- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
649

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Napoleon I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Portugal. Aug. 1807 havde N. foreslaaet denne Magt
at slutte sig til Frankrig og erklære England
Krig. Da han fik et afslaaende Svar,
dekreterede han 13. Oktbr, at Huset Braganza var
afsat, og sluttede 27. s. M. i Fontainebleau en
Overenskomst med Spanien om Portugals
Deling. Junot rykkede saa ind i Portugal med
27000 Mand, og 30. Novbr naaede han efter
betydelige Tab Lissabon. Da det ikke var N.’s
Hensigt at opfylde Fontainebleau-Overenskomsten,
besluttede han nu at undertvinge Spanien.
Under Paaskud af at ville understøtte dette
Land mod Landgangsforsøg fra eng. Side sendte
N. Murat til Spanien med en Hær paa 100000
Mand. Murat naaede Madrid 23. Marts 1808.
Her var det 19. Marts kommet til en Opstand,
ved hvilken Fredsfyrsten Godoy blev styrtet, og
Kongen, Karl IV, maatte abdicere til Fordel
for Sønnen, Ferdinand VII. Da N. fik
Underretning herom, begav han sig til Bayonne, hvor
han 20. April havde en Sammenkomst med Karl
IV. Denne overtog atter Regeringen, men
afstod sine Rettigheder til N. imod at faa anvist
Compiègne som Opholdssted og udbetalt en
ubetydelig Sum Penge. Efter at Ferdinand VII
derpaa var bleven trykket til ogsaa at opgive
sine Rettigheder, gjorde N. 6. Juni 1808 Kong
Josef til Konge af Spanien og Murat til Konge
af Neapel. For at svække Spaniens Modstandskraft
sendte N. 16000 Mand af de bedste sp.
Tropper under La Romana til Danmark for at
indlemmes i den Hær, der under Bernadotte
skulde gaa mod Sverige. Spanierne vilde ikke
finde sig i den ny Ordning, Befolkningen rejste
sig og greb til Vaaben. I Beg. vandt dog de fr.
Tropper Fremgang; men det lykkedes Spanierne
at tvinge General Dupont til ved Bailen at
kapitulere med 13000 Mand, og derpaa greb de
overalt Offensiven. Kong Josef maatte forlade
Madrid og den fr. Hær trække sig bag Ebro.
I Portugal gik det ikke bedre for de fr.
Vaaben. Wellesley landede med en eng. Hær og
tvang den 30. Aug. Junot til at slutte en
Overenskomst i Cintra, hvorefter hans Hær førtes
tilbage til Frankrig paa eng. Skibe. N. indsaa
Nødvendigheden af, at han selv gik til
Spanien for at bringe Orden i Forholdene, men
forinden maatte han til Erfurt, hvor der skulde
holdes Fyrstestævne. Han ankom til denne By
27. Septbr og traf Kejser Alexander, 4 Konger,
2 Storhertuger og 7 Hertuger med Familier og
et straalende Følge, og der blev holdt Fester i
over 14 Dage. Politikken blev dog ikke lagt til
Side, thi Kejser Alexander fik N.’s Samtykke
til at besætte Donau-Fyrstendømmerne mod til
Gengæld at love N. at angribe Østerrig, hvis
denne Magt paaførte Frankrig Krig, medens
N. var i Spanien. 12. Oktbr skrev begge
Kejsere i Forening et Brev til Kongen af England
for at faa sluttet Fred, men de fik et afvisende
Svar. Fra Erfurt begav N. sig til den fr. Hærs
Hovedkvarter i Vittoria, hvor han ankom 5.
November. Den franske Hær var bragt op
til 190000 Mand. Spanierne raadede over
henved 100000. N. rykkede frem og naaede 2.
Decbr Madrid, men her rejstes der en
haardnakket Modstand, der først overvandtes den 4.
om Morgenen. N. blev i Madrid med
Hovedstyrken, medens den øvrige Del af Hæren
fortsatte Fremrykningen. Spanierne maatte vige;
men under Tilbagegangen fik de Understøttelse
af La Romana, hvem det var lykkedes at slippe
bort fra Danmark med 9000 Mand, og en eng.
Hær under Moore, der var landsat i Portugal,
rykkede ind i Spanien. Paa Efterretning herom
forlod N. Madrid med 40000 Mand og gik mod
Moore. Men da denne trak sig saa hurtig tilbage
til Coruña, at N. ikke kunde naa ham, overlod
Kejseren Forfølgelsen til Soult og vendte
tilbage til Madrid. N. tillagde ikke den spanske
Modstand videre Bet., skønt de opnaaede Sejre
nærmest maa kaldes Pyrrhussejre; han begav
sig derfor til Paris, hvor han indtraf 23. Jan.
1809, for at forberede Felttoget mod Østerrig.
Preussen var gjort uskadelig ved 9. Juli det
foreg. Aar at indgaa en Overenskomst,
hvorefter dets Hær blev reduceret til 40000 Mand,
— disse fornyedes hvert Aar, hvorved der
skabtes en stor Reserve — og i Efteraaret var
der i Frankrig blevet udskrevet 160000 Mand.

Felttoget 1809. I Beg. af April 1809
havde Østerrig samlet 2 Hære, en paa 49000
Mand i Böhmen og en paa 126000 Mand, der
stod ved Inn under Ærkehertug Karl. Berthier
førte midlertidig Kommandoen over de 143000
Mand, der var under Koncentration i
Tyskland. 9. Apr. afgav Østerrig Krigserklæringen
og begyndte Operationerne. I Italien blev Eugen
slaaet og holdt kun med Vanskelighed Stand
mod Østerrigerne, og i Tyskland fik Berthier
Lejlighed til at godtgøre, at han ikke havde
opfattet det mindste af Principperne for N.’s
Krigsføring, thi han opererede paa en saadan
Maade, at den store Armé, hvis Styrke var
bragt op til 176000 Mand, 16. Apr. stod splittet
i to store Grupper, en ved Regensburg og en
ved Augsburg, skilte ved en Afstand af 120 km,
og samtidig var Ærkehertug Karl naaet frem til
Isar og stod rede til at gennembryde det fr.
Centrum. Men 17. April indtraf N. i
Donauwörth. Han greb straks Offensiven, oprettede
de af Berthier begaaede Fejl, og gennem
Kampene ved Abensberg, Landshut og Eckmühl i
Dagene 19. til 22. Apr. tvang han Ærkehertug
Karl til at gaa tilbage til Regensburg, passere
Donau og trække sig tilbage langs dens venstre
(nordlige) Bred mod Wien. N. fulgte efter paa
højre Donau-Bred og naaede Wien 13. Maj og
traf Forberedelser til at gaa over Donau ved
Lobau-Øen. 21. begyndte Overgangen, og det
kom til Kamp samme Dag med Ærkehertug
Karl ved Aspern og Esslingen. Kampen
fortsattes den følgende Dag, men N.’s Broer gik itu,
saa at Reserven ikke kunde komme over, og
derfor maatte han efter store Tab trække sig
tilbage til Lobau. Efter at have trukket
Forstærkninger til sig og forberedt Overgangen saa
omhyggelig som muligt gik N. 5. Juli atter over
ved Lobau med 200000 Mand og angreb samme
Eftermiddag Ærkehertug Karl, der kun
raadede over 128000. Angrebet blev afslaaet, men
fortsattes den næste Morgen i det blodige Slag
ved Wagram. N. sejrede, og Østerrigerne
sluttede 12. Juli en Vaabenstilstand i Znaym, der
førte til Freden i Wien 14. Oktbr 1809. Ved den
maatte Østerrig afstaa de illyriske Provinser til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0683.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free