- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
633

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nancy - Nanda Devi - Nandaime - Nandu

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedstad i Hertugdømmet Lorraine. (1921)
113230 Indb. Den ligger, 200 m o. H., ved
venstre Bred af Meurthe kort før dens Udmunding
i Moselle og ved Marne-Rhin-Kanalen. Længst
mod Nord ved Foden af Kastellet mellem Cours
Léopold og La-Pepinière-Promenaden ligger den
ældre Bydel. I den ny Bydel med dens brede
mere retliniede Gadeanlæg findes Stadens
monumentale Bygninger og smukkest indrettede
offentlige Pladser. Byen bærer her Præget af
en Hofstad fra Midten af 18. Aarh., idet
fornemme Rokokobygninger er fremherskende.
Trods Præget af Stillestaaen i et af Byens
smukkeste Kvarterer er N. dog en By i jævn Vækst.
Af de offentlige Pladser fremhæves Place
Carrière, der gennem Triumfbuen, rejst til Ære for
Ludvig XV, fører ind til Place Stanislas med
dens smukke Springbrønde og Jacquot’s Statue
af Stanislaus Leszcinski. I Kirken Bon Secours
findes Gravmæler for denne Konge og hans
Gemalinde. Cordelier-Kirken er den østerr. Kejsers
Ejendom; den stammer fra 15. Aarh. og rummer
flere smukke Gravmæler og Hertugkapellet.
Selve Katedralen er opført i 18. Aarh., og St Épore
med et 87 m højt Taarn fuldendtes først 1875.
Hertugerne af Lorraines gamle Slot, opført i 16.
Aarh., nedbrændte til Dels 1871, men er senere
paa ny genopbygget i gammel Stil; det rummer
nu det lorrainske arkæol. Mus. Af andre
offentlige Bygninger er den ny Fakultetsbygning, det
til Bibliotek indrettede gamle Universitet og
den tidligere Regeringsbygning, nu Sædet for
Divisionskommandoen, foruden Raadhuset og
Teatret de mest anselige. N. har endnu bevaret
flere af de for gamle Byer saa ejendommelige
Byporte. Byen er vel forsynet med
Mindesmærker rejste til Ihukommelse for fortjente Mænd
som Hertug René II, General Drouot,
Agronomen M. Dombasle, Maleren Claude Lorrain,
Kobberstikkeren Callot og Statsmanden Thiers.
— N. har en betydelig og mangeartet Industri,
navnlig frembringes Tøjer og Beklædningsgenstande.
Spinde- og Væverierne tilvirker saavel
Bomulds- som Uldvarer; tillige fabrikeres
Broderier, Hatte, Handsker og Skotøj. Fabrikker
til Fremstilling af Makaroni, Olie, Kemikalier,
Glas- og Lervarer, Klaverer, Jern- og
Agerbrugsredskaber sysselsætter en Mængde
Mennesker. Af mere underordnet Betydning i saa
Henseende er Tobaksfabrikkerne og Ølbryggerierne.
Den ret omfangsrige Handel nyder godt af, at
N. er Knudepunkt paa Østbanen. For den
højere Oplysning er der sørget ved Oprettelsen af
et Universitet med 5 Fakulteter (Jura, Medicin,
Filosofi og Litteratur, Naturvidenskab, Farmacie)
med 2000 Studerende, et Forstakademi, et
stort Seminarium, et Lyceum og et Lærer- og
Lærerindeseminarium samt Kunst-, Industri- og
Landboskoler og et Musikkonservatorium;
dertil kommer et Institut for Døvstumme og
Blinde. Biblioteket omfatter 156000 Bd foruden
2400 Haandskrifter, og Kunstmuseet indeholder
Malerier af ital., nederl. og fr. Mestre tillige
med en Del Skulpturer. Byen har desuden en
botanisk Have og et naturhistorisk Museum samt
flere videnskabelige Selskaber og velgørende
Institutioner. Den er Sædet for en katolsk Biskop,
et reformert og et jødisk Konsistorium. Af
Domstole findes en Appel- og Overret, en
Handelsdomstol og et Handelskammer samt en Filial af
Frankrigs Bank. — N. er opvokset omkring et
Slot, der 1153 blev Residens for Hertugerne af
Lorraine. Dette blev 1475 erobret af Karl den
Dristige af Burgund, men Aaret efter taget
tilbage af Hertug René af Lorraine, der 5. Jan.
1477 ved Schweizernes Hjælp slog Karl den
Dristige, som fandt sin Død i Slaget. Derefter
sad René sikkert i N., og han og hans
Efterfølgere lod Byen opbygge. 1670 erobredes Byen
af Frankrig; den gaves vel tilbage ved Freden
i Rijswijk, men besattes under den spanske og
den polske Arvefølgekrig flere Gange af franske
Tropper. Ved Freden i Wien 1735 blev den
sammen med Lorraine overdraget den fordrevne
Kong Stanislaus Leszcinski, og under ham
opførtes mange monumentale Bygninger. Ved
hans Død 1766 kom N. til Frankrig. Efter
Krigen 1870—71 anlagdes flere Forter paa
Højderne ved Byen, og i Verdenskrigen blev den
gentagne Gange bombarderet af Tyskerne.
(M. Kr.). E. St.

Nanda Devi, højt Punkt i det vestlige
Himalaja, ligger i Nordvestprovinserne, Distriktet
Garval, og har en Højde af 7820 m o. H.
M. V.

Nandaime [nan↱da^imæ], By i den
mellemamerikanske Republik Nicaragua, i Dept
Granada, ved den sydvestlige Side af Vulkanen
Mombacho. I Omegnen dyrkes Kakao, Kaffe og
Ris. Sammen med sit Distrikt har N. c. 5500
Indb.
N. H. J.

Nandu (Rhea) kaldes en paa Sydamerikas
Stepper levende Gruppe af Strudsfugle, i det
Ydre mindende noget om den afrikanske Struds,
men betydelig mindre. N. naar i oprejst
Stilling en Højde af over 1 1/2 m, har et ovenfra
nedad fladtrykt Næb, fjerklædt Hoved og Hals.
Hele Kroppen er dækket med ret lange, i Fanen
kun løst sammenhængende Fjer, ikke særlig
fremtrædende paa de fuldstændig under
Fjerene skjulte Vinger og Hale. Fjerdragten er
mest graalig, sort paa nederste Del af
Baghalsen og paa Brystet, gullig paa Halsen og
lysegraa paa Laarene. Løbene er meget lange
og stærke, fortil med brede Tværskjolde.
Tæernes Antal er 3. N. bebor, med 3 kun lidet forsk.
Arter, Stepperne i Sydamerika, særlig
La-Plata-Flodens Opland, en Art findes helt ned i
Patagonien. Her færdes de saavel i Lavlandet
som paa Højsletterne, besøger mindre,
skovbevoksede Strækninger, men skyr Urskovene og
Bjergene. De færdes i større eller mindre
Selskaber, undertiden sammen med andre
Steppedyr, f. Eks. Steppehjorte, søger paa Jorden
deres Føde. der dels bestaar af Insekter og
mindre Hvirveldyr, dels og fornemmelig af
Planter og Frø. Hvor de ikke jages, er de ret
tillidsfulde, indfinder sig ganske nær ved Boliger;
ellers er de temmelig sky og flygter i et uhyre
hastigt Løb; de kan dog indhentes paa hurtige
Heste og fanges med Lassoer eller med Hunde.
I Parringstiden samler hver Han sig flere
Hunner, skraber et Hul i Jorden og fylder det med
Straa og Blade; her lægger Hunnerne indtil en
Snes Æg, som alene ruges af Hannen; Ungerne
vokser overordentlig hurtigt, og naar de er store,
slutter Familien sig sammen med andre til større Flokke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0667.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free