- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
622

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nahuel-Huapi - Nahum - Nahusha - Naib - Naidæ - Naihati - Nail - Nain - Nain - Naini Tal - Nain Sing - Nairn - Nairobi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Nahuel-Huapi [na↱wæl-↱wapi], Nahuel-Guapi,
Sø i Argentina ved den østlige Fod af
Cordillererne, 740 m o. H., har en uregelmæssig Form
med flere smalle Fjorde. Dens Afløb er Rio
Limay, øvre Løb af Rio Negro. Søen omgives mod
V. af høje sneklædte Bjerge, mod Ø. af lavere
Bakkeland.
M. V.

Nahum [na↱кu.m] (hebr. »trøsterig«), en af
de smaa Profeter. Om hans Liv vides intet, men
han fremtraadte mellem Thebens og Ninives
Fald (663—606). Den korte Profeti af ham, som
er opbevaret, skildrer Livet i Ninive, hvis
Undergang varsles, alt med kraftige Farver.
J. P.

Nahusha synes i Rigveda at være en berømt
Stamfader fra den graa Oldtid; en N. skal være
Forfatter til en Hymne i Rigveda. I de episke
Kilder er N. en gammel Sagnkonge; da Indra
en Tid var blevet uskikket til Regeringen paa
Grund af »Brahman-Drab« og holdt sig skjult,
blev N. Gudernes Konge. Han kunde tage
Kraften fra enhver, som kom ham for Øje, men
blev overmodig og vilde tilegne sig Indira’s
Hustru Çacī. Han tilstod hende dog en Frist, for
at hun kunde komme paa det rene med,
hvorledes det stod til med Indra. Agni blev udsendt
og fandt Indra skjult i en Rodtrævl af en Lotus
i en Dam paa en fjern Ø i Oceanet. Efter Indra’s
Raad fik Çacī N. til at komme til hende i en
Vogn trukket af fromme Vismænd (Ṛishi’er),
hvem han behandlede overmodig; bl. a.
sparkede ham en af dem (Agastya) i Hovedet. N.
faldt nu ned paa Jorden som en Slange, men blev
efter overordentlig lang Tids Forløb befriet af
Yndhishthira; Indra blev atter Gudernes Konge.
(S. S.). D. A.

Naib (arab.), Stedfortræder, i den
muhammedanske Verdens østlige Lande bruges Ordet i
Betydningen Statholder; af Ordets Flertalsform
nuwwâb har man dannet det europ. Nabob,
eksotisk Rigmand.
J. Ø.

Naidæ er smaa Børsteorme af
Oligochæternes Afdeling, næsten alle findes i Ferskvand.
Paa Hovedlappen findes i Alm. et Par
Øjepletter; Børsterne, der kan være forholdsvis lange,
sidder paa de fleste Led i 4 Grupper,
Rygbørsterne kan dog helt mangle; paa Bugsiden
er det Krogbørster. N. forplanter sig ved
Deling, idet en ny Hovedlap udvikles midt paa
Dyret, og hvert af de 2 Individer kan fortsætte
Delingen, inden Adskillelse finder Sted; denne
Deling veksler med kønnet Forplantning, som
finder Sted om Efteraaret. Alm. er Stylaria
lacustris
med en traadformet Spids paa
Hovedlappen; af Chætogaster snylter en Art (Ch.
limnæi
) paa Ferskvandssnegle.
T. K.

Naihati, Forstad til Byen Hugli. Provins
Bengal, Forindien, ligger ved venstre Bred af
Hugli-Floden, ved en Bro, forbundet med Hugli
paa den modsatte Bred.
M. V.

Nail [nei£] (eng. Negl), eng. Længdemaal
for Manufakturvarer, = 1/16 Yard = 2 1/4 Inch
= 57,149 mm.
(N. J. B.). Th. O.

Nain, By bekendt fra Fortællingen om
Opvækkelsen af Enkens Søn (Luk. 7, 11 ff.),
rimeligvis at søge i det nuværende nên paa nebi
dahi
-Bjergets nordlige Skrænt S. f.
Jizreel-Sletten.
J. P.

Nain [nǣ], se Le Nain.

Naini Tal, By i Britisk Indien,
Nordvestprovinserne, Divisionen Kamaon, 10000 Indb.,
ligger paa Sydskraaningen af Himalaja, 1945 m
o. H., i overordentlig skønne Omgivelser ved
Bredden af en Sø, mellem Bjerge, der er
bevoksede med Skove af Eg og Rhododendron, og
med Udsigt til Snefjeldene ved den tibetanske
Grænse. N. T. er Sundhedsstation og om
Sommeren Sæde for Regeringen i United Prov. Der
findes en Garnison og et Militærhospital for
Europæere.
M. V.

Nain Sing, indisk Opdagelsesrejsende
(Pandit), f. i Namaon, d. i Muradabad 1882. Han
begyndte sin Virksomhed med 1856 at berejse
Kashmir og Ladak. 1865 kortlagde han
Brahmaputras øvre Løb fra Kilden til hen imod Lassa,
hvilken By han besøgte 1866. Næste Aar
undersøgte han sammen med to andre Panditter
Singitshu, Indus’ nordlige Kildeflod. 1874—75
gennemrejste han atter Sydtibet fra Ladak til
Tengri Nor, ved hvilken Lejlighed han opdagede
en Række, hidtil ukendte, store Søer. Efter
atter at have besøgt Lassa gik han over Assam
tilbage til Indien. N. S. er en af de Forskere,
der har udrettet mest til Forøgelsen af
Kendskabet til Tibet.
M. V.

Nairn [↱næ.ən], Shire i det nordøstlige
Skotland, grænser mod N. til Moray Firth, mod Ø.
til Elginshire og mod S. og V. til
Invernessshire. Det er et af Skotlands mindste Shirer,
omfatter kun 422 km2. Kystlandet dækkes for
største Delen af Flyvesand; indenfor er der
kun lidet frugtbare, bølgeformede Strækninger,
længere mod S. kommer lave Bjerge, hvor
Skove veksler med Heder og store Mosedrag.
Kulminationspunktet, Carn Glas, paa Grænsen
af Invernessshire, naar en Højde af 660 m. Hist
og her forekommer frugtbart Land som spredte
Smaapletter. De betydeligste Vandløb, Findhorn
i Ø. og N. i V., tilhører begge i deres øvre Løb
Invernessshire. Kystegnenes Jordbund er Old
Red Sandsten, medens Gnejs og Granit er
eneraadende i N.’s sydlige og største Del.
Befolkningen har siden 1901 ikke vist Tilvækst, ja 1921
endog Tilbagegang (8790 Indb.). Det gamle
skotske (gæliske) Sprog har endnu holdt sig hist og
her. Hovederhvervet er Agerbrug og Fiskeri.
C. 1/5 af Arealet er dyrket Jord, medens c. 2 %
er Græsland og 10 % Skov. Hovedstaden
N. ligger ved N.-Flodens Udmunding i Moray
Firth, 25 km NØ. f. Inverness, ved Banen fra
denne By Ø. paa langs Kysten. Den har en god
Havn, er en Bade- og Fiskerby og har (1921)
5622 Indb. — altsaa over Halvdelen af Shirets
Befolkning.
G. G.

Nairobi, By i Østafrika, Hovedstad i britisk
Kenya Colony (tidligere br. Østafrika), ligger
150 km SSV. f. Keniabjerget. (1920) 27300 Indb.,
hvoraf c. 1200 Europæere; endvidere bor der c.
400 europ. Farmere i Byens nærmeste Omegn.
N., der ligger paa en træløs Steppe, c. 1660 m
o. H., er en Nyskabning, der skylder
Anlæggelsen af Uganda-Banen (1899) sin Eksistens, den
er Centralstation paa Jernbanen og fra 1907
Koloniens Hovedstad. Saa godt som alle
Europæerne har deres Villaer paa de omliggende
Højder, der forbindes med Byen ved
udmærkede, om Natten elektrisk oplyste Veje. En

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0656.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free