Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Namur - Nanaimo - Nanak - Nana Sahib - Nancy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mindesmærke for Leopold I) og anselige offentlige
Bygninger. Blandt Kirkerne mærkes især
Domkirken St Aubain fra 1751, i ital.
Senrenaissancestil med en karakteristisk Kuppel og Don
Juan d’Austria’s Grav, Nôtre Dame (pragtfuldt
Højalter) fra samme Tid, den af Jesuitterne
opførte skønne St Loup fra 17. Aarh. (Barok)
og endelig Jean Baptiste, Byens ældste Kirke
(fra 1270. restaureret 1616). Det gamle
Vagttaarn (Belfried, Beffroi fra 1393, Citadellet
(sidst ombygget 1816), nu delvis omdannet til
Park, Hospice d’Harscamp, tidligere et
Franciskanerkloster, Justitspaladset, Museet (forhen
Kødhal) og et moderne Stadion bør ogsaa
nævnes. Over Meuse fører 2 Broer (hvoraf den ene
fra 13. Aarh.), over Sambre er der 5 Broer. N.
har en ret bet. Industri (Øl, Støbegods,
Knive, Automobiler, Glas, Porcelæn, Olie og Sæbe).
Desuden er der Jern- og Kulminer, Sten- og
Marmorbrud. N.’s Planteskoler og Gartnerier er
bekendte (Frugteksport). Handelen med
Mejeriprodukter saavel som Udførsel af Heste og
Kvæg var før Krigen ret betydelig. N. har store
Markeder og er Knudepunktet for 5
Jernbanelinier, der fører til Bryssel, Liège—Aachen—Köln,
Luxembourg, Charleville—Reims og Charleroi—Paris.
Meuses og Sambres Løb er gjort
mere sejlbare, saa Skibsfarten (Pramme)
foregaar uhindret. Gennem N. gaar Trafikken paa
Antwerpen og Amsterdam saavel som
Turiststrømmen til Maas-Dalen. Institutioner for
højere Undervisning og for Kunst og Videnskab
(bl. a. et arkæologisk Museum) findes, ligesaa
Hospitaler og et Fængsel. En Guvernør, en
Biskop og Højesteret har Sæde i Byen. — N.
(Romernes Oppidum Aduaticorum) har tidlig
været et strategisk vigtigt Punkt, og paa den
flade Strækning før de to Floders Forening har
der tidligt været Fæstningsanlæg, som dog nu
er nedlagt. Selve N. blev 1691 befæstet af
Coehoorn. Næste Aar faldt den efter en Belejring
i Franskmændenes Hænder, men erobredes 1695
efter 10 Ugers Belejring af Vilhelm III af
Oranien. 1746—48 holdt Franskmændene Byen
besat, men gav den tilbage ved Freden i Aachen
(1748), hvorefter Josef II lod Fæstningsværkerne
sløjfe. 1816 befæstedes Byen paa ny, men
Værkerne sløjfedes 1866 paa nær Kastellet. 1887
befæstedes N. ved 9 fremskudte Forter. 20.—24.
Aug. 1914 belejredes Byen af Tyskerne. Skønt
den ikke hørte til de haardest medtagne Stæder,
var Skaden ret betydelig. Belgierne sprængte
selv 4 Broer i Luften. Justitspaladset,
Gendarmeriet, Arsenalet, College Nôtre Dame de la
Paix og mange Privatbygninger beskadigedes
under Angrebet, og efter Overgivelsen, da
Tyskerne troede sig beskudt af Civilister, satte de
Ild paa Raadhuset (fra 1828), der med en
Malerisamling og Arkiv gik op i Luer, og de
nærliggende Bygninger blev Ruiner. I alt
ødelagdes 134 Huse af Byens 4700; 75 Borgere
angives at være blevet skudt. Se i øvrigt
Verdenskrigen.
G. G.
Nanaimo [nä↱na^imou], By, smukt beliggende
ved Østkysten af Øen Vancouver i Britisk
Columbia i Nordamerika, ved Mundingen af
Floden N. (1919) 7800 Indb. N., der er Midtpunkt
for et vigtigt Kulmineomraade, har en betydelig
Kuludførsel. Den er ved Jernbane forbunden
med Victoria og har en udmærket Havn. Byen
er Centrum for Sildeindustrien og har store
Savmøller; i Omegnen er der udstrakt Frugtavl.
N. H. J.
Nanak, Stifteren af Sikh’ernes Religion, f.
1469 i Nærheden af Lahore, d. 1538. Han var
Søn af en Landmand af Kshattriya-Kasten;
Efterretningerne om ham er næsten kun
indbyrdes modsigende Legender. Han var uden al
Skoledannelse, og de Vers af ham, som findes i
Sikh’ernes Bibel (Granth), er i alle
Henseender middelmaadige; de viser, at han aldrig
har tænkt paa at stifte en egen Religion, men
kun (som alle Hinduismens religiøse
Autoriteter) viser Folk Vejen til »Befrielse« (fra
Sjælevandringen, se Moksha) eller Nirvāṇa, ud
fra de samme, i Teorien panteistiske, i
Gennemførelsen deistiske Forudsætninger som alle
andre Hinduer (jfr Bráhman). Hans
Anvisninger dertil er meget magre: man skal mumle
det højeste Væsen (sædvanlig kaldet Hari’s)
Navn, vise Lydighed mod Guru’en (i dette
Tilfælde N. selv) og afdø fra Verden i
Bevidstheden om at være eet med det absolutte. At
disse ganske ordinære Elementer senere er
blevne Udgangspunkt for Sikh’ernes mærkelige
Samfund og Religion, kan maaske til Dels
forklares deraf, at han holdt sine Disciple fra at
blive Tiggermunke, og især at han selv
udnævnte sin Efterfølger i Guru-Værdigheden,
nemlig ikke en af sine Sønner, men sin tro
Tjener. Kasterne angreb han ikke, men tog
intet Hensyn til dem. De følgende Sikh-Guru’er
kaldte sig officielt N., og N. blev nu betragtet
som en avatāra, der inkarnerede sig i hver flg.
Guru. (Litt.: Trumpp, »N.« [»Kön. Bay.
Akad. d. Wiss.«, München 1876]).
(S. S.). D. A.
Nana Sahib, Æresnavn for Dundu Punt, en
af Hovedførerne for Oprøret i Indien 1857. Nana
betyder egl. Morfader, Sahib Herre. Han var
født 1824 og Søn af en Brahman, men blev
1839 adopteret af den sidste Mahratfyrste i
Bithur og ved hans Død 1851 indsat som eneste
Arving. Men da de eng. Myndigheder ikke
vilde indrømme ham den Aarpenge, der i sin Tid
var tilstaaet Faderen som Vederlag for Landet,
opfyldtes N. S., som opr var engelsksindet og
vel kendt med eng. Sprog og Skik, af et
rasende Had. Han vedblev dog at hykle Venskab,
endskønt han tidlig var indviklet i
Sammensværgelsen mod Engelskmændene. Da Oprøret
udbrød, søgte endog den eng. General Wheeler
hans Hjælp og sluttede senere hen med ham
Aftale om Khanpur’s Overgivelse. N. S. viste dog
nu sit sande Sindelag og lod sine Landsmænd
foretage grusomme Slagterier mod de
Engelskmænd, der havde overgivet sig, og skaanede
til sidst kun en mindre Del Kvinder og Børn
(Kvinderne maatte senere gøre Trællearbejde).
Han anførte Oprørerne i de flg. Kampe om
Khanpur og tog 1858 vigtig Del i Krigen i Audh,
men undkom fra de sidste Nederlag til Nepal,
uden at det dog nogen Sinde er blevet
oplyst, om og hvorledes eller naar han er død.
E. E.
Nancy [nã↱si], By i det nordøstlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Meurthe-et-Moselle og forhen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
