- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
623

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nairobi - Naishadha- eller Naishadhiya (-carita) - Naissus - Naïvåsha - Naïvitet - Naiwjncx, Hendrick - Naja - Najac, Emile, Grev de - Najadaceæ - Najade - Najadefamilien - Najader - Najas - naje - Najera - Nakade - Nakel - Nakhs-i-Rustam - Nakib - Nakke - Nakkeaag - Nakkeben - Nakkebølle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udmærket Vandledning fører til Byen fra
Kilder i en 20 km’s Afstand.
C. A.

Naishadha- eller Naishadhiya (-carita)
(»Nala’s Historie«), et mahākāvya
(»Stordigt«, se Indisk Litteratur) af Çri
Harsha
(12. Aarh. e. Kr.), handlende om Nala
og Damayantī, navnlig om deres Bryllup.
(S. S.). D. A.

Naissus, By i Øvre-Møsien i Oldtiden,
bekendt som Konstantin den Store’s Fødeby. Den
blev ødelagt af Attila, men genopbygget af
Justinian. Nu Nisch i Serbien.
H. H. R.

Naïvasha [-∫a], Sø i Østafrika, br. Kenya Colony
ligger 120 km SV. f. Kenia, lidt S. f. Ækvator,
og hører til den Række af Søer, som ligger i
den østafrikanske Gravsænkning fra Baringo til
Manjara-Søen. Den er 22 km lang og 16 km
bred. Opdaget 1883 af Fischer. Ved Søens
Østside ligger Byen N., der er Hovedstad i en
Provins af s. N., og langs Østsiden løber
Jernbanelinien Mombasa—Uganda.
C. A.

Naïvitet (af lat. nativus, middelalderlig lat.
naivus, medfødt, naturlig, ukunstlet). Naivt er
Barnet i dets naturlige Færd og Ytringer, der
ikke kender noget til »passende og upassende«;
naivt er et Menneske, der jævn og trohjertet i
sin Sjæls Enfold og Uskyld gennembryder de
kunstlede eller konventionelle Former og
saaledes, uden selv at vide det, giver os en Lære i
det umiddelbare og naturlige; naivt er det, naar
det i vort Væsens Naturgrund oprindelige i
Sindsbevægelsens og Lidenskabens Hede
gennembryder Dannelsens og Formernes Lag og
lader os buse ud med Ytringer, som vi ellers
vilde holde tilbage. N. grunder i det naturlige,
umiddelbare, primitive i Mennesket i
Modsætning til det kunstlede, reflekterede og
konventionelle.
Cl. W.

Naiwjncx [↱na^ivenks] (Nouwjncx),
Hendrick, holl. Maler og Raderer, f. c. 1624, d.
1651, vist i Hamburg, virkede i Amsterdam og
Hamburg og malede hovedsagelig Landskaber;
af hans ikke talrige Billeder nævnes: »Landskab
med en Flod«, med Staffage af Asselijn (Prag,
Rudolfinum), »Bjerglandskab med Vandfald«
samt »Bjergsøen« (Dresden). Endelig har N.
med fin og sart Naal raderet 2 Rækker
Landskaber, hver paa 8 Blade.
(A. R.). A. Hk.

Naja se Giftsnoge.

Najac [na↱зak], Emile, Grev de, fr. dram.
Forf. (1828—89), var Jurist og nogen Tid ansat
i Indenrigsministeriet, inden han helt gav sig
til at skrive for Teatret. Mest i Fællesskab med
forsk. Forfattere skrev han en lang Række
Lystspil, Farcer og Operetter, hvoraf flere
baade i og uden for Frankrig blev meget populære.
Nævnes kan: Le réveil du mari (1856, med
Vattier), Le fille de trente ans (1859, med Scribe),
Gaëtana (1862, med About), Bettina (1866), Nany
(1872, med Meilhac), Madame est servie (1874),
Bébé (1877) og Niniche (1878, begge med
Hennequin), Divorçons! (»Lad os skilles«, 1883, med
Sardou).
S. Ms.

Najadaceæ, se Najadefamilien.

Najade, se Najadefamilien.

Najadefamilien (Najadaceæ), enkimbladede
og undersøiske Vandplanter (Ordenen
Helobiales) med en enkelt Slægt, Najade (Najas
L.), hvis Arter alle er enaarige og mest lever i
Ferskvand. De har en svag og stærkt grenet
Stængel og parvis stillede Blade, der ved
Grunden er skedeformet udvidede og takkede i
Randen. Blomsterne, der sidder enkeltvis ved
Grunden af Grenene, er særkønnede og har dobbelt
ell. enkelt Bloster; Hanblomsterne har kun een
Støvdrager, og Hunblomsterne en enkelt
Støvvej med et Rum og et Æg. Bestøvningen sker
under Vand. Der dannes ingen egentlig Frugt.
Enfrøet N. (N. marina L.) er kosmopolitisk;
den er fundet et Par Steder i Danmark
(Susaaen og Pramaaen) og er ogsaa meget sjælden
i Norge. Den er frisk og grøn og skal ogsaa
kunne trives i Brakvand.
A. M.

Najader (gr.), d. s. s. Kildenymfer; de
tænkes at have deres Bolig især i de rindende
Vande og at værne om Kilderne. Se i øvrigt
Nymfer og Kildekultus.
H. A. K.

Najas, se Najadefamilien.

naje (Søv.), at sammenbinde eller befæste
noget til noget andet ved Hjælp af et Bændsel.
N.-Strop, en Tovstrop, der slutter om en Blok
og en Kous, der najes til en Øjebolt.
C. B-h.

Najera [na↱кæra] (Nagera). By i det
nordlige Spanien, Prov. Logroño, ligger 25 km VSV.
f. Logroño ved Najerilla, der er Biflod til Ebro,
(1920) 4000 Indb. 3. Apr. 1367 sejrede her
Englænderne under den »sorte Prins« over den
kastilianske Infant Henrik af Trastemare.
C. A.

Nakade, Nagadak, By i Øvre-Ægypten,
Prov. Keneh, ligger ved den venstre Nil-Bred
lige over for Kus og c. 25 km N. f. det gamle
Theben. (1917) 10000 Indb. N. f. N. fandt de
Morgan 1897 den første historiske ægyptiske
Konge, Menes, Grav.
C. A.

Nakel, se Naklo.

Nakhs-i-Rustam, et Sted i Persien i
Nærheden af Persepolis, hvor Perserkongen Dareios
I lod udhugge sin Begravelse i Klippen, idet
han lod Facaden pryde med Skulpturarbejder
og med Kileindskrifter i 3 Sprog, der ligesom
Kileindskrifterne paa Ruinerne i Persepolis
priser hans Fortjenester som Hersker og Kriger.
V. S.

Nakib (arab.), Fyrste; N.-el-ashrâf,
Sheriffernes Øverste, den fornemste af Profetens
Efterkommere, en Slags orientalsk
Adelsmarskal, der medvirkede ved forsk. aarlige,
religiøse Ceremonier, hvori Sultanen som Kalif var
forpligtet til at deltage.
J. Ø.

Nakke kaldes den bageste Del af Halsen.
Langs Midtlinien af N. ses en langagtig
Fordybning, som opadtil, lige under Baghovedet,
er stærkest udviklet og her danner
Nakkegruben. De fremspringende Volde paa begge
Sider af denne dannes af Nakkemusklerne
(se k paa Fig. til Hals). Mellem den højre
og venstre Halvdel af Nakkemuskulaturen
findes Nakkebaandet, der dannes af stærke
Senebaand, som forbinder Baghovedet
(Nakkebenet) med Halshvirvlernes Torntappe.
S. B.

Nakkeaag, se Aag.

Nakkeben (os occipitis), se Hoved (14—20
paa Fig. 5).

Nakkebølle, Hovedgaard fra 1827—1923
under Baroniet Holstenshus i Salling Herred, Ø. f.
Faaborg, nævnes 1463 som tilhørende Slægten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0657.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free