- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
627

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nakskov - Nakskov Fjord - Nala

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udslettede Byen helt Aaret efter, da den med en
ringe Garnison, som mest bestod af dens egne
Borgere, udholdt en 11 Ugers Belejring
(1. Maj—11. Juli) da et Bombardement under
Kommandant Johan Kørber; da den endelig overgav sig,
fik Garnisonen Lov at drage bort med klingende
Spil, og Borgernes Liv og Gods skulde være
ukrænket. Det sidste blev dog kun daarlig
overholdt, og Byen havde lidt saaledes ved
Bombardementet og Brandskatningen, at den saa at
sige var ødelagt; mange Huse stod øde og forladte
i fl. Aar; 1667 fik den som Skadesløsholdelse
Frihed for alle Tynger og Skatter i 8 Aar
og Frihed for Halvdelen i de næste 16 Aar; 1672
havde den 1920 Indb. Lettelserne har utvivlsomt
hjulpet den paa Fode igen, og Skibsfarten
tiltog betydelig i de flg. Aar; men i 18. Aarh.
begyndte atter Tilbagegangen, som over hele
Landet, og dertil kom, at den fik en farlig
Konkurrent i Marstal; 1769 havde den kun 1284
Indb., og 1774 siges, at dens vigtigste Erhverv,
Handelen, da var gaaet saadan tilbage, at den
nu kun havde 18 Skibe mod 50 tilforn. Ved
Aarhundredets Slutn. hævede den sig dog atter,
og siden er den gaaet meget betydelig frem,
navnlig p. Gr. a. de store Havnearbejder og
den ved Jernbanerne skabte lette Forbindelse
med Omverdenen, ikke mindst med det rige
Opland. (Litt.: S. Assenius,
»Hist.-oeconom. Beskr. af N.« [Kbhvn 1784]; G. L.
Baden
, »N.’s nuværende Forfatning« [1796]; J. J.
F. Friis
, »Mindeblade om N.’s Fortid«
[Nykjøbing 1852, ny Udg. Kbhvn 1886]; samme,
»N.’s tvende Overgivelser«, i »Hist. Archiv«, II
1870]; H. P. Boye, »Nogle Bidrag til N.’s
Statistik i Beg. af 17. Aarh.«, i »Nyt hist. Tidsskr.«,
V; Axel Liljefalk, »Bidrag til Laalands
Historie under Svenskekrigen« i »Fra Ark. o.
Mus.« IV [1909]; P. Holm og K. J.
Kristensen
, »Det gamle N.« [1918]; Trap,
»Danmark«, 4. Udg., IV Bd [1923]).
(H. W.). M. S.

Nakskov Fjord Store Bælt, er en bred,
men flak Fjord, der skærer sig mellem Taars og
Albuen c. 12 km ind i Laalands Vestkyst. Over
den største Del af Fjorden findes under 1 m
Vand, men i et smalt bugtet Løb, som gaar ind
til Nakskov, er der 5 m. Fjordens Nordkyst
gaar fra Taars med forsk. Indskæringer SØ. i
til Helnæs Pynt, hvor den drejer Ø. efter til
Nakskov. Sydkysten begrænses yderst af den
lave Halvø Albuen, hvor der er Lodsstation; i
øvrigt dannes den af Dæmninger, der omgiver
det nu udtørrede Areal mellem de tidligere Øer
Ydø, Langø, Bogø, Store og Lille Vejlø,
Fredsholm og Stensø. I Fjorden ligger flg. Øer og
Holme, hvoraf fl. er smaa, lave og ubeboede:
Enehøj, Rommersholm, Vejlø, Slotø (med
Ruiner af Slottet Engelsborg), Dueholm,
Kaareholm, Skinderholm, Kuddeholm, Barneholm og
Trelholm. De vigtigste Grunde i den yderste
Del af Fjorden er: Hvidegrund, Hvidegrund
Flak, Knølen og Ryggen. I Fjorden findes flg.
gode Ankerpladser med 5 à 6 m Vand: Albu
Red, mellem Albuen og Ryggen, Enehøj Red,
Ø. for Enehøj, og Helnæs Red, mellem Slotø og
Helnæs. I Langø Havn og den gravede Rende
dertil er 2 1/4 m’s Dybde. — Sejlløbet gaar mellem
Hvidegrund og Ryggen, S. om Enehøj, N. om
Slotø, mellem Kuddeholm og Barneholm og N.
om Trelholm ind til Nakskov, som ligger paa
Nordsiden af Fjorden. Dybden i Nakskov Havn
er indtil 6 1/4 m. Fra Mundingen af Fjorden og
til S. for Enehøj og videre i en næsten lige
Linie mellem Dueholm og Kaareholm til
Nakskov Havn er udgravet en Rende med en Dybde
af 6 1/4 m og en Bundbredde paa 30—40 m. Det
gl. Sejlløb er afmærket med Ris- og Halmprikker,
den gravede Rende med korte tykke
Stager. I Fjorden og Havnen er udlagt 14
Varpetønder.
G. F. H.

Nala, i den indiske Sagnhistorie Konge i
Nishadha-Landet, hvis eventyrlige Historie
findes fortalt i en af de berømteste Episoder i
Mahābhārata (III. Kap. 53—79), populært kaldt
»Nala og Damayanti«. Sidstnævnte var
en Datter af Kong Bhīma i Vidarbha-Landet
(Berar), og begge havde ved Rygtet om
hinandens Skønhed fattet Kærlighed til hinanden. De
sender hinanden Elskovsbud ved en
gyldenvinget Svane, og Damayantī faar af sin Fader
Tilladelse til selv at vælge sig en Mand blandt alle
de Bejlere, der melder sig til en bestemt Dag.
Guderne faar dette at vide, og Indra, Agni,
Varuṇa og Yama beslutter at optræde bl.
Bejlerne. De møder N. undervejs og tvinger
ham til at anbefale dem hos Damayantī, som
dog erklærer, at hun ingen anden Mand vil
have end N. Paa den bestemte Dag optræder
nu alle Guderne med ens Udseende, ganske
lignende N., og da Damayantī ikke kan kende
Forskel, opsender hun en Bøn til Guderne om
at give sig tilkende, hvorefter hun kender dem
gennem deres særlige guddommelige
Egenskaber og vælger N. til Husbond. Paa Hjemvejen
møder Guderne Dvāpara og Kāli
(Personifikationer af to Terninger i Terningspil, den
sidste betegnende Ulykkens Terning); disse er begge
skuffede over ikke at have været med til
Damayantī’s Husbondvalg og beslutter at gøre
ondt. Kāli besætter derpaa N., medens
Dvāpara med sin Kraft besætter Terningerne. N.
gribes af Spillergalskab og taber alt til sin
Broder Pushkara, som til sidst foreslaar ham
at spille om hans Hustru Damayantī, men N.
flygter nu, iført kun et eneste Klædningsstykke,
til Skoven og følges af Damayantī. Terningerne
flyver efter dem og berøver ham det sidste af
hans Klæder, og medens Damayantī sover, gaar
N. fra hende med Halvdelen af hendes Klæder,
endnu besat af Kāli. Damayantī forbander
Kāli og vanker længe om under store Lidelser
og Modgang. Hun reddes dog til sidst af en
Karavane, som fører hende til Kong Subāhu’s
Hovedstad. Her tager Enkedronningen sig af
hende, og hun kommer igen hjem til sin
Fader, Kong Bhīma. N. er imidlertid paa sin
Vandring stødt paa en stor Skovbrand, fra
hvilken han redder en Nāga (s. d.) ved Navn
Karkotaka, der laa ubevægelig som Følge
af en Forbandelse. Frelst fra Ilden vender
denne tilbage til sin oprindelige Skikkelse,
samtidig med, at han bider N. Han siger dog, at
N. ikke skal pines af Giften, men den i ham
boende Kāli, medens N. fra nu af skal være
sikker mod al Fare og faa sin tabte Lykke
tilbage. N. er imidlertid blevet forvandlet og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0661.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free