- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
640

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nansen, Hans Lejerdal - Nansen, Peter - Nansenfondet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1821. Han var et af de mest fremtrædende
Medlemmer af Embedsmandsoppositionen; men hans
Holdning var dog ikke sjælden prisgivet
Tilfældighedens og hans Lunes stundom ret bizarre
Indskydelser. Med alt dette er han en
karakteristisk Type paa sin Tids norske Politikere.
(Litt.: O. A. Øverland, »H. L. N.« [Kria
1897]).
(O. A. Ø.). Wt. K.

Nansen, Peter, dansk Forf., f. i Kbhvn 20.
Jan. 1862, d. i Mariager 31. Juli 1918. Han var
Søn af en Præst og voksede op i Aalborg og
paa Herlufsholm, hvorfra han blev Student
1879. Hans Slægts — den Nathanson’ske
Families — Traditioner førte ham hurtig ind paa
Journalistik, og fra »Politiken«’s Stiftelse
(Efteraaret 1884) blev han i en Aarrække en af
Bladets bærende Kræfter. Oprindelig havde han
i Herman Bang’s Skole faaet sin journalistiske
Façon, men han udviklede hurtig sin Stil til
smidigt at kunne forme sig efter de forsk.
Emners og Situationers Behov; den kunde være
spodsk og følsom, officielt korrekt og gaminagtig
kaad; under en salonmæssig Ulastelighed kunde
den tillade sig de største Dristigheder, under
en godmodig Spøg kunde den gemme den
underfundigste Ondskab. Saaledes forstod N.
ogsaa altid med en yderst renlivet og fanetro
Radikalisme at forbinde en vis diplomatisk
Ogængelighed over for sine Kolleger »paa den
anden Side«. Disse Egenskaber lagde han ogsaa
for Dagen som Redaktør (1889—90) af »Af
Dagens Krønike«. Sit boglige Forfatterskab
begyndte N. med Novellesamlingen »Unge
Mennesker« (1883), hvori det Slægtled, han
repræsenterede, optraadte i sin Modedragt af elegant
Libertinage og aandsoverlegen Blaserthed.
Senere fulgte et Par dram. Smaating, en Samling
»Scener og Smaahistorier« samt Fortællingerne
»Et Hjem« (1891), »Fra Rusaaret« (1892),
»Julie’s Dagbog« (1893), »Maria« (1894), »Guds Fred«
(1895) samt Skuespillet »Judith’s Ægteskab«
(1898) og »Troskabsprøven« (1899). I alle disse
Bøger tegner sig et temmelig lidet foranderligt
Forfatterfysiognomi. Stilen rinder rolig og
behagelig, spejler Tingene klart og blødt, men
kan ogsaa nu og da bølge følelsesbevæget, gøre
et kaadt Hop eller sprudle lyrisk til Vejrs. Der
fortælles om fri Erotik inden for det borgerlige
Selskabs Rammer, om en ung Piges
Skuespillerforliebelse, om velplejede og velbehagelige Don
Juan’er i Bonjour og forfløjne smaa kbhvn’ske
Strøgdamer, om sørgmodig følsomme og erfarne
amis des femmes og om en fræk Spillen Halløj
med Borgerskabet, der til sidst sætter Kronen
paa Værket ved regulær Fruekirkevielse. En
følsom Idyl med en Møllerpige eller en køn
Lovsang til Hjemliv og Barnekammer tilsætter
nu og da den franske Frivolitet og den
udfordrende Forargelighed med forsonende
Elementer af hjemlig Danskhed og Borgerlighed.
Ærkeborgerlig — baade for det Gode og det Onde —
var N. i hele sit Anlæg og sin Dannelse,
germansk-jødisk i sin Følelsesblanding; i
Oversættelse slog han ogsaa hurtig godt an i Tyskland
og stiftede navnlig i wienske Jødekredse en Tid
ligefrem Skole. 1896 indtraadte N., efter at
have opgivet sin journalistiske Virksomhed, i det
Gyldendal’ske Bogforlag og øvede da en lang
Aarrække igennem dette stor Indflydelse paa en
Del af Bogmarkedet. I disse Aar gik imidlertid
hans eget Forfatterskab i Staa (Samlede
Værker 1908—09); først 1916 (s. A., som han opgav
sin Virksomhed i Forlaget, og ved sin
Fratræden modtog en »Hilsen og Hyldest fra
Digtere og Videnskabsmænd«) udkom Fortællingen
»Brødrene Menthe«, der gjorde forsk.
moralske Begreber til Genstand for en temmelig
paradoksal Kritik. I de faa Aar, inden hans Død
paafulgte, udgav han endnu et Par mindre
betydelige journalistisk-novellistiske Arbejder
(»Livets Lyst« [1917], »Hendes Elskede« [1918],
»Portrætter« [1918]).
V. V.

Nansenfondet er det populære Navn paa
»Fridtjof Nansen’s Fond til Videnskabens
Fremme«, hvis Statuter er stadfæstet ved kgl.
Resol. af 8. Decbr 1896 med Tillæg og
Ændringer af 25. Jan. 1899 og 13. Juni 1918. Fondet,
der er grundlagt ved frivillige Bidrag i
Anledning af »Fram«-Ekspeditionens lykkelige
Hjemkomst Aug. 1896, skal være en egen Stiftelse,
knyttet til Videnskabsselskabet i Kria. Renterne
af Fondet, hvis Kapital aldrig maa angribes,
skal anvendes til Videnskabens Fremme paa
alle Maader, som af dets Styre til enhver Tid
findes bedst, dog ikke til Bygninger i
videnskabeligt Øjemed. Som Formaal, der særlig bør
være Genstand for Fondets Virksomhed, er i
Statuterne fremhævet: Bidrag til Fremme af
videnskabelige Undersøgelser, Udgivelse af
videnskabelige Skrifter, Opmuntring af
videnskabelig Produktion ved Udsættelse af
Prisopgaver, Belønning af særlig fremragende
videnskabelige Opdagelser ell. Afhandlinger,
Understøttelse for udmærkede Videnskabsmænd til fri
videnskabelig Virksomhed. Til livsvarige
Belønninger kan for særlig fortjente Videnskabsmænd
anvendes indtil Halvdelen af den disponible
aarlige Renteafkastning. Styret bestaar af
Professor Fritjof Nansen, saa længe han lever og
ønsker at sidde i Styret, 4 Medlemmer af
Videnskabsselskabet i Kria, 2 af Universitetets
Professorer, Kirkedepartementets Chef og 2
stortingsvalgte Medlemmer. Dets Formand, som
vælges af og bl. Styrets Medlemmer, er siden
1920 Professor W. C. Brøgger. Af Fondets
Renter skal 1/10 lægges til Kapitalen. Foruden
Hovedfondet er senere ved private Gaver
tilvejebragt en Række Underfond og Særfond for spc.
Videnskaber. Ogsaa for disse Fond gælder
Hovedfondets Statutter og for enkelte af dem
derhos spc. Bestemmelser. Underfondene er flg. 5:
Det amerikanske Fond, Det østerdalske Fond,
Ole Evenstad’s Legat, Trondhjemsfondet og Fr.
Lundgreen’s Legat. Særfondene er flg. 12: »P. A.
Munch-Fondet for Fremme af norsk historisk
Forskning«, stiftet 1916—17; »Sophus
Bugge-Fondet for Fremme af humanistisk Forskning«,
stiftet 1916—17; »Sam. Eyde’s Fond til Fremme
af kemisk og fysisk Forskning«, stiftet 1916,
»Det medicinske Fond til Fremme af de
medicinske Videnskaber«, stiftet 1916—17; »Det
geologiske Fond til Fremme af norsk geologisk
Forskning«, stiftet 1916—17; »T. H.
Aschehoug-Fondet til Fremme af samfundsvidenskabelig
Forskning«, stiftet 1916—17; »Christoffer
Hannevig’s Fond til Niels Henrik Abel’s Minde«,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0674.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free