel, Wilibald - nagelfast - Nagelfluh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naftylaminsulfonsyre, se Nafthionsyre.
Naftylenblaat, Ægteblaat for
Bomuld, Bomulsblaat, Hollænderblaat,
Metaminblaat, Meldolas Blaat, er
et Tjærefarvestof, Kloridet af
Dimetyl-fenylammonium-β-naftoxiazin. Det danner et mørkviolet,
bronzeglinsende Pulver, hvis Støv i høj Grad
irriterer Slimhinderne; i Vand er det
letopløseligt med blaaviolet Farve. N. farver Bomuld,
som er beidset med Tannin og Brækvinsten,
indigoblaa.
(O. C.). R. K.
Naga (»nøgen«), i Hinduismen en Afdeling
af alle Sekters »Forsagere« (vairagin,
Sannyasin, etc.), som viste deres Foragt for
Verden ved at gaa nøgne. De bærer Vaaben og
lever som omstrejfende Tiggermunke eller af
Brandskatning. De er i alle Henseender de
elendigste og mest fornedrede af den Slags
Folk. N. af de forsk. Sekter har ofte leveret
hverandre blodige Batailler. De lader sig ogsaa
leje til Soldater. Særlig talrige og farlige for
den offentlige Orden har de çivaïtiske N. været;
de bestaar hovedsagelig af Bærmen af Daṇḍin-
og Atīta-Ordenerne, og naar de er blevne kede
af deres omstrejfende Liv, vender de ofte
tilbage til disse. N. af Sikh’eraes Religionssamfund
bærer ikke Vaaben, men fører et religiøst
og tilbagetrukket Liv.
(S. S.). D. A.
Naga, Folk i Assam i det nordøstlige Indien.
Sprogligt tilhører de den indokinesiske Æt og
staar Tibetanerne nær. De er et agerdyrkende,
krigersk Folk, berygtede som lidenskabelige
Hovedjægere. Lige til 1892 har de gjort stærk
Modstand med det eng. Herredømme. (Litt.:
G. M. Godden i Journ. Anthrop. Instit. Gr.
Britain and Ireland, XXVI—XXVII [London
1896—97]).
K. B.-S.
Naga’erne (»Slanger«), i den ind. Folketro
en Slags mytiske Væsener, Slanger med
Menneskeansigt, som bor i Underverdenen i den
prægtige Stad Bhogavatī, men ogsaa
opholder sig meget paa Jorden, navnlig i Vandene.
De er meget stærkere end Menneskene, giftige
etc., men har ikke saa lidt med Menneskene at
gøre (et Eksempel se under Nala) og kan
nyde en vis Dyrkelse, ligesom en Slags Nisser.
I de Forestillinger, man danner sig om dem,
er Trækkene laante baade fra Slanger og
Mennesker, og de griber ind i en Mængde
Legender. De efterstræbes og fortæres af deres
Halvbroder Garuda.
(S. S.). D. A.
Nagananda. Navn paa et ind. Skuespil fra
7. Aarh., der tilskrives den kendte Kong
Harsha (Çrī-Harsha ell. Harshadeva).
Dette Skuespil indtager en ejendommelig Plads
i Sanskrit-Litteraturen derved, at det er
buddhistisk farvet, idet Helten deri er en troende
Buddhist. Indholdet er hentet fra gamle Myter
og Legender. Det foreligger i flere forsk. Udg.
og er oversat baade paa Engelsk, Fransk og
Italiensk (se Sten Konow, »Das Indische
Drama« [1920] i »Grundriss der indo-arischen
Philologi«, II, 2. D., S. 76).
D. A.
Nagabatam, se Negapatam.
Nagar (eng. Nagur), Navn paa et stort
Antal Byer i Forindien, bl. hvilke en af de
forhenværende Hovedstæder i Fyrstendømmet
Maisur.
M. V.
Nagari, se Devanagari.
Nagarjuna, se Buddhisme, S. 206.
Nagasaki (Nangasaki). By i det
sydvestlige Japan, Hovedstad i Prov. Hizen, ligger
paa Vestsiden af Kiushiu for Enden af en lang,
smal, af høje Bjerge omgivet Fjord.
Beliggenheden er bekendt som en af de smukkeste i
Verden, og den dybe Fjord danner en af de bedste
og sikreste Havne i Japan. Byen har med
Undtagelse »af Fremmedkvarteret snævre Gader. Der
findes et Arsenal, Skibsværfter, Lægeskole,
botanisk Have. Indbyggernes Antal er (1920)
176534. Beliggenheden, temmelig nær ved Kinas
Kyst, er fortrinlig for Handelen. Der udføres
Te, Tobak, Kamfer, Plantetalg, Porcelæn, Lak-
og Skildpaddearbejder. Ved N. ligger den lille
Ø Deshima, som indtil 1859 var det eneste
Sted i Japan, hvor Hollænderne havde Lov til
at handle.
M. V.
Nagel [↱na.gəl], Albrecht Eduard, tysk
Øjenlæge (1833—95), studerede Øjensygdomme
hos Albrecht v. Gräfe i Berlin, blev
Privatdocent 1864 i Tübingen, 1867 Prof. extraord.,
1874 Prof. ord. og Direktør for
Universitetsøjenklinikken der. Han har bl. a. skrevet: »Das
Sehen mit zwei Augen« (1861), »Die Refractions-
und Accommodationsanomalien des Auges«
(1866), »Die Anomalien der Refraction und
Accommodation des Auges« i Gräfe & Sämisch:
»Handb. d. gesammten Augenheilkunde« (1880).
Endelig udg. han de 8 første Bind af »Nagel’s
Jahresbericht« (1871—78) og siden 1880
»Mittheilungen aus der ophthalmiatrischen Klinik in
Tübingen«.
G. N.
Nagel [↱na.gəl], Wilibald, tysk
Musikforfatter, f. 12. Jan. 1863 i Mühlheim, studerede
Sprog og Musik i Berlin og blev Docent i
Musikhistorie i Zürich; en Tid lang levede N. i
England, og herfra stammer hans Studier over
ældre eng. Musik (»Gesch. der Musik in
England«, I—II [1894 og 97]). Siden virkede han
atter som musikvidenskabelig Docent og
Klaverlærer i Tyskland og Schweiz, fra 1917 i
Stuttgart, hvor han ogsaa nogle Aar redigerede den
ansete »Neue Musik Zeitung«. Af hans Skrifter
skal nævnes »Johannes Brahms«, »Beethoven
und seine Klaviersonaten«, 2 Bd, »Die
Klaviersonaten von J. Brahms«, foruden Bearbejdelsen
af 6. Opl. af Köstlin’s Musikhistorie og talrige
mindre Afh. i Fag- og Tidsskrifter.
W. B.
nagelfast. I Pantebreve ang. fast Ejendom
hedder det i Reglen, at Ejendommen gives i
Pant med paastaaende Bygninger og disses
grund-, mur- og nagelfaste Appertinentier. Dette
er dog alligevel ikke at forstaa aldeles
bogstaveligt, som om kun det Tilbehør, der er mur- og
nagelfast, og paa den anden Side alt det, der
er nagelfast, er indbefattet i Pantet. Saaledes
hører f. Eks. Nøgler og Vinduer med til
Bygningen og dermed under Pantet, skønt dette
Tilbehør ikke er hverken mur- ell. nagelfast,
og paa den anden Side gaar f. Eks.
paasømmede Gulvtæpper og fastnaglede Termometre
ikke med ind under Pantet. Vedkommende
Klausul i Pantebrevet vil derfor kun angive, at
nagelfast Tilbehør til Bygningen i Alm. er
indbefattet under Panteretten.
K. B.
Nagelfluh [↱na.gəlflu.], se Konglomerat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
