- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
638

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nansen, Fridtjof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1910, »Intern. Revue d. gesammten Hydr.«,
Leipzig 1913; Spitsbergen waters: oceanographic
observations during the cruise of the »Veslemøy«
to Spitsbergen in 1912
, Vid. Selsk. Skr, I, 1915;
denne sidste Afhandling indeholder Resultater
fra et oceanografisk Togt til Spitsbergen med
N.’s private Yacht. — Disse Arbejder
indeholder foruden Tabeller og Kort en Række ny og
grundlæggende Betragtninger. Bl. a. kan
nævnes hans Paavisning af det Faktum, at
Bundvandet i »Det Norske Hav« er saa konstant i
Saltholdighed, at det kan bruges til Prøve paa
Rigtigheden af de forsk. Ekspeditioners
Bestemmelser. Enkelte generelle Problemer i
Oceanografien er behandlede i egne Afh.; han har
ogsaa konstrueret flere ny og meget nøjagtige
Maaleinstrumenter, bl. a. til Bestemmelse af
Specifikvægt: On hydrometers and the surface
tension of liquids
(1902); endvidere »Die
Ursachen der Meeresströmungen« (Petermann’s
Mitth. 1905); Dannelsen af Bundvandet i Havene
klarlægges i Afhandlingen: »Das Bodenwasser
und die Abkühlung des Meeres« (Intern. Revue
der gesammten Hydrographie, 1912); her
vender han sig bestemt mod Otto
Pettersson’s Issmeltningsteori. De fleste af disse
Arbejder er viet til Studiet af Det norske Hav,
Farvandet mellem Norge, Færøerne, Island,
Grønland og Spitsbergen. Hovedresultaterne er
samlet i Værket The Norwegian Sea (1906), som han
udgav sammen med ovenn. Dr. B. Helland
Hansen. Bl. a. peges der paa visse interessante
Overensstemmelser mellem Variationer i
Havets Temp , og Vekslinger i en Række biologiske
og meteorologiske Forhold. Disse Undersøgelser
er fortsatte og udvidede i et større Arbejde af
de samme to Forfattere: »Temperaturschwankungen
des Nordatlantischen Ozeans und in der
Atmosphäre« (Vidensk. Selsk. Skr, I [1916]). N.
har ogsaa studeret Havhundens og Kysternes
Form og har fremsat ny Synspunkter, som
gennemføres med stor Energi. Frugten af grundige
Studier over Kilderne til de nordlige Egnes
Opdagelseshistorie nedlagde han i Værket »Nord i
Taakeheimen« (1911). Hans store Erfaring og
praktiske Skøn igiver ham en ypperlig Basis for
at bedømme Kildernes Troværdighed. Mest
Opsigt vakte hans Paavisning af det overvejende
eventyragtige i Sagaen om Leif Eriksøn’s
Vinlandsfærd. »En Færd til Spitsbergen« skildrer
N.’s Togt 1912 i populær Form, men indeholder
desuden en hel Fylde af videnskabelige
Iagttagelser og Betragtninger over Polarlandenes
fysiske Geografi. I et andet Rejseværk:
»Gennem Sibirien« (1914) beretter han om en Rejse
til Jeniseis Munding, opover denne Elv og
videre med den sibiriske Bane til Vladivostok. Her
er ogsaa en Rigdom af alskens Iagttagelser
Studierne over Havets Bundforhold har han
genoptaget i Arbejdet: The strand flat and
isostacy
(1922). Her behandles særlig Dannelsen af
den saakaldte Strandflade langs Norges
Vestkyst, videre de kendte Strandlinier i fast Fjeld,
og Spørgsmaalet om Landets Synken og Stigen,
som forklares ved Virkningen af Isens Vægt i
Glacialtiden.

N.’s videnskabelige Arbejder præges af
Idérigdom, og en kraftig og konsekvent
Gennemførelse af Tankegangen, forbundet med en
sikker Følelse for den lovmæssige fysikalske
Sammenhæng mellem Naturfænomenerne. Hans
Sans for Klarhed og Form kommer ogsaa til
Syne i de talrige Illustrationer, han selv har
tegnet; de vidner tillige om en stor Natursans.
Den samme Kærlighed til Naturen giver sig
Udtryk i Bogen: »Friluftsliv« (1916), hvor han
vil vække Ungdommens Lyst til at færdes ude
i Skov og Mark. Sit Syn paa Naturen og Livet
har han sammenfattet i et Foredrag:
»Videnskab og Moral«, trykt i »Samtiden« 1908, holdt
som Presidential Address i The Social and
Political Education League
i London. I Striden om
Unionsopløsningen 1905 var det et stort Held for
Norge, at Landets Sag kunde fremlægges og
forsvares i de store Verdensblade af en Mand
med et Navn som N. Overordentlig Betydning
for Udlandets Bedømmelse af Forholdene fik
hans Brochure »Norge og Foreningen med
Sverige«, som ogsaa udkom paa Engelsk, Fransk
og Tysk. Han deltog senere i de uofficielle
Forhandlinger, som gik forud for Magternes
Anerkendelse af Norges selvstændige Stilling.
1906—08 var N. norsk Minister i London, men vendte
saa tilbage til sit Professorat i Kria. 1915 var
N. Præsident i Norges Forsvarsforening. Efter
Verdenskrigens Udbrud blev Norges Stilling
stadig vanskeligere, og N. tog i en Artikel i
»Samtiden« (Jan. 1917) til Orde for forsk.
Forholdsregler, som burde udføres, før det blev for
sent, bl. a. med Sigte paa Landets Forsyning
med Levnedsmidler, og disses Fordeling ved et
Rationeringssystem. Forslaget blev mødt med
afvisende Haan fra de ledende Kredse, men
efterhaanden blev man nødt til at gennemføre
alle disse Foranstaltninger. N. blev sendt til
Amerika for at forhandle om Norges
Proviantering, og en Overenskomst blev sluttet med
De Forenede Stater i April 1918.

I Maj 1920 begyndte N. sit storartede Arbejde
for Hjemsendelsen af Krigsfanger, tyske og
østerrigske i Sibirien, russiske i Mellemeuropa.
Paa denne Vis blev henimod 450000 Fanger
hjemsendte. N.’s dygtige og energiske
Administration af denne vanskelige Opgave vakte
Opmærksomhed, og da han 1921 optog Arbejdet
for at forsøge at redde de sultende Russere fra
Døden, fik han stor Tilslutning bl. a. af Det
Internationale Røde Kors, en Mængde veldædige
Foreninger, og Repræsentanter for 14
Regeringer. Ved en Konference i Genf blev N. valgt til
Overkommissær for Hjælpearbejdet, som blev
udført i Forstaaelse med den russ. Regering.
Det lykkedes at redde henimod 2 Mill.
Mennesker fra Hungersdøden, væsentlig i
Volga-Distriktet. Sammenslutningen blev formelt opløst
Septbr 1922, men Arbejdet er fortsat i
væsentlig samme Spor som »N.’s Organisation«. En
vanskelig Opgave har det været at skaffe
Beskæftigelse og Underhold for de to Mill. russ.
Flygtninge i Europa. Sine Erfaringer og
Iagttagelser fra Rusland har N. samlet i en Bog:
»Rusland og Freden« (1923). Han skildrer her,
hvordan Landets Økonomi i det hele er i
Fremgang, efter at de styrende har opgivet deres
mest upraktiske kommunistiske Teorier.
Fremstillingen er holdt i en meget saglig og upartisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0672.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free