- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
643

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Napier, George Thomas - Napier, William Francis Patrick - Napier, Robert Cornelis, Lord - Napier, Charles - Napier, John - Napo - Napoleon (By i U. S. A.) - Napoleon I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eng. General, f. 1784, d. 1855. Han deltog med
Udmærkelse i Kampene i Spanien mod
Napoleon og var 1837—44 Guvernør i Kaplandet,
hvor han indlagde sig megen Fortjeneste af
Landets Administration.

3 William Francis Patrick, Sir,
eng. General og Militærforfatter, foreg.’s Broder,
f. 1785, d. 1860. N. deltog i Ekspeditionen mod
Danmark og Bombardementet 1807 og derefter
i Kampene 1809—14 i Spanien. Han blev 1841
Generalmajor og fungerede 1842—48 som
Guvernør af Guernsey. N. har været en ret
frugtbar Forfatter. Hans Hovedværk er History of
the war in Peninsula and in the South of
France
[1828—40 og senere i mange Oplag).
(Litt.: Bruce, Life of General Sir W. N.
[London 1864]).

4) Robert Cornelis, Lord N. af
Magdala, eng. Feltmarskal, f. 1810 paa Ceylon, d.
1890 i London. Han indtraadte 1826 i det
bengalske Ingeniørkorps og har gjort sig meget
kendt ved Ledelsen af store Anlæg af Veje og
Kanaler i Indien. 1857 blev han Oberst, deltog
under Seapoyoprøret som Generalstabschef
under Outram i Undsætningen af Lakhnau og
viste senere under Campbell megen Dygtighed
som Ingeniørchef. Som Generalmajor og
Divisionskommandør deltog han i Ekspeditionen
mod Kina og havde en væsentlig Andel i
Stormen paa Taku-Forterne og Indtagelsen af
Peking. 1861 afløste han Outram som Chef for
den indiske Regerings militære Departement
og kom 1865 i Spidsen for Bombay-Hæren, med
hvilken han som Generalløjtnant 1868 ledede
Ekspeditionen til Abessinien. Trods betydelige
Vanskeligheder trængte han sejrrig frem og
endte Kampen med Stormen paa
Klippefæstningen Magdala. I Begyndelsen af Juli ankom
N. til England, hvor han modtog Bathordenens
Storkors, en aarlig Pension paa 2000 £ og
udnævntes til Peer af Magdala. Han forblev i
Indien indtil 1876, da han ansattes som
Guvernør i Gibraltar. 1883 vendte han tilbage til
England, udnævntes til Generalfeltmarskal og
blev 1886 Guvernør i Tower i London. (Litt.:
F. M., Lord N. of Magdala [Breslau 1890]).
(B. P. B.). E. C.

Napier [↱neipjə], Charles, Sir, eng.
Admiral, f. 6. Marts 1786, d. 6. Novbr 1860. Han
traadte i den eng. Marines Tjeneste 1799 og
gjorde sig straks fordelagtig kendt under
Krigen mod Frankrig. Efter en heltemodig Kamp
ved Guadeloupe 1809 forfremmedes han til
Kaptajn, men trak sig derefter tilbage fra aktiv
Tjeneste i Marinen og gjorde i 2 Aar frivillig
Tjeneste ved Landhæren i Spanien. 1811 blev
han Chef for en Fregat, erobrede med denne
Øen Ponza ved den neapolitanske Kyst og blev
i den Anledning adlet. 1833 optraadte N. som
Admiral i portug. Tjeneste; 5. Juli sejrede han
ved St Vincent over Dom Miguel’s Flaade og
udnævntes herfor til portug. Greve, Aaret efter
traadte han atter ind i den eng. Marine, tjente
som Commodore under Admiral Stopford 1840,
opererede mod Mehemed Ali i Middelhavet,
erobrede St Juan d’Acre og sluttede Freden 1841.
Ved sin Tilbagekomst til England traadte han
ind i Parlamentet som Whig, 1846 avancerede
han til Kontreadmiral, 1853 til Viceadmiral
og blev Aaret efter Chef for den Flaade,
som under Krim-Krigen sendtes til de
russiske Østersøhavne. Hans Optræden her
bragte dog kun Skuffelser; naar undtages, at
han blokerede Bomarsund og besatte
Ålands-Øerne, udrettede han intet; ved sin Hjemkomst
blev han stærkt angrebet; i Parlamentet
forsøgte han — men kun med ringe Held —
at forsvare sig. 1858 blev N. Admiral, men kom
ikke oftere i aktiv Virksomhed. Han er Forf.
til en Del søkrigshistoriske Bøger, hvori han
har beskrevet de Felttog, i hvilke han har
deltaget.
C. W.-S.

Napier [↱neipjə], John, alm. kaldet Neper,
Baron af Merchiston, skotsk Matematiker og
Teolog, (1550—1617). Efter at have foretaget en
Studierejse i Udlandet, levede N. paa et
Landgods i Skotland, optaget dels af Tidens teol.
Stridigheder, i hvilke han deltog som
lidenskabelig Modstander af Katolicismen, dels af sin
Syslen med Matematik. Denne sidste blev
imidlertid afgjort hans Hovedbeskæftigelse, efter at
han 1594 havde opfundet Logaritmerne (s. d.).
Skønt Bürgi omtrent samtidig havde samme
Idé, blev det udelukkende N., der skaffede
Logaritmerne Indgang. Hans første
Logaritmetavle, der særlig havde trigonometriske
Anvendelser for Øje, offentliggjorde han i
Logarithmorum canonis descriptio (1614); en
Beskrivelse af Tavlens Konstruktion og Beregning har
han givet i det efter hans Død udgivne Værk
Mirifici Logarithmorum canonis constructio
(1619).
Chr. C.

Napo [↱napå], Biflod til Rio Amazonas,
kommer fra Cotopaxi i Ecuador, strømmer med
rivende Løb ned ad Østcordillerens
Skraaninger og ud i Amazona-Sletten, hvor den bliver
sejlbar ved Santa Rosa. Herfra løber den
videre gennem den skovbevoksede, næsten
mennesketomme Slette.
M. V.

Napoleon [nə↱pouljən], By i U. S. A., Stat
Ohio, ligger 58 km; SV. for Toledo ved den
sejlbare Maumee River og ved Miami-Kanalen
til Lake Erie. (1910) 4007 Indb. N. er Industriby.
N. H. J.

Napoleon I [fr. napåle↱ǡ], Kejser af
Frankrig og Konge af Italien
, f. 15. Aug. 1769
i Ajaccio, d. paa Skt Helena 5. Maj 1821. Han
var af gl Adelsslægt, Søn af Carlo Buonaparte
og hans Hustru Lætitia. Om hans Barndom og
Ungdom vides kun lidet, og de Fortællinger
derom, der har set Lyset efter hans Ophøjelse,
maa nærmest betragtes som Legender. Selv
fortæller han i Memoirerne, at han som Barn
hverken forbausedes over eller frygtede noget, at
han stod i skævt Forhold til alle, at hans
Moder forgæves søgte at faa Bugt med hans
stridbare Natur, og at hans Fader, der var en
oplyst Mand, var for stor en Ven af Fornøjelser
til at beskæftige sig med hans Opdragelse. Da
han var en noget svagelig Natur, søgte han at
vinde Kræfter ved at strejfe rundt paa Corsicas
Bjerge. Faderen havde forladt Pasquale Paoli’s
Parti og sluttet sig til den franske Guvernør,
General Marboeuf. Denne understøttede
Familien ved bl. a. at tilbyde at ville betale
Undervisningen for de to ældste Sønner, Josef og N.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0677.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free