- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
651

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Napoleon I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hær paa 45000 Mand under Bagration i det
sydlige Litauen, og en Reservehær paa 46000
Mand under Tormasoff var under Dannelse.
Desuden kunde Moldau-Armeen, der stod i
Donau-Fyrstendømmerne, trækkes til. N. havde
samlet en Hær paa 450000 Mand med 1200
Kanoner; med den rykkede han i Juni over den russ.
Grænse. Hans smukke Felttogsplan ødelagdes
straks ved den uheldige Maade, paa hvilken
Jerôme opererede mod Bagration, og derpaa
skete det, man inden Felttoget havde forudsagt
Kejseren: Russerne trak sig tilbage uden at
ville indlade sig paa noget Hovedslag for at
faa N. til at følge efter, svække sig ved
Detacheringer og p. Gr. a. mangelfuld Forplejning
selv besørge sin egen Hærs Ødelæggelse.
Derfor forefaldt det første større Sammenstød først i
Slaget ved Smolensk, den 16. og 17. Aug., efter
hvilket Russerne atter trak sig tilbage. Men den
russ. Befolkning forstod ikke Fordelene ved
denne Krigsførelse, og Opinionen fremtvang, at
Barclay blev afløst af Kutusov, og at denne,
bøjende sig for Opinionen, tog Stilling ved
Borodino. Her kom det 5. Septbr til det
blodigste Slag, den nyere Krigshistorie kender, og
Kutusov maatte efter at have tabt Halvdelen
af sin Styrke trække sig tilbage for at blive
forstærket. N. naaede Moskva 14. Septbr med
90000 Mand, uagtet de Korps, der ankom til
Moskva, ved Passagen af den russiske Grænse
havde talt 280000 Mand. Byens Brand og
Kejser Alexander’s faste Beslutning om ikke at
ville indlade sig i Underhandlinger med N.
burde have bragt Kejseren til hurtigst muligt
at tiltræde Tilbagetoget. Men han ventede, til
Kutusov, der havde faaet bragt sin Hær op til
114000 Mand, rykkede frem; saa begyndte han,
18. Oktbr, den frygtelige Tilbagegang. For at
faa Frihed vendte han sig først mod Kutusov,
som han slog 24. Oktbr ved Malo Jaroslavetz.
Nu gjaldt det om at naa Magasinerne i
Smolensk. Befolkningen havde grebet til Vaaben,
saa at man overalt traf paa Fjender. Vinteren
begyndte at gøre sin Indflydelse gældende, og
Kutusov’s Kosaksværme angreb uafbrudt. 9.
Novbr naaede N. Smolensk. Hæren havde haft
en Afgang af 50000 Mand og største Delen af
Hestene. N. fortsatte Tilbagetoget for at komme
over Beresina. De forsk. russ. Hære var
imidlertid dirigerede frem paa hans
Kommunikationslinie og spærrede ham Tilbagetoget,
medens han samtidig forfulgtes af Kutusov. N.
naaede Beresina med 34000 Mand. Efter at have
slaaet 2 Broer maatte han fra 26. Novbr om
Middagen til 28. om Morgenen tilkæmpe sig
Overgangen, men for dem, der var komne over,
var der ingen anden Frelse end Flugten.
3. Decbr naaede N. Molodetschno med 8800 Mand,
og herfra udfærdigede han den 29. en Bulletin,
der beskrev Tilbagetoget fra Moskva. Den skulde
forberede Ulykken, men var stærkt farvet. 5.
s. M. ankom Kejseren til Smorgoni, hvor han
bl. a. fik Underretning om Malet’s Oprørsforsøg
i Paris; han afgav Kommandoen over Hærens
sørgelige Rester til Murat og rejste til Paris
for at organisere en ny Hær. Der var i alt
gaaet 610058 Mand over Niemen; 31. Decbr var
der i alt kommet 85000 Mand tilbage, men deraf
talte Macdonald’s, Schwarzenberg’s og
Beynier’s Korps, der havde opereret paa de
yderste Fløje og havde lidt mindst, 65000 Mand.
Det var N.’s Hensigt, at Resterne af den store
Armé skulde samles bag Weichsel. Men 16000
Preussere, der stod under Macdonald, forlod
de fr. Faner, og Schwarzenberg, der raadede
over 30000 Mand, sluttede, da Russerne rykkede
frem, en stiltiende Overenskomst med disse og
trak sig tilbage til Østerrig. Murat havde
forladt Hæren og givet Kommandoen til Eugen,
der samlede 15000 Mand ved Posen. Da
Russerne rykkede frem, blev han nødt til at trække
sig tilbage til Elben, uagtet han blev
forstærket, thi Preussen havde 28. Febr sluttet
Forbund med Rusland og forstærkede den russiske
Hær. Efter Ankomsten til Paris benyttede N.
Tiden til at stampe en Hær op af Jorden. Fra
Septbr 1812 til Apr. 1813 blev der udskrevet
524000 Mand, hvoraf henved 400000 var i
Alderen 19 og 20 Aar. Det var Frankrigs Ungdom,
der skulde ofres, ikke for Fædrelandets Skyld,
men alene for at tilfredsstille N.’s Ærgerrighed.
N. havde nu Rusland, Preussen og England
imod sig, Danmark stod vaklende, Sverige
maatte paaregnes som Modstander, og Østerrig
søgte kun et Paaskud for at bryde med ham;
med Paven forsonede han sig dog Jan. 1813.

Felttoget 1813. 18. Apr. ankom N. til
Mainz. Han havde faaet samlet en Hær paa
200000 Mand, men som, naar de Syge
fradrages, næppe talte mere end 170—180000 Mand.
Den var løst sammensat; thi mange af
Soldaterne forstod næppe at bruge et Gevær, og
Befalingsmændenes Antal var kun ringe. Desuagtet
gik N. med Tillid i Kampen i Troen paa, at
hans Geni vilde finde Midlerne til at komme
over alle Farer. Og denne Tro vilde ikke være
bleven skuffet. Men, hvad N. vandt som
Feltherre, satte han over Styr som Kejser, thi han
vilde nu som før diktere Freden. De Forbundne
stod med henved 90000 Mand i og S. f. Leipzig.
Kutusov var død 28. April, og Wittgenstein
førte Kommandoen. 2. Maj kom det til Slaget
ved Lützen; N. sejrede. De Forbundne gik
tilbage over Elben og tog Stilling ved Bautzen.
N. fulgte efter, slog dem ved Bautzen 19. og
20. Maj og forfulgte dem til Breslau. Østerrig
havde imidlertid arbejdet paa at faa sluttet en
Vaabenstilstand; den kom i Stand 4. Juni og
skulde vare i 20 Dage. N. havde begivet sig til
Dresden, hvor han havde en Forhandling med
Metternich. Denne forestillede forgæves
Kejseren Nødvendigheden af at gøre Indrømmelser;
alt, hvad han opnaaede, var, at
Vaabenstilstanden blev forlænget til 10. Aug., samt at N. antog
Østerrigs Mægling ved den Kongres om Freden,
der skulde afholdes i Prag. Disse
Forhandlinger begyndte, men N. førte dem kun paa
Skrømt, for at faa Tid til at bringe sin Hær op
til 400000 Mand. Caulaincourt, der var sendt
til Prag, meldte den 8. Aug., at Betingelserne
for Freden var: Storhertugdømmet Warszavas
Deling mellem Rusland, Preussen og Østerrig,
en Forøgelse af Preussen, Afstaaelsen af de
illyriske Provinser til Østerrig, Opgivelsen af
Hamburg, Lübeck og de Territorier, der den
13. Decbr 1810 var blevne indlemmede i Frankrig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0685.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free