- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
646

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Napoleon I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paris gav Direktoriet ham Kommandoen over
Oceanarmeen, der ikke eksisterede, men
skulde dannes for at gøre Landgang i England. N.
foretrak dog at gaa til Orienten, og
Direktoriet gik — maaske for at blive fri for ham i
Frankrig — ind paa hans Forslag om at
sende en Hær paa 35000 Mand til Ægypten, for
derfra at gaa mod Englænderne i Indien; at
Ægypten tilhørte Tyrkiet tog man intet
Hensyn til.

Felttoget 1798—99. 3. Maj kom N. til
Toulon, og 19. s. M. afsejlede Flaaden. Efter
undervejs at have tvunget Malta til at overgive
sig ankom den foran Alexandria 1. Juli, og 2.
Juli blev Byen besat. Derpaa rykkede N. frem,
sejrede 21. i Slaget ved Pyramiderne, erobrede
22. Kastellet i Kairo og tog 24. Hovedkvarter
i Byen. Men 2. Aug. ødelagde Admiral Nelson
den fr. Flaade paa Abukirs Red, og Tyrkiet
besluttede at sende en tyrkisk Hær gennem
Syrien, medens en anden skulde samles paa
Rhodos for at gøre Landgang i Ægypten. N. gik
først mod Syrien med et Korps paa 13000
Mand. 20. Febr erobredes El Arisch, 7. Marts
stormedes Jaffa. 17. Marts naaede N. Acre.
Belejringen paabegyndtes straks, og 28. foretoges
en Storm, men den mislykkedes. Efter at en
tyrkisk Undsætningshær var blevet slaaet 16.
Apr. ved Thabor, foretog N. en ny Storm paa
Acre, men han led saa betydelige Tab, at han
maatte vende tilbage til Ægypten. 14. Juni
naaede han Kairo. 11. Juli landede Tyrkerne
fra Rhodos med 12000 Mand ved Abukir. N.
slog dem 25. Juli saa fuldstændig, at kun en
meget lille Rest undkom. Uvist paa hvad Maade
fik N. nu Efterretning om, at de fr. Vaaben
havde lidt Nederlag i Italien. Han besluttede
at vende hjem, rejste 18. Aug. til Alexandria,
overgav herfra Kommandoen til General
Kléber og afsejlede 23. paa en fransk Fregat,
ledsaget af Berthier og nogle Adjutanter. 9. Oktbr
landede han i Fréjus og begav sig straks til
Paris.

Under N.’s Fraværelse havde Sieyès og
Barras 30. Prairial (18. Juni 1799) udført et
Statskup, hvorved Roger-Ducos, Moulin og Gohier
var komne ind i Direktoriet. Østerrig havde
dannet den anden Koalition; den bataviske
Republik havde løsrevet sig, og Erobringerne i
Italien var gaaet tabt, saa at kun Genua var
tilbage. Denne Situation bevirkede, at, skønt
N. var strafskyldig, fordi han havde forladt den
ægyptiske Hær uden Direktoriets Samtykke, var
der dog ingen, der vovede at kræve ham til
Regnskab. Det gjorde ham dristig, og i Troen
paa, at han var den eneste, der var i Stand til
at bringe Orden i Forholdene, fik han Sieyès
og Roger-Ducos paa sin Side, formaaede
Barras til at holde sig neutral og stillede Moulin
og Gohier under Bevogtning. Da dette var
ordnet, gennemførte han 18. og 19. Brumaire (9.
og 10. Novbr 1799) et Statskup og dannede en
provisorisk Regering, der bestod af ham, Sieyès
og Roger-Ducos. En ny Forfatning af 24. Decbr
lagde Regeringen i Hænderne paa en
Førstekonsul, valgt paa 10 Aar, og to raadgivende
Konsuler. Til Førstekonsul valgtes N., og de to
andre Poster besattes med Cambacérès og
Lebrun. N. forberedte sig saa paa Felttoget i
Italien.

Felttoget 1800. Ved Aarets Begyndelse
stod Masséna i Italien foran Genua. Over for
ham stod 80000 Østerrigere i Piemont under
Melas. For at vildlede Fjenden lod N. officielt
bekendtgøre, at der skulde dannes en
Reservehær i Dijon, under Berthier; men Afdelingerne
dirigeredes til Genève, hvor der samledes 42000
Mand. I Dagene fra 15. til 22. Maj gik denne
Hær over Skt Bernhard til Ivrea og brød op
herfra til Milano, hvor N. ankom 2. Juni.
Melas havde imidlertid tvunget Masséna, der kun
havde c. 16000 Mand, tilbage til Genua, der blev
belejret. 4. Juni maatte Masséna dagtinge efter
et glimrende Forsvar. Derpaa samlede Melas
sin Hær ved Alessandria. Efter at 15000 Mand,
der var afsendte fra Rhin-Armeen over Skt
Gotthardt, havde besat Milano, gik N. mod
Melas; men Frygten for, at denne skulde søge
at undslippe, bragte N. til at detachere. 14.
Juni kom det til Slaget ved Marengo. Desaix,
der var detacheret, fik straks Befaling til at
støde til og lovede at indtræffe Kl. 4
Eftermiddag. Foreløbig gjaldt det altsaa for N. om at
holde igen. Men Melas’ Overmagt var for stor,
og Kl. 1 maatte de franske Tropper vige paa
hele Linien. Sejrsglad befalede Melas sin
Stabschef at forfølge med en stor Kolonne og begav
sig saaret til sit Kvarter for at skrive
Beretningen om Sejren. Hans Stabschef forfulgte;
Klokken var blevet 5. Da indtraf Desaix. Han
kastede sig mod den fjendtlige Kolonne;
Kellermann vendte om og huggede ind, og alle de
retirerende Tropper fulgte Eksemplet. Snart
opstod der den fuldstændigste Forvirring i
Fjendens Kolonne, og den formentlige Sejr
forvandledes til et Nederlag; men Desaix faldt. Melas
indledede næste Dag Underhandlinger, hvorved
han gik ind paa at rømme Terrainet til Mincio.
Felttoget i Tyskland, der førtes af Rhin-Armeen
under Moreau, fik ogsaa et heldigt Udfald
(Sejren ved Hohenlinden 3. Decbr 1800), saa at
Østerrig blev tvunget til 9. Febr 1801 at slutte
Freden i Lunéville. Den stadfæstede Freden i
Campo Formio, saa at Østerrig godkendte
Oprettelsen af den bataviske, helvetiske,
cisalpinske og liguriske Republik. I Ægypten havde
Forholdene udviklet sig til Ugunst for
Franskmændene; Kléber blev myrdet (Juni 1800), og
hans Efterfølger, Menou, kapitulerede (1801).

N. var 3. Juli 1800 kommen tilbage til Paris
for som Førstekonsul at bringe Orden i Statens
Anliggender. Statens Kredit blev forbedret, en
Statsbank oprettedes, og der sluttedes en
Handelstraktat med Nordamerika. Den katolske
Religion blev, ved Konkordatet med Paven, atter
Statsreligion. Undervisningsvæsenet
reformeredes, og der blev paabegyndt Udarbejdelsen af en
Lovbog (se Code Napoléon), der blev
færdig 1803. Æreslegionen indstiftedes 25. Maj 1802.
Lige over for de Proskriberede, Emigranterne
og Adelsmænd, der havde mistet deres
Ejendomme, optraadte N. saa forsonlig, at Greven
af Provence — den senere Ludvig XVIII — et
Øjeblik troede paa, at Bourbon’erne atter kunde
vende tilbage; men N. berøvede ham enhver
Illusion. Men var N. saaledes forsonlig paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0680.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free