- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
631

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Namsos - Namsvandene - Namuka - Namur - Namur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derved staar i Forbindelse med Trondhjem og
Nord-Norge. Ved Færge og Automobil staar N.
i Forbindelse med Stenkjær og Mosjøen, ligesom
Automobilruter fører til Fiskum og fra N. til
Gäddede i Sverige. Fra den besluttede
Nordlandsbane skal Sidespor føres ned til N. fra
Grong. N. har et stort Opland med betydelige
Jordbrugs- og mægtige Skovtrakter langs
Namsen (Overhalla, Grong, Namsskogen), hvorfor
Byen ved den ny Bane vistnok gaar et stort
Opsving i Møde. Toldintraderne udgjorde 1920
57400 Kr. Fartøjernes Antal var pr. 1. Jan.
1921: 13 Dampskibe paa tilsammen 2157
Bruttotons, 25 Motorfartøjer paa 1672 t og 15 Sejlskibe
paa tilsammen 971 t. Antagen Formue 1921 var
9299000 Kr og Indtægt 4114870 Kr. Byens
Fladeindhold var indtil 1921 0,34 km2, men er siden
betydelig øget ved Udvidelse paa begge Sider
af Næsset, hvorpaa den oprindelige By laa.
Sammen med Trøndelagens Byer (Trondhjem
og Levanger) vælges 5 Repræsentanter til
Stortinget. (Litt.: O. S. Aavatsmark, »N.
Byens Anlæg og Utvikling« [Kria 1914]).
(N. S.). M. H.

Namsvandene, Grong Herred, Nord-Trøndelag
Fylke, 28 km2, 441 m o. H., har Afløb
gennem Namsenelv, som er en af Norges
vandrigeste Elve, og som falder ud i Namsenfjord,
3 km Øst for Ladestedet Namsos.
M. H.

Namuka, 1) Hovedøen af de til Tonga
hørende N.-Øer, hæver sig 30 m o. H., medens
Naboøerne er lave Koralrev, der kun lige rager
op over Vandspejlet. 2) Ø i den østlige Gruppe
af Fidji-Øerne.
M. V.

Namur [na↱my.r], Provins i det sydøstlige
Belgien, grænser mod V. til Hainaut, mod
N. til Brabant og Liège, mod Ø. til
Luxembourg og mod S. til Frankrig, der med en
Tunge, Landet paa begge Sider af Meuse,
trænger dybt frem mod Nord. Provinsen hører helt
til Ardennernes skovrige Nordskraaning og
omfatter 3660 km2. Højden er ikke betydelig, dog
naar flere Punkter op mod 650 m. De store
Skove af Eg, Ædelkastanje og Naaletræer
dækker ikke mindre end 28,4 % af Arealet, men
større Strækninger henligger dog som Hede,
navnlig omkr. Dinant, Sumpe og magert
Græsland. Underlaget bestaar af Devon- og
Kulformationens Dannelser, hvis produktive Lag
næsten udelukkende ligger paa Meuses og Sambres
venstre Bred. Ved N. naar Bunden af det store
Kulbækken frem i Dagen, medens det baade i
NØ. og SV. dækkes af Kridtlag. Ved N. er
Kullene dog mindre gode. Paa begge Sider af
Meuse bestaar Overfladen af frugtbar Lerjord,
medens Landskabet Condroz Ø. f. Meuse
(opkaldt efter det galliske Folk Condruserne) med
sine Sandstensrygge kun er lidet frugtbart. Paa
Steder, hvor Kridtformationen er raadende,
findes karstagtige Landskaber, saaledes hvor
Lesse-Floden paa en kortere Strækning helt
forlader Overfladen og har dannet den kendte
Hule ved Han. Hovedfloden er Meuse (Maas),
hvis vigtigste Tilløb inden for Provinsen er
Sambre fra venstre og Lesse fra højre. Den har
en Del Betydning for Sejladsen og staar
gennem Sambre og Brabantkanalen i Forbindelse
med Schelde. Langs Floderne, der ofte er dybt
nedsænkede mellem stejle Fjeldvægge,
træder Bjergnaturen stærkest frem, og her findes
de smukkeste Landskaber. Næst efter
Luxembourg er N. Belgiens tyndest befolkede Provins;
medens Brabant har 475 Indb. pr km2, har N.
kun 95, idet Folkemængden ved Aar 1920 var
348338 (1910: 365606 Indb., 1921: 349488
(beregnet); men i Sammenligning med andre Lande
(f. Eks. Frankrig 74) er Folketætheden endog
særdeles stor. Befolkningen bestaar næsten
udelukkende af fransktalende Valloner.
Agerdyrkning er første Næringsvej, 44 % er Agerland
og 18 % Enge og Græsland, medens 10 % er
uproduktive Strækninger. Foruden de alm.
Kornsorter og Bælgfrugter dyrkes Tobak og
navnlig i Floddalene Vin og Træfrugt.
Husdyrholdet er stort, særlig hvad Heste og Faar
angaar. Agerbruget er forsk.: i den frugtbare
Lerjord er Lodderne ofte paa kun 1 ha og drives
intensivt, hvorimod der i Condroz er store,
lidet produktive Ejendomme. I Ardennerne er
Agerbruget ringe; den eneste Kornsort er Havre
(406 km2). Bjergværksdriften er meget
betydelig og er fortrinsvis knyttet til Jernlejerne og
Kulfindestederne langs Meuse. Desuden findes
Bly-, Zink- og Svovlkisgruber samt Kalkgruber,
Sten- og Marmorbrud. Bjergværksdriften
leverer Raaemner til en omfattende Industri.
Jern- og Staalindustrien (f. Eks. Knive) er
meget betydelig. Ret omfattende er Fabrikationen
af Glas, Porcelæn, Fajance, Asbestvarer og
Papir. Disse Varer finder navnlig Afsætning
i Udlandet, og Handelen, der støttes af Floder,
Kanaler og et udmærket organiseret Jernbanenet
med Byen N. til Midtpunkt, er derfor en
betydelig Næringsvej. Der udføres navnlig Jern og
Jernvarer, Træ, Læder, hugne Sten, Frugt og
Slagtekvæg. Hovedstaden er N. ved Meuse.
Provinsen deles i 3 Arrondissementer: Dinant, N.
og Philippeville. — Paa Cæsar’s Tid beboedes
N. af to galliske Folk, Eburoneme og
Tungrerne. Det henregnedes til Austrasien, men blev i
10. Aarh. et eget Grevskab; Béranger af Lomme
var den første Greve af N. Siden, i Beg. af
13. Aarh., kom det under Huset Hennegau,
købtes 1263 af Flandern og 1421 af Burgund,
hvorefter det blev en nederlandsk Provins. Fra
Nederlandene skiltes det ved Freden i Lunéville
for som Dept Sambre-et-Meuse at forenes med
Frankrig; 1814 forenedes det atter med
Nederlandene og blev en selvstændig Provins.
Ved Oprettelsen af Kongeriget Belgien 1831 kom det
til at høre til dette Land. Provinsen N. har lidt
meget under Verdenskrigen; efter en belgisk
Angivelse blev der af Tyskerne brændt 5243
Huse, hvoraf 1263 af Byen Dinants 1375.
(M. Kr.). G. G.

Namur [na↱my.r], paa Flamsk Namen, By
i det sydøstlige Belgien, Hovedstaden i Prov.
N., ligger ved Sammenløbet af Sambre og Meuse
(Maas), havde 1912 32000 Indb. og 1920 30919,
der, som Befolkningen i de omgivende Egne,
er fransktalende Valloner og bekender sig til
den katolske Kirke. Byen, der ligger smukt
omkring et stateligt Citadel, og i en Krans af
bebyggede eller skovklædte Højder, har brede
Gader og store offentlige Pladser (St Aubain,
Grande Place, Leopold Pladsen med et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0665.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free