- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
620

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nagle - Naglebænk - Naglejern - Nagler, Georg Kaspar - Naglesmed - Naglfar - Nagoja - Nagpur - Nagur - Nagy - Nagy-Ag - Nagyagit - Nagy-Bånya - Nagy-Enyed - Nagy-Kanizsa - Nagy-Kåroly - Nagy-Kikinda

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nagle bruges i flere Betydninger om mere
eller mindre cylindriske Dele oftest af Metal,
hvormed Samlinger af Plader, Profiljern,
Planker o. l. sker. Saaledes benævnes store Søm ell.
Spiger N., endvidere de Træpropper, med
hvilke man samler Bindingsværk; Nittebolte kaldes
hyppig Nitnagler. Særlig kan fremhæves
Skibsnagler til at fæste Klædningsplankerne eller
Bordene i Træskibe; disse N. gøres ofte for
bedre at modstaa Luft og Vand ikke af Jern,
men af Kobber eller Bronze. Træ anvendtes
navnlig tidligere meget til Skibsnagler. I den
moderne Staalskibsbygning og ved Opførelsen
af Jernkonstruktioner anvendes N. af Jern
ell. Staal; de har et Hoved, Sæthovedet, der
kan have forsk. Form: kalotformet eller fladt
og efter Nitningen et Sluthoved, der kan være
enten kalotformet, kegleformet, helt eller halvt
forsænket (Smlg. Nitning).
D. H. B.

Naglebænk (Søv.), et horisontalt
Plankestykke, forsynet med een eller flere Rækker
udforede Huller, hvori indsættes Kofilnagler
(s. d.), der bruges til Fastgøren af Takkelagens
løbende Tove. N. anbringes paa Indersiden af
det opstaaende (Skanseklædningen), omkring
eller i Nærheden af Masterne o. l. St.
C. B-h.

Naglejern, forholdsvis langt og smalt
Smedeværktøj af hærdeligt Staal, forsynet med et
(eller flere) Huller i den ene udsmedede Ende.
Det anvendes til at slaa Hovedet paa smedede
Søm. Naglejernets Huller maa rette sig efter
Arbejdets Art, hvorfor man har N. med runde,
kvadratiske eller rektangulære Huller (runde,
firkantede eller flade N.).
D. H. B.

Nagler, Georg Kaspar, tysk
Kunsthistoriker, f. 1801 i Obersiesbach ved Freising, d.
1866 i München. N., Antikvarboghandler i
München, 1829 Dr. phil., er kendt ved sit »Neues
allgemeines Künstlerlexikon« (22 Bd, München
1835—52; ny, aldrig fuldendt Udg. ved Julius
Meyer, I—III, München 1870—85) og ved sit
Leksikon »Die Monogrammisten« (I—III,
1858—63, fuldendt af Andresen og Clauss, München).
Et uhyre stort Samlerarbejde har N. nedlagt
i disse Leksika, der imidlertid er kritikløse i
Bearbejdelse af Kilderne og i de deraf dragne
Slutninger.
(A. R.). A. Hk.

Naglesmed, den Arbejder, som fremstiller
smedede Søm.
D. H. B.

Naglfar (ɔ: Negle-Fartøj), et Skib dannet af
alle døde Mænds udskaarne Negle, kommer løs
i Ragnarok og bringer Gudernes Fjender
(Muspell’s Sønner og Loke). Iflg. Snorre var det
Folketro, at man skulde passe paa, at ingen
døde med uklippede Negle; derved bidrog man
sit til, at dette Fartøj blev sent færdigbygget,
og at følgelig Ragnarok’s Komme blev forhalet.
(A. O.). G. K-n.

Nagoja, By i Japan, ligger paa Hondo ikke
langt fra Sydkysten og har (1920) 429997 Indb.
I Byen findes et Slot fra den forhenværende
Daimio’s Tid, flere store Templer samt
offentlige Bygninger. Industrien frembringer
Broderier, Emailarbejder og Porcelæn.
M. V.

Nagpur, 1) Division under Centralprovinserne
i det indobritiske Rige, ligger i den nordlige
Del af Dekan og har et Areal af 58733 km2 med
(1911) 3109838 Indb., hvoraf Flertallet Hinduer,
91453 Muhammedanere, 7832 Kristne, 363175
Aandedyrkere, væsentlig af gondisk Nation. Mod
N. opfyldes Landet af Udløbere fra Satpura-Bjergene,
medens den øvrige Del er temmelig flad.
Klimaet er usundt. Der dyrkes Ris, Hvede,
Hør og Bomuld. Bjergværksdriften leverer
noget Kul, Jern, Antimon og Guld. Hovedmassen
af Befolkningen er Maratter, men desuden
findes betydelige Rester af den gondiske
Urbefolkning, som hører til den dravidiske Sprogæt.
Hovedstaden N. ligger ved Jernbanen fra Bombay
til Kalkutta og har (1911) 101415 Indb. Der
drives Handel med Agerbrugsprodukter, Salt og
Silke samt Bomuldsindustri. Siden 1891 er
Folketallet stadig gaaet tilbage i Prov. Bihar og
Orissa. I Nærheden ligger Militærstationen
Kamthi. 2) Chota N. (Tshota N., Chutia
N.
), Division i det indobritiske Rige, har et
Areal af 56629 km2 med (1921) 5601651 Indb.,
hvoraf 3744950 Hinduer, 330602 Muhammedanere,
199742 Kristne, 1326357 Aandedyrkere. Disse
sidste hører til forsk. mindre kultiverede
Nationer, navnlig Kholer. Til Chota N. hører
endnu Vasalstater med et Areal af 1559 km2 med
(1911) 109794 Indb., hvoraf 43784 Aandedyrkere,
Resten Hinduer. Ch. N. er opfyldt af Bjerge,
lidet opdyrket og for en stor Del skovklædt.
M. V.

Nagur, se Nagar.

Nagy [nådj] (ung), stor; anvendes hyppig i
ungarske Stednavne.

Nagy-Ag [↱nådj-a.g] (Szekeremb),
Bjergværksby i tidligere ung. Komitat Hunyad
(Siebenbürgen), Rumænien. 1500 Indb.,
Bjergværksskole, kendte Guld- og Sølvbjergværker,
endvidere Udvinding af Tellur (Nagyagit), Mangan,
Arsenik og Ametyst.
N. H. J.

Nagyagit [↱nådj-], se Bladtellur.

Nagy-Bánya [↱nådj-↱ba.njå]. By (tidl. ung.
»kgl. Fristad«) i det nordligste Transsilvanien,
Rumænien; c. 13000 Indb. N. var tidligere
Møntsted; den har et Statsovergymnasium og er
Midtpunktet for talrige Bjergværker, der
beskæftiger sig med Udvinding af Guld, Sølv,
Kobber og Bly; desuden drives der
Lervarefabrikation, Lærredsvæveri og i Omegnen
Vindyrkning.
N. H. J.

Nagy-Enyed [↱nådj-↱ænjæd], rum.: Ajudu,
By i Transsilvanien, Rumænien, ved højre Bred
af den til Theiss løbende Maros, 50 km S. f.
Cluj (Klausenburg). 8000 Indb., mest Magyarer.
N. har en stærkt besøgt, 1622 stiftet reformert
teologisk Læreanstalt, et Overgymnasium, et
Lærerseminarium, Vindyrkningsskole samt et
Kloster. I Omegnen betydelig Korn- og
Vindyrkning.
N. H. J.

Nagy-Kanizsa [↱nådj-↱kåniзå], se
Kanizsa.

Nagy-Károly [↱nådj-↱ka.rolj], By i det
nordvestligste Transsilvianien, Rumænien,
umiddelbart ved Grænsen mod Ungarn og Banen
Szatmar Nemeli—Debreczin (Ungarn). 16000 Indb.
Byen har betydelig Tekstilindustri og stor
Handel med Korn og Kvæg. Her findes et
Piaristgymnasium.
N. H. J.

Nagy-Kikinda [↱nådi-↱kikindå], By i de
tidligere ung. Komitat Torontal,, Jugoslavien,
Knudepunkt paa Jernbanelinien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free