- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
621

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nagy-Kikinda - Nagy-Körös - Nagylak - Nagy-Sándor - Nagy-Szent-Miklós - Naharro, Bartolomé de Torres - Nahe - Nahije - Nahl, tysk Kunstnerfamilie - Nahr - Nahr Barada - Nahua

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Szegedin—Temesvár. (1920) 25809 Indb., hvoraf over 50 %
Serbere. Overgymnasium, Kornhandel, i
Omegnen Korn- og Kvægavl.
N. H. J.

Nagy-Körös [↱nådj-↱kørø∫], se Körös.

Nagylak [↱nådj↱låk], By i det ung. Komitat
Csanád ved Maros, umiddelbart ved Grænsen
til Rumænien samt ved Jernbanelinien
Szegedin—Arad. 14000 slaviske, rumænske og magyariske
Indb., i Omegnen Korndyrkning, Kvæg- og
Fjerkræavl.
N. H. J.

Nagy-Sándor [↱nådj-↱∫a.ndor], ung.
Revolutionsgeneral, f. 1804, henrettet 6. Oktbr 1849.
Oprindelig var N. østerr. Officer, blev imidlertid
afskediget som Ritmester og gik 1848 over til
Revolutionen. Han avancerede efterhaanden til
General og Armékorpschef, udmærkede sig særlig
ved Indtagelsen af Ofen og kæmpede senere
under Görgei, sidst 7. Aug. 1849 ved Debrecsin,
hvor han med 7000 Mand i 5 Timer heltemodig
holdt Stand mod de langt talrigere Russere
under Paskiewitsch; N. maatte tilsidst trække
sig tilbage og forenede sig atter med Görgei ved
Arad. Efter Katastrofen ved Vilagos dømtes han
til Døden og blev hængt.
(B. P. B.). E. C.

Nagy-Szent-Miklós [↱nådj-sænt-↱miklo.∫]
(Serbisk- eller Baiczisch-Szent-Miklos), By i
tidligere ungarsk Komitat Torontal i det vestligste
Rumænien, 58 km NV. f. Temesvar, har c. 11000
Indb., hvoraf c. 45 % Rumænere. Væveri. I
Nærheden blev der 1799 gjort et Fund af 23
Guldkar, der antages at have tilhørt Kong
Attila, og som nu opbevares i Wien i Samlingen
for Oldsager.
N. H. J.

Naharro [na↱ar.å], Bartolomé de Torres,
spansk Digter, d. omtr. 1530. Man ved kun lidt
om hans Liv. Han fik en god humanistisk
Uddannelse, men førte for Resten i sin Ungdom et
omflakkende Liv, gik til Rom, hvor han slog
ind paa den gejstlige Løbebane og kom i nær
Forbindelse med Kirkens Stormænd, navnlig
Kardinal Carvajal. Omtr. 1515 udgav N. i Rom
sin Komedie Tinelaria, dediceret Leo X, en
Skildring af Tjenerskabets Liv i Datidens fornemme
Huse. 1514 opførtes Komedien Trofea som
Festspil ved det portug. Gesandtskabs pragtfulde
Indtog i Rom. Desuden skrev N. en Del lyriske
Digte samt flere Komedier; de blev samlede
udgivne i Propaladia (Neapel 1517). Han udgav
endvidere to Komedier, Aquilana og Calamita.
I Løbet af 16. Aarh. udgaves Propaladia flere
Gange, men efter Kontrareformationen blev den
1559 Genstand for et ikke synderlig motiveret
Forbud af Inkvisitionen, hvilket dog kun stod
ved Magt i 13 Aar; i senere Udgaver findes
imidlertid stadig enkelte Steder strøgne. En
ubeskaaren Udgave af den sjældne Bog
fremkom først i Madrid 1900 (trykt allerede
1880). N. har Betydning i det spanske
Dramas Historie ved sine Komedier, i alt 8,
nemlig foruden de anførte Soldadesca, Serafina,
Jacinta og Himenea (den bedste). Han er vel
nok paavirket af det italienske Renaissancedrama,
men forbereder derhos ved frisk Realisme,
ofte begivenhedsrig Komposition, flydende
Versifikation og ridderlig galant Tone den
senere Nationalstil, hvis glimrende Udvikling
ved Lope de Vega og hans Skole bragte N. i
ufortjent Forglemmelse. Det er N., der har
indført Aktbetegnelsen Jornada; hans Stykker har
5 saadanne. (Litt.: Menéndez y Pelayo’s
Indledning til den ovenfor nævnte Udg., ogsaa trykt
i hans Estudios de critica literaria, III [Madrid
1900]).
E. G.

Nahe [↱na.ə], venstre Biflod til Rhinen,
udspringer paa Hunsrück i det til Oldenburg
hørende Birkenfeld, gaar over i den preussiske
Rhinprovins, danner paa en Strækning
Nordgrænsen af bayersk Pfalz og udmunder ved
Bingen. N. har en Længde af 130 km og er paa
Grund af sin klippefulde Bund og ringe Dybde
usejlbar. Den gennemstrømmer en af Rhinens
smukkeste Sidedale, gennem hvilken
Rhin-N.-Banen fører med talrige Tuneller.
(Joh. F.). O. K.

Nahije (arab.), i den tyrk. Civiladministration
et Forvaltningsdistrikt, omtrentlig svarende
til det danske Herred; en N. forestaas af en
Müdir, som sorterer under
Kaimmakam’en (Amtmand), og som under sig har
Muchtar’en (Sognefoged).
J. Ø.

Nahl [na.l], tysk Kunstnerfamilie, 1)
Johann Samuel (1664—1727), Hofbilledhugger
og Rektor ved Akademiet i Berlin, udførte
Piedestalen til Schlüter’s Statue af den store
Kurfyrste. 2) Johann August den Ældre
(1710—85), Schlüter’s Elev, videreuddannet i
Frankrig og Italien, udfoldede en betydelig
dekorativ Virksomhed i Slottene i Berlin,
Charlottenburg, Sanssouci, Potsdam og kom (fra Bern)
1755 til Kassel. Her hans Hovedværk: Statuen af
Landgrev Frederik af Hessen-Kassel, fuldført af
Sønnen 3) Samuel (1748—1813), Prof. i
Kassel. 4) Johann August den Yngre, tysk
Maler (1752—1825), uddannet af Tischbein i
Kassel, Lesueur i Paris og Rom, 1792 knyttet til
Kassel-Akademiet, malede under Hackert’s
Indflydelse Landskaber og mytologiske Scener i
Albani’s Stil, samt større mytologiske
Fremstillinger: »Hektor tager Afsked med Andromache«,
»Odysseus og Polyfem« etc.; han raderede
ogsaa. Mange Arbejder for Hoffet i Weimar.
A. Hk.

Nahr (arab.), Flod. Ordet forekommer i en
Mængde geogr. Egennavne.
J. Ø.

Nahr Barada, se Chrysorrhoas.

Nahua [↱nawa] (Nahuatl) kaldes en stor
Gruppe, hovedsagelig meksik. Indianere, som
sammen med Pima- og Shoshoni-Folkene udgør
den uto-aztekiske Sprogæt. Allerede før Kristus
har N. begyndt at brede sig i fl. Bølger N. fra
ud over Meksiko og videre, dels ind i
Mayaernes Omraade i Yucatán, hvor Ruinerne ved
Chichen Itzá bærer tydeligt N.-Præg, dels langs
Stillehavets Kyst til Guatemala, Salvador og
Nicaragua, hvor de sp. Erobrere traf Stammer
(Pipil, Nicarao) med umiskendelige, om end
særlig gammeldags N.-Sprog. Et andet N.-Folk
er de delvis sagnagtige Tolteker, som havde
udviklet en betydelig Kultur paa den meksikanske
Højslette, før deres Magt blev omstyrtet af
den berømteste af alle N.-Stammer, Aztekerne.
Medens N.-Sprogene er næsten uddøde i
Mellem-Amerika, tales de endnu i Meksiko af over
1 Mill. Mennesker. (Litt.: C. Thomas & J.
Swanton
i Bureau Amer. Ethnol., Bull. 44
[Washington 1911]; T. A. Joyce, Mexican
Archæology
[New York og London 1914]).
K. B.-S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0655.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free