- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
642

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nanteuil, Robert - Nantiske Edikt - Nantokit - Nantshang - Nantua - Nantucket - Nantwich - Nao - Naos - Napa - Napata - Napellin - Naphi - Napicladium - Napier - Napier, Charles James

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maillard, N. et le département au XIX siècle
[Nantes 1896]).
(M. Kr.). E. St.

Nanteuil [nã↱tö.j], Robert, fr. Maler og
Kobberstikker, d. i Paris 1678, var i sin Fødeby
Reims Elev af Nicolas Regnesson og rejste
derefter til Paris, hvor han særlig lagde sig
efter Portrætfaget baade som Pasteltegner og
Kobberstikker. Han kom her i Forbindelse med
Abraham Bosse, paavirkedes ogsaa af Mellan
og Morin og udførte fra Begyndelsen af
1650’erne en stor Række Portrætstik; de er
fremragende ved den enkle og klare Teknik, der ikke
gør sig selvstændigt gældende, men lader de
udmærket opfattede Modeller træde frem i
deres fulde Ejendommelighed. N. er ubetinget
en af de betydeligste af alle Portrætstikkere.
Af hans talrige Værker — 240 Blade —, deraf
222 Portrætstik — maa særlig fremhæves de
enestaaende Portrætter i naturlig Størrelse af
Ludvig XIV, Anne d’Autriche m. fl. For
øvrigt har han portrætteret næsten alle, der
betød noget i Datidens Frankrig, saaledes
Ludvig XIV (stukket 11 Gange, de fleste ligesom
i Reglen hans øvrige Portrætstik efter egen
Tegning), Mazarin (14 Gange), Colbert (6
Gange), le Tellier (11 Gange), Anna af Østerrig,
Turenne, Séguier, Pomponius de Bellièvre, Jean
Loret og Marquis de Castelnau. En Række
Pasteller og Tegninger af N. findes i Louvre.
(Litt.: Ch. Loriquet, R. N., sa vie et son
œuvre
[1885]).
L. S.

Nantiske Edikt, se Edikt.

Nantokit, et hvidt Mineral fra
Kobbergruber i Omegnen af Nantoko i Chile, bestaar af
Kobberforklor Cu2Cl2.
(N. V. U.). O. B. B.

Nantshang, By i det østlige Kina,
Hovedstad i Provinsen Kiangsi, ligger ved højre Bred
af Kankiang og har c. 100000 Indb. N. er en
vigtig Plads for Handelen med Porcelæn. Byen
er dog kun en Skygge af, hvad den var før
Taiping-Oprøret. Den skal have haft 1 Million
Indb., og i Omegnen skal have været 500
Porcelænsfabrikker.
M. V.

Nantua [nã↱tya], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Ain, ved Banen til Lyon, 3000 Indb.
Den udmærker sig ved sin smukke Beliggenhed
ved N-Søen i en af Jurabjergenes Dale,
480 m o. H. Byen har et Collège og et
Agerbrugskammer samt en smuk Kirke i romansk
Stil. Den producerer en Del drejede Sager,
Silketøjer og Tyl og har en forholdsvis
betydelig Handel.
(M. Kr.). E. St.

Nantucket [nän↱tăkit], Ø i Atlanterhavet ved
Østkysten af U. S. A., Staten Massachusetts,
ligger 25 km S. f. Cape Cod og har et Areal paa
122 km2 med 8000 Indb. N., der er en sandet,
træløs Ø, har udmærkede Havbade og er et
yndet Sommeropholdssted. Indtil Midten af 19.
Aarh. var den Centrum for en betydelig
Hvalfangst, der nu er ganske ophørt, og Folketallet
har siden da været i Tilbagegang. Byen N. paa
Øens Nordside er anlagt 1671 under Navn af
Sherburne.
(H. P. S.). N. H. J.

Nantwich [↱nänt(w)it∫], By i det
nordvestlige England, ved Weaver i Cheshire og 22
km Vest for Stoke. C. 1500 var
Saltindustrien meget vigtig; nu er der kun Saltbade.
N. fabrikerer Klæde og Skotøj, er Midtpunkt
for Jagtture i Cheshire og har (1921) 7296
Indbyggere.
G. G.

Nao [↱naå], Cabo de la N., Forbjerg paa
Østkysten af Spanien, Prov. Alicante, ligger
under 38° 45′ n. Br., 17° 53′ 13″ ø. L. f. Grw.
N. danner Østspidsen af den sp. Halvø lige
over for den 91 km fjerne Ø Ibiza blandt
Pityuserne.
C. A.

Naos (gr.), det indre Rum i et gr. Tempel.

Napa [↱na.pa.], By i U. S. A., Staten
California, ligger ved Floden N., der falder i
San-Francisco-Bugten. Sindssygeanstalt. Udførsel af
Hvede, Frugt og Vin. (1910) 5791 Indb.
N. H. J.

Napata, Stad i Nubien ved Foden af
Gebel-Barkal, Sæde først for de ægypt. Statholdere over
Nubien og siden, da Ægypternes Herredømme
var gaaet tabt, for de indfødte Herskere, hvoraf
flere udstrakte deres Herredømme over
Ægypten. I N. lod disse sidste udhugge flere
Indskrifter med ægypt. Hieroglyfskrift og i
gammel-ægyptisk Sprog, der fortæller om deres
Bedrifter. De er opdagede og udgivne af
Mariette. N. synes efter nogle Lærdes Mening
ogsaa at være benævnet Meroe. Med dette Navn
betegnedes i Reglen en anden, sydligere
liggende By, der senere blev Hovedstad for det
æthiopiske Rige.
V. S.

Napellin, et bittertsmagende Alkaloid, der
angives at være fundet i Aconitum. Dets
Eksistens er tvivlsom.
R. K.

Naphi [↱nafi], se Anafe.

Napicladium Thüm., Slægt af
Hyphomycetes, som næppe er til at adskille fra
Helminthosporium; N. har ligesom denne enkeltstillede
mørke, flerrummede, valseformede Konidier
med glatte Ydervægge; Arterne af N. er i
Reglen Parasiter, saaledes f. Eks. N. arundinaceum
(Cda.) Sacc., der hos Tagrør fremkalder en alm.
udbredt, ret ødelæggende Sygdom paa Bladene,
som bliver blygraa og visner tidlig. Om N.
Hordei
Rostr., se Stribesyge.
(F. K. R.). C. F.

Napier [↱neipjə], By paa Ny Zeelands Nordø,
Hovedstad for Prov. Hawkesbay, Sæde for en
anglikansk Biskop, ligger omgivet af frugtbart
Ager- og Græsland ved Sydsiden af
Hawkesbay, forbundet med Wellington ved en
Jernbane. (1922) 17670 Indb.
M. V.

Napier [↱neipjə], 1) Charles James, Sir,
eng. General og Militærforfatter, f. 1782, d.
1853. Han deltog i Kampene mod Napoleon i
Spanien (1807—14) og i Krigen mod de forenede
Stater i Amerika (1811) og er senere særlig
kendt fra Indien; han var her som
Generalmajor fra 1841—47 Øverstbefalende over
Bombay—Armeen, besejrede flere Gange de tidligere
herskende Emirer og bragte Ro og Fred i Sindh
og Belutshistan. Hans energiske
Fremgangsmaade vakte det ostindiske Kompagnis
Misbilligelse, og N. kaldtes 1847 tilbage til England.
Foranlediget ved det eng. Nederlag 1849
sendtes han imidlertid paa ny som Generalløjtnant
til Indien, hvor han dog ved sin Ankomst fandt
Felttoget heldig afsluttet. Han har skrevet:
Lights and shades of military life (1851); Letter
on the defence of England by corps of
volunteers and militia
(1852). (Litt.: W. N., The
life and opinions of Sir Ch. J. N.
[1857]).

2) Napier, George Thomas, Sir, foreg.’s Broder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0676.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free