Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 624 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nakkebølle - Nakkebølle Fjord - Nakkegrube - Nakkehoved - Naklo - Nakrit - Nakshatra - Nakskov

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bølle. Omtr. 1602 fik Billerne Part i Gaarden,
1649 tilfaldt den Falk Gøye som Arv; 1653 blev
den solgt til Niels Krabbe (til Skjellinge i
Skaane). Efter hans Død 1663 tilfaldt den hans
Svigersønner, Etatsraaderne Johan Monrad og
Herluf Trolle. En Søn af den sidste, Etatsraad
Børge Trolle, samlede 1706 hele Ejendommen
paa sin Haand, men maatte snart gaa fra den.
1732 købte Johan Lehn til Hvidkilde den paa
Auktion for 35000 Rdl. 1741 købte Oberstløjtnant
J. Fr. Cicignon den. Ved hans Datters Død —
hun var gift med Fr. Chr. Skeel til Mullerup —
1815, blev den for 358000 Rdl. solgt til Godsejer
Wamberg; da denne ikke formaaede at udrede
Købesummen, solgtes den 1821 ved Auktion for
83500 Rdl. til G. A. van Deurs, der imidlertid
atter maatte afstaa den til Baron Hans v.
Holsten til Holstenshus for 78000 Rdl. N. blev 1827
lagt under Baroniet og frasolgt 1923 til Godsejer
Mikael Møller. — Gaardens Hovedfløj er opført
1559 af Jakob Brockenhuus og bygget af
Munkesten paa en Kampestenssokkel. Den har
hvælvede Kældere og to Stokværk. 2. Stokværk
springer en halv Sten frem over 1. Stokværk; over
2. Stokværk krager Muren en hel Sten ud.
Begge Steder hviler Udkragningerne paa smaa
flade Buer, der er støttede af Sandstens- eller
Kampestenskonsoller. Mod S. afsluttes Fløjen
paa Hjørnerne ved to fremspringende firkantede
Taarne, opr. med halvrunde eller kamtakkede
Gavle; midt paa Nordsiden findes et firkantet
Trappetaarn. — Et ældre N. blev ødelagt i
Grevens Fejde; der findes endnu Spor deraf paa
»Herregaardsholmen«.
B. L.

Nakkebølle.

Nakkebølle Fjord skærer sig fra Farvandet
S. f. Fyn c. 4 km Nord paa ind i Fyn, Ø. f.
Svelmø. Paa Fjordens Østside ligger
Udskibningsstedet Fjellebro Havn, der har 3 m Vand,
og hvortil fører et smalt, kroget Løb.
G. F. H.

Nakkegrube, se Nakke.

Nakkehoved, 1) paa Sjællands Nordkyst, c.
3 km Ø. f. Gilleleje, er en høj, kratbevokset
Klint, hvorpaa er bygget et firkantet, hvidt
Fyrtaarn. Fyret er et hvidt Lynfyr, der hver 20.
Sek. viser Tre-Lyn. Flammens Højde er 54 m,
og Synsvidden 36 km. 2) paa Isefjords Vestkyst,
c. 4 km S. f. Rørvig, er en lav Pynt, hvorfra
Kysten bøjer V. paa og danner Nykøbing Bugt.
G. F. H.

Naklo, tysk Nakel, By i polsk Vojvodi
Pomerellen ved Warthes Biflod Netze og ved
Begyndelsen af Bromberg-Kanalen, (1920) 3616
Indb. Mølledrift, Jernstøberi, Maskin- og
Sukkerfabrikation. N. var i Middelalderen en vigtig
Fæstning.
N. H. J.

Nakrit, se Kaolin.

Nakshatra, i den indiske Astronomi 1/27 ell.
1/28 af Ekliptika, svarende til en Dag af
Maanens sideriske Omløb; Navnet betegner ogsaa
den tilsvarende Rk. Stjernebilleder. N. spiller i
den ældste indiske Astronomi samme Rolle som
senere den øjensynlig fra den gr. Astronomi
indførte Dyrekreds (Zodiacus) af 12 Billeder (henh.
»Tegn«); dog beholdt man, ogsaa efter
Indførelsen af Dyrekredsen, tillige N. af ritualistiske
Grunde; men medens de opr. begyndte med
Kṛttikā (Pleiaderne), begynder de nu
(undtagen i Skr, som angaar Veda’erne) med
Açvinī (omtr. ξ Piscium). I Mytologien er N. Døtre
af Daksha, gifte med Soma (Maanen), som
opholder sig et Døgn hos hver af dem. (Se i
øvrigt indisk Astronomi). En fuldstændig
Opregning og Diskussion af N. findes i Journ.
of the Amer. Or. Soc. VI (1860 = Translation of
the Sūrya-Siddhānta), Kap. VIII, S. 175—220.
Eksempler, se under Bhaga, Brahmán,
Bṛihaspati, Daksha; i det Purāniske
System ligger deres Højde mellem Maanebanen og
Merkur-Banen.
(S. S.). D. A.

Nakskov, Købstad i det vestlige Laaland,
Maribo Amt, Laalands Nørre Herred, ligger
under 54° 49′ 50″ n. Br. og under 1° 25′ 39″ v.
L. f. Kbhvn (beregnet for den trigonometriske
Station paa Sukkerfabrikkens Altan) ved det
inderste af N.- ell. Albuefjord paa en lav, jævn
og leret Grund, kun indtil 5,5 m o. H., c. 24 km
VNV. f. Maribo og c. 22 km NV. f. Rødby. Byen,
i hvilken det tidligere Landsogn indlemmedes
1. Apr. 1921, og som er den største i
Maribo Amt, havde 1. Febr 1921 1238 ha
med 1992 Gaarde og Huse og 13729 Indb.
(1911: 10112, 1901: 8926, 1850: 3168, 1801:
1789), alt iberegnet Landsognet. N. ligger
hovedsagelig Nord f. den lange Havn
med største Udstrækning i Ø.—V., dog hører til
Staden en mindre Del »Færgeland« S. for
Havnen, over hvilken der er anlagt en Dæmning
med Bro. Ø. for denne ligger den nu tildels
tørlagte Indrefjord. Den gl. Del af Byen, der har
været omgivet af Volde, af hvilke der endnu
findes Spor, har Form som en Cirkelsektor med
Spidsen mod N. omtr. ved Banegaarden.
Gaderne er godt brolagte og forsynede med et
gennemført Kloaksystem; mange af Husene er ret
anselige, i fl. Stokværk. I N. er der fl. gl. Huse
bevarede end i nogen anden laalandsk By;
navnlig i Søndergade og Havnegade findes fl.
Bindingsværksbygninger fra 17. Aarh. Den ældste,
Søndergade 23, er fra 1637. I det tidligere
Landsogn ligger Landsbyen Abildtorpe; Krukholm
med Møllemarkens og Stormarkens Huse danner
en østlig Forstad og Madeskov en
nordvestlig; desuden fl. til Dels større Gaarde, hvoraf

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>