- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
648

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Napoleon I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rykkede frem, og 2. Decbr vandt N.
Tre-Kejserslaget ved Austerlitz, om hvilket han paa
Skt Helena udtalte: »Jeg har leveret 30 Slag som
det, men jeg har aldrig set noget, hvor Sejren
var saa afgørende, og Tilfældet havde saa lidt
Spillerum«. Forhandlingerne med Østerrig førte
til, at der 26. Decbr sluttedes Fred i Pressburg.
Østerrig maatte afstaa 1) til Kongeriget Italien
Venedig, Friaul og Dele af Istrien og
Dalmatien, 2) til Bayern Tyrol og 3) til Württemberg
nogle Distrikter, i alt 1140 km2, med 2800000
Indbyggere. Desuden maatte Østerrig godkende
Schweiz’ Forfatning, finde sig i, at Kurfyrsterne
af Bayern og Württemberg antog Kongetitlen,
samt betale en betydelig Sum i
Krigsomkostninger. Masséna fik efter Austerlitz Befaling til at
rykke ind i Neapel. Han besatte Fastlandet,
hvorefter N. afsatte Kongehuset og gjorde sin
Broder Josef til Konge. Forhandlinger med
Preussen og Bayern førte til, at Preussen fik
Hannover imod at afstaa Anspach og
Neuchâtel. Bayern fik Anspach mod at afstaa Berg,
der blev gjort til et Storhertugdømme under
Murat, og Berthier fik Neuchâtel, der blev gjort
til et Fyrstendømme. Den bataviske Republik fik
Navn af Kongeriget Holland, og N.’s Broder
Louis blev gjort til dets Regent. 12. Juni
dannedes Rhin-Forbundet af Bayern,
Württemberg, Baden og tyske Smaastater, der over for
Frankrig forpligtede sig til i Krigstilfælde at
stille et Kontingent til fælles Forsvar. Kejser
Frants tog deraf Anledning til at nedlægge
Titlen: Kejser af Tyskland. Med England, hvis
Flaade 21. Oktbr 1805 havde sejret ved
Trafalgar, hvor Nelson faldt, var der atter indledet
Forhandlinger, men uden Resultat, og med
Rusland var der undertegnet Fredspræliminærer
i Paris. Men Kejser Alexander nægtede at
godkende dem og dannede den fjerde
Koalition, der kom til at bestaa af Rusland,
Preussen, England og Sverige. Da det var sket,
forlangte Preussen, at N. skulde rømme Tyskland,
og at Rhinen skulde være Grænse mellem
Frankrig og Tyskland. Svaret var en ny Krig.

Felttogene 1806—08. I Begyndelsen af
Oktbr havde N. koncentreret den store Armé
paa Linien Bayreuth-Bamberg, og »i en
Bataillonsfirkant paa 200000 Mand« rykkede han
frem for at omgaa Preussernes venstre Fløj.
Den 14. Oktbr sejrede N. ved Jena over Fyrst
Hohenlohe, og samme Dag slog Davout
Preussernes Hovedstyrke ved Auerstädt. Forfølgelsen
begyndte 15. Oktbr, og den førte til, at den
preussiske Hær blev opreven. Hamburg og
Bremen besattes af fr. Tropper, og de eng.
Handelsvarer, der fandtes smst., blev beslagte.
Kurfyrsten af Sachsen, der havde sluttet sig til
Preussen, indgik den 11. Decbr en Overenskomst med
N., hvorved han traadte ind i Rhin-Forbundet
med Titel af Konge. N., der den 27. Oktbr
ankom til Berlin, udskrev en Brandskat paa 150
Mill., proskriberede fjendtlige Familier og lod
Embedsmændene aflægge Ed paa, at de vilde
afholde sig fra al Forbindelse med Frankrigs
Fjender. Russerne var imidlertid rykkede frem
i 2 Hære; den ene, 55000 Mand under
Bennigsen, naaede Pultusk i Novbr, den anden, 36000
Mand under Buxhövden, var noget længere
tilbage. Desuden stod der et preuss. Korps paa
15000 Mand under Lestocq ved Thorn.
Bennigsen besatte Warszava. N. ankom den 27. Novbr
til Polen og gik mod Bennigsen. Denne gik
tilbage, forenede sig med Buxhövden og optog
Kampen. N. angreb den 26. Decbr ved Pultusk
og Golymin, men uden Resultat, og daarlige
Veje, slet Vejrlig og mangelfuld Forplejning
tvang ham til at gaa bag Weichsel og Ukra
med Hovedkvarter i Warszava. For at faa
Afgangen erstattet udskreves 80000 Mand.
Bennigsen samlede begge russ. Hære under sin
Kommando og rykkede frem. N. gik imod ham, og 8.
Febr 1807 kom det til det uafgjorte, men for N.
meget blodige Slag ved Eylau. Afgangen tvang
N. til at tage Stilling bag Passarge for at
afvente Forstærkning og dække Belejringen af
Danzig. For at erstatte Afgangen foretog
Kejseren en ny Udskrivning paa 80000 Mand.
Danzig faldt 26. April. N. greb saa Offensiven og
sejrede 14. Juni over Bennigsen ved Friedland.
Underhandlingerne førte derefter til, at der
blev sluttet en Vaabenstilstand i Tilsit,
hvorefter N. 24. og 25. Juni havde en Sammenkomst
i samme By med Kejser Alexander. Kongen af
Preussen, der med sin Familie var flygtet til
Königsberg, blev indbudt til at deltage i
Forhandlingerne. Freden blev den 8. Juli
undertegnet med Rusland, og den 9. med Preussen.
»Af Hensyn til Kejser Alexander« lod N. den
preuss. Konge beholde en Del af sine Lande,
saa at Preussen fra 5570 Kvadratmil med
henved 10 Mill. Indb. kun blev reduceret til 2877
Kvadratmil med henved 5 Mill. Danzig blev en fr.
Enklave, Kongen af Sachsen fik
Storhertugdømmet Warszava. Af Hannover, Braunschweig,
Hessen-Kassel, Fulda og Paderborn dannedes
Kongeriget Westfalen, der, med Kassel som
Hovedstad, blev givet til N.’s Broder Jérôme.
N. indvilgede i, at Rusland fratog Sverige
Finland, og det var en Indrømmelse mod Kejser
Alexander, at Polen ikke blev genoprettet. Der
var atter indtraadt en Situation, som af N.
burde have været benyttet til at søge
Forstaaelse med England, hvad der næppe havde
været forbundet med Vanskelighed. Men
allerede 21. Oktbr 1806 havde N. fra Berlin
proklameret Fastlandsspærring over for England,
og ved Freden i Tilsit bestemtes, at det
fremtidige Preussen skulde lukke sine Havne for
denne Magt. For at opnaa det samme med sv.
Pommern var Stralsund og Rügen blevne
besatte af fr. Tropper. Gennem Tryk søgte N. at
opnaa, at ogsaa Danmark og Norge gik med til
Fastlandsspærringen; men han fik til Svar, at
Regeringen ønskede strengt at bevare sin
Neutralitet, og den gav England de bestemteste
Forsikringer i samme Retning. Desuagtet
overfaldt England Danmark og tvang det til at
udlevere sin Flaade. 14. Oktbr 1807 erklærede N.,
at han vilde modsætte sig enhver Handels- og
politisk Forening med England. Rusland
sluttede sig hertil ved 16. s. M. at bryde Forbundet
med England, og erklærede det Krig 7. Novbr.
Danmark-Norge, der efter Overfaldet stod som
Englands Fjende, sluttede den 31. Oktbr
Forbund med Frankrig. Nu var der kun een Stat,
der førte Handel med England, og det var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0682.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free