- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
635

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nanking - Nanling - Nanna - Nannarelli, Fabio - Nannest - Nannestad, Herred - Nannestad, Verner Ludvig - Nanni d'Antonio di Banco

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Forholdet blev det, at Europa nu indfører
N. til Kina og Ostindien. Europæisk N.
fremstilles enten ubleget ell. farvet, oftest kipret;
det er ikke saa stærkt som det kinesiske, og
den ved Kunst fremstillede Farve er ikke saa
holdbar. Nankinets kaldes nogle lignende,
men lettere Tøjer, som forekommer baade
ensfarvede, stribede og brogede.
K. M.

Nanling (Nanshan), Bjergparti i Sydkina,
danner Vandskellet mellem Jang-tse-kiang og
Sikiang. Da Bjergfolderne har Retningen
SV.—NØ., medens Vandskellet gaar fra V. til Ø., er
Bjergene meget lette at passere, ja en Kanal
mellem Kweikiang og Hsiangkiang forbinder
endog de to Flodsystemer.
M. V.

Nanna, Balder’s Hustru, Nep’s Datter,
Moder til Forsete. Den middelalderlige norske
Saga hos Sakse lader Balder og Hoder kæmpe
om hendes Kærlighed (jfr Ewald’s »Balder«).
Den yngre Edda omtaler kun, at hun døde af
Sorg ved Balder’s Baalfærd. En anden N.,
Nokke’s Datter, nævnes i Eddadigtet Hyndluljod. —
Som alm. Kvindenavn bruges N. først i 19.
Aarh.
(A. O.). G. K-n.

Nannarelli [-↱ræl.i], Fabio, ital. Digter, f.
25. Oktbr 1825 i Rom, d. smst. 1893. Han blev
1870 ansat i Rom som Universitetsprofessor i
ital. Litteratur, efter at han først i 10 Aar havde
virket i samme Egenskab ved Accademia
scientifico-letteraria
i Milano. I Forbindelse med denne
hans Virksomhed staar nogle litterærhistoriske
Arbejder, han har udgivet, samt en Biografi af
Giovanni Torlonia (1859). Som Digter indtager
han en fremragende Plads i den saakaldte
»romerske« Skole, hvis idealistiske Retning lægger
an paa klassisk Form og stiller sig i
Modsætning til »Veristerne« (f. Eks. i Estetica del
Diavolo
[1884]). Af N.’s digteriske Arbejder er at
nævne Poesie (1853), Nuove poesie (1856), den
versificerede Fortælling Guglielmo (1858),
Fortællingerne Lucia, Giulia og Usca la Settimia
(1886), Visionen Dante e Beatrice (1865), Nuovi
canti
(1875), Nuove liriche (1881). Han har
ogsaa oversat Grabbe’s »Don Juan und Faust«
(1884).
(E. G.). E. M-r.

Nannest (Nandnest, Natnest) var en
Afgift af Spisevarer, især Brød, Fjerkræ og Æg,
som i den katolske Tid paa visse Dage i Aaret
ydedes til Præstens Bord af Sogneboerne.
Recessen af 1527 bestemte, at Bønderne skulde yde
Tiende, men være fri for en Del Smaaafgifter,
hvoriblandt »Nandnest«, og dette gentoges ved
Reces 1536, men N. vedblev desuagtet, indtil det
sammen med anden Smaaredsel (s. d.) afløstes
ved L. af 19. Febr 1861. Paa det vistnok ældste
Sted, hvor Ordet forekommer, skrives det
natnest, og Sandsynligheden taler for, at det er
en Sammensætning af Nat i Betydningen Døgn og
nest, Kost, saa at det egl. betyder Dagskost.
(Ludv. H.). P. J. J.

Nannestad, Herred, Eidsvoll Sorenskriveri,
Akershus Fylke, (1921) 4261 Indb., er et
Indlandsherred, begrænset af Herrederne Nittedal,
Jevnaker, Gran, Hurdal, Eidsvoll, Ullensaker og
Gjerdrum. Herredets største Del, den vestlige og
nordlige, er en Bjergegn, medens den østlige
Del indeholder Distriktets dyrkede Mark.
Herredet deles ved det fra NV. mod SØ. gaaende
Lerelvens Dalføre i to Dele, af hvilke det S. og V.
for nævnte Dalføre liggende Parti i sin Helhed
udfyldes af skovbevoksede Fjeldpartier, adskilte
ved større og mindre Dalstrøg; af Fjeldtoppe
kan her nævnes Prækestolen (494 m),
Skotjernhøgda (613 m) m. fl. Herredets nordligste Del
udgøres af det mellem Lerelvens øvre Løb og
Hurdalssjøen liggende skovbevoksede Fjeldparti,
der i sydøstlig Retning gennemskæres af
Kverndølaelvens Dalføre; de mest fremtrædende
Højder er i dette Partis vestlige Del
Brudalshøgda (557 m), i den østlige, af fl. mindre Elve
i sydlig Retning gennemskaarne Del Klofjeld
(667 m), Aaskampen (515 m) og Marifjeldet (702
m). — Af Herredets Elve er den vigtigste
Lerelven, der har sit Udspring paa det i V. mod
Hadeland liggende Fjeldparti; denne Elv, der
inden for Herredet danner 5 Fosse, hvoraf dog
ingen af særlig Betydning, danner saavel i N.
som under dens senere Løb inden Udløbet i
Øieren en Mængde Krumninger; dens vigtigste
Tilløb er Kverndøla fra N., Rotua fra V. og
Sogna, der fra Herredets Indre flyder mod S.
ned i Lerelven. Der har været fl. Lerras ved
denne Elv. Den eneste Indsø af Bet. er
Hurdalssjøen (175 m o. H.), der kun for en Del falder
inden for Herredet. Der er projekteret en Bane
fra Grua ved Nordbanen til Sæterstøen ved
Kongsvingerbanen. Denne vil gaa igennem N. i
Retning V.—Ø. — Til N. hører to Annekser,
Bjørke Anneks i N. og Holter Anneks i S. for
Hovedsognet; dette og Holter er de tættest
bebyggede Sogne, medens Bjørke Anneks har mere
spredt Bebyggelse. Til Gaardene, hvoraf fl. er
ret store, hører til Dels Sætre med gode
Havnegange. Agerbrug og Fædrift er Herredets
vigtigste Næringsveje. Af industrielle Anlæg mærkes
fl. Savbrug, Møller, Mejerier, Høvlerier og
Elektricitetsværk. Samtlige Kirker er gamle, N. Kirke
opført før 1240, ombygget 1693. N., der udgjorde
en Del af de gamles Raumafylke (Hovedsognet
og Bjørke svarende til det gl. Vestthorp), har
af Oldtidsminder kun en Del Gravhøje. Ved
Gaarden Løken i Holter skal i Aaret 1240 have
staaet et Slag mellem Skule Jarl og Haakon
Haakonsen’s Lenshøvdinger. Herredets Areal er
340,92 km2, hvoraf 14 km2 Ferskvand, 56,8 km2
Ager og Eng, 220,2 km2 Skov, Resten Snaufjeld
og Myr. Antagen Formue 1921: 19791600 Kr og
Indtægt 3101525 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«, »Akershus Amt« af J. Vibe [Kria 1897])
(N. S.). M. H.

Nannestad, Verner Ludvig, dansk
Præst, f. 9. Oktbr 1839 i Øster Velling, d. 22.
Oktbr 1899 som Sognepræst i Stellinge. N.
optraadte, særlig i sine senere Aar, som teologisk
Forf., og skrev adskillige Afhandlinger i »Theol.
Tidsskr.«. Særlig maa dog fremhæves hans
interessante Skildringer af dansk Prædiken i
nyeste Tid: »Portrætter fra Kirken (D. G.
Monrad, C. Hostrup, R. Frimodt), Bidrag til en
Karakteristik af dansk Prædiken i det 19. Aarh.’s
sidste Halvdel« (1895), og dens Fortsættelse i
»H. L. Martensen« (1897) og »Portrætter fra
Kirken« (J. H. Paulli. N. G. Blædel) (1899).
(J. P. B.). A. Th. J.

Nanni d’Antonio di Banco [-d-an↱tånio-di-↱baŋko],
ital. Billedhugger (c. 1375—1420),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free