- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
629

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Namangan - Namaqua - Namaqua-Land - Namatianus, Claudius Rutilius - Namaz - Namdal - Namdalseid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Medresser. Der drives Bomuldsspinderi og
Handel med Faar, Skind, Filt og Frugt. I Omegnen
findes Salt, Kul og Petroleum.
M. V.

Namaqua, Gruppe af Hottentotter, der
bebor det saakaldte Nanna-Land paa Sydafrikas
Vestkyst paa begge Sider af Nedre Orange
River. Ved Midten af 17. Aarh. var de paa
langsom Vandring mod Syd, men blev af
Hollænderne, med hvem de ofte førte Krig, tvunget
samme Vej tilbage. Som deres Stammefrænder
ejede N. opr. store Kvæghjorde, klædte sig i
Skind og boede i maattedækkede Hytter. Omend
noget mindre europ. paavirkede end andre
Hottentotter, har de dog nu mistet overordentlig
meget af deres gl. Kultur. De er alle Kristne.
(Litt.: G. W. Stow, The Native Races of
South Africa
[London 1905]; L. Schultze,
»Aus Namaland und Kalahari« [Jena 1907]).
K. B.-S.

Namaqua-Land, se Namaland.

Namatianus, Claudius Rutilius,
rom. Digter i Beg. af 5. Aarh. e. Kr.; af Fødsel
var han en Galler, men kom til at beklæde høje
Stillinger i Italien. Da hans Godser i Gallien
blev plyndrede af Vestgoterne, rejste han ad
Søvejen tilbage til sit Fødeland (416). Om
denne Rejse forfattede han et for største Delen
endnu bevaret Digt De reditu suo, hvori han
dels skildrer Rejsen, dels anstiller alle Haande
Betragtninger over Romerrigets sørgelige
Tilstand og udtaler Haabet om bedre Tider. Det
er et smukt og tiltalende Digt. Det er udgivet
af L. Müller (Leipzig 1870), Baehrens i Poetæ
latini minores
, V, Vessereau (Paris 1904) og
Keene (London 1907).
H. H. R.

Namaz (pers.), Bøn, det i Persien og Tyrkiet
alm. anvendte Udtryk om de Bønner, der
daglig læses, svarende til arab. salât. Disse Bønner
er fem: Bønnen ved Solopgang, Middag, tre
Timer efter Middag, Solnedgang, en Time efter
Solnedgang.
J. Ø.

Namdal, i Nord-Trøndelag Fylke, den
nordligste og tillige den længste (c. 200 km) af de
Dale, der i Nidaros Bispedømme strækker sig
fra Kjølens Fjeldmasse i Øst ud mod Havet i
Vest, dannes af Namsenelv, hvis Kilder
samler sig i Namsvandene (28 km2, 441 m
o. H.), liggende i den nordlige Del af Grong
Herred, c. 15 km fra den sv. Grænse. Namsen
er en af Norges vandrigeste og tillige
voldsomste Elve, der under sit lange Løb optager en
Række Bielve; Flomtiderne gør sig stærkt
gældende, medens dog Elvens som Regel høje
Bredder og rene Løb hindrer større
Oversvømmelser; paa enkelte Steder i dens nedre Løb er den
tilbøjelig til at foraarsage Udglidninger. Elven
springer ud af Namsvand, optager Tunnsjøens
Afløb og faar ved Grong Kirke Tilløb af
Sanddøla; fra nu af løber den ret Vest, indtil den
falder ud i Namsenfjord, 3 km Ø. f. Namsos.
Den nordligste Del af N. paa Grænsen mod
Nordland Fylke kaldes Namsskogene.

N. er i sin øvre Del en trang og tyndt
bebygget Fjelddal, der kun af og til, som ved
Trones Kapel, aabner sig noget og giver
Plads for Bebyggelse; først ved Harran
Anneks udvider Dalen sig til en bred og bebygget
Bygd, for saa atter mellem Harran og Grong
Kirker at indsnævres mellem bratte Fjelde.
Dalen begrænses til begge Sider af store
Fjeldpartier, hvis isolerede Toppe, særlig paa den østre
Side, kan gaa op til betydelige Højder; specielt
fremtrædende er her det bekendte
Heimdalshaugen (1160 m). Elven gaar for det
meste mellem ganske bratte, skovbevoksede
Dalsider; den er paa lange Strækninger farbar med
Baad, men danner i den øvre Del af sit Løb
flere Stryg og Fossefald, af hvilke det mest
kendte er den S. f. Harran liggende vakre,
stejltfaldende Fiskemfos. Fra Grong Kirke,
hvor Namsen Sydfra optager den betydelige
Bielv Sanddøla, bliver Dalen mere og mere
aaben og tæt bebygget. Kun paa den sidste
Strækning nærmest Fjorden trækker de
skovbevoksede Aaser sig mere sammen paa begge
Sider af Elven, der fra Trakten om Skage
Kirke antager en betydelig Bredde med ringe
Strømhastighed; den er farbar med smaa
Fartøjer indtil Mælen (c. 14 km fra Elvens
Munding), med Baad op til Fiskemfossen; dog findes
paa denne sidste Strækning enkelte Stryg.
Fiskemfossen danner tillige Endepunktet for
Laksens Vandring i denne Elv, hvor
Laksefiskeriet spiller en ganske stor Rolle. — Hovedvej
fører fra Namsos langs Elven til Grong, og her
vil ogsaa Sidebanen fra N. til Nordlandsbanen
komme til at gaa; en Bygdevej fører videre
mod Nord langs Elven indtil Trones Kapel;
denne er tænkt fortsat til Vefsen i Nordland.

N. — de Gamles Naumdölafylke — synes
tidligere at have hørt til Haalogaland og nævnes
ofte i de gamle Sagaer. Det nuværende
Sorenskriveri N. bestaar af Herrederne Nordli, Sørli,
Grong, Overhalla, Vemundvik, Klinga, Namsos,
Høylandet, Lierne, Flatanger, Otterøy, Fosnes,
Nærøy, Vikna, Kolvereid, Foldereid, Leka og
Gravvik. — Namsens Dalføre falder, som nævnt,
væsentlig inden for de to førstn. Herreder. N.
Sorenskriveri er 1193283 km2 med (1922) 29486
Indb. Af Arealet er 2212 km2 Skov, 177,3 km2
Ager og Eng, 859,59 km2 Ferskvand, Resten er
Snaufjeld og Myr. Det rekrutterer N. Bataillon
af Nordre Trondhjems Infanteriregiment Nr
13 af 4. Division. (Litt.: J. Krag,
»Turistruter i N. Namsos« [1889]; K. Rygh, »Om
Oldsager i N.« [Biblioteca Norvegica, Bd II og
III]; O. Duun, »Gamal Jord, Sogor paa N.«
[Kria 1911]; W. Kaurin, »Namsskogene« i
»Tidsskr. f. Skogbrug« [1916]).
(N. S.). M. H.

Namdalseid [-æ^id], Herred, Inderøy
Sorenskriveri, Inntrøndelag Politidistrikt,
Nord-Trøndelag Fylke, (1921) 1249 Indb. Herredet, der
svarer til N. Sogn af Beitstad Præstegæld, ligger
Syd for Namsos omkring den indre Del af
Namsfjordens søndre Arm Lynigsfjorden og det
Dalføre, som derfra fører Syd over til
Beitstadfjorden. Det er et udpræget Skovdistrikt, hvis
Fjelde hæver sig til 5 à 800 m. Finvoldheia
876 m, Rensfjeld 542 m. De vigtigste
Næringsveje er Skovdrift og Jordbrug. Af industrielle
Anlæg mærkes et Mejeri og et Savbrug. Over
det lave N., hvis Pashøjde er 96 m, fører
Hovedvej med Automobilrute, som forbinder
Stenkjær med Namsos. Herredets Areal er 623,39 km2,
hvoraf 17,0 km2 Ager og Eng, 249,9 km2
Skov, 20 km2 Ferskvand, Resten er Snaufjeld

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0663.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free