- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
652

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Napoleon I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samt af Protektoratet over
Rhin-Forbundet. Man forlangte et bestemt Ja ell. Nej
herpaa inden 1. August, da Østerrig i modsat Fald
vilde erklære Frankrig Krig den 11., og
Caulaincourt bad indstændig Kejseren om at gaa
ind paa Forslaget. Men N. afsendte et Svar,
der kun indeholdt en meget lille Indrømmelse,
og det afgik først fra Dresden den 10. August,
saa at Kejseren vidste, at det maatte komme
for sent. Følgen var, at Østerrig erklærede Krig
12. Aug., og Sverige greb nu ogsaa ind. De
Forbundne raadede over henved 470000 Mand.
Hovedarmeen, 247000 Mand, stod i det nordlige
Böhmen under Schwarzenberg, den schlesiske
Armé, 100000 Mand under Blücher, i Egnen ved
Breslau, og Nordarmeen, 124000 Mand under
Kronprinsen af Sverige, ved Berlin. Ifølge en
i Trachenberg 12. Juli vedtagen
Operationsplan skulde alle 3 Hære gribe Offensiven og gaa
mod N.’s Hær. Denne talte henved 400000 Mand.
Deraf stod henved 320000 Mand mellem
Liegnitz og Dresden, og Oudinot skulde med Resten
gaa mod Berlin. Det svagt befæstede Dresden
skulde tjene som Pivot. Blücher begyndte
Fremrykningen 14. Aug. N. gik imod ham, men
Blücher trak sig tilbage. Schwarzenberg var
imidlertid gaaet mod Dresden. N. vendte sig
mod ham og slog ham, den 26. og 27. August
ved Dresden, saa at han maatte trække sig
tilbage til Böhmen. Men nu kom Jobsposterne:
Oudinot var 23. Aug. bleven slaaet ved
Grossbeeren af Kronprinsen, Macdonald havde den
26. tabt Slaget ved Katzbach mod Blücher, og
Vandamme, der rykkede frem for at naa
Schwarzenberg’s Kommunikationslinie, led den
30. Aug. et Nederlag ved Kulm. Ney afløste
Oudinot, men blev 6. Septbr slaaet ved
Dennewitz. Forgæves vendte N. sig snart mod
Blücher, snart mod Schwarzenberg for at faa dem
til at levere et Hovedslag; men, da de
Forbundne kom nærmere og nærmere ind paa
Livet af ham, maatte han 24. Septbr gaa over
paa venstre Elb-Bred. Kronprinsen og Blücher
gik saa over Elben ved Roslau og Wartenburg,
og Schwarzenberg, der var bleven forstærket,
rykkede frem over Chemnitz, alle 3 med
Leipzig som Maal. Noget sent vendte N. sig mod
de 2 førstnævnte Hære, men de undveg Slaget
for at komme i Forbindelse med Schwarzenberg,
og N. samlede nu hele sin Styrke ved
Leipzig. Han raadede over 186000, Fjenden over
312000 Mand. Her kom det til Tre-Kejserslaget
16.—18. Oktbr, og det endte med, at N. den 19.
maatte trække sig tilbage for at naa Rhinen.
Undervejs maatte han 30. Oktbr slaa sig
igennem ved Hanau. Han havde begyndt anden Del
af Felttoget med 400000 Mand; han bragte kun
56000 Mand tilbage, og største Delen af dem
døde af en ondartet Tyfus. De Allierede blev
staaende ved Rhinen. Atter søgte Metternich at
faa tilvejebragt Fred, dog paa Basis af, at
Frankrig begrænsedes af Rhinen, Alperne og
Pyrenæerne, men atter tøvede N. med at gaa
ind derpaa, til det var for sent. Kejserinden
havde i Septbr udskrevet 160000 Mand af 1815
og 120000 Mand af 1814. N. udskrev 300000 Mand
af 1814 og tidligere Aargange. Derved fik man
Mandskab i Overflødighed, men ikke Soldater,
og man manglede ikke alene Geværer og
Beklædningsgenstande, men ogsaa Befalingsmænd.
Nu først, da Nøden stod for Døren, besluttede
N. at opgive Spanien for at faa Raadighed over
de Tropper, han havde der. En Traktat blev
sluttet med Kong Ferdinand VII, men
Udførelsen trak i Langdrag, saa at N. i Løbet af
Krigen i alt kun fik en Tilgang af 30000 Mand.
Udskrivningerne foraarsagede Uroligheder mange
Steder i Frankrig; Murat gik over til Fjenden
for at redde sit Kongerige, og mange forlod N.

Felttoget 1814. Januar 1814 stod
Bernadotte i Nederlandene med c. 100000 Mand;
han blev opholdt dels af de fr. Tropper, dels af
Fæstninger, der maatte belejres, hvorfor N.
kun havde at gøre med Schwarzenberg og
Blücher. Schwarzenberg gik med 200000 Mand
gennem Schweiz mod Langres, som han naaede
18. Januar; Blücher naaede samtidig Nancy
med 50000 Mand. N. ankom den 26. til Châlons.
Ved Vitry havde han 44000 Mand, 17000 Mand
under Mortier stod ved Troyes, og Macdonald
var paa Vejen til Châlons med 9000 Mand, og
nu begyndte »Miraklernes Felttog«.
Schwarzenberg og Blücher var under Fremrykning. N.
gik mod Blücher og tvang ham 29. Jan. ved
Brienne til at trække sig S. paa, hvor han
forenede sig med Schwarzenberg. Forstærket angreb
Blücher 1. Febr N. ved, La Rothière, slog ham
og tvang ham til at gaa til Troyes og forene sig
med Mortier. Nu var N. bøjet. Metternich havde
faaet sat igennem, at en Kongres skulde træde
sammen i Châtillon for at forhandle om
Freden. Caulaincourt skulde forhandle paa N.’s
Vegne, og 5. Febr gav Kejseren ham carte
blanche
til at slutte Fred »for at frelse
Hovedstaden og undgaa et Slag, der var Folkets sidste
Haab«. Efter La Rothière havde de Forbundne
delt sig, saa at Schwarzenberg over Troyes
skulde rykke frem i Seine-Dalen, medens
Blücher fulgte Marne-Dalen, begge med Paris som
Maal. N. var gaaet tilbage til Nogent sur Seine.
Her fik han Melding om denne Deling.
Efterladende en mindre Styrke kastede han sig mod
Blücher med 30000 Mand og slog dennes enkelte
Korps i Dagene fra 10.—14. Febr ved
Champaubert, Montmirail, Chateau Thierry og
Vauchamps, saa at Blücher maatte samle Resterne
ved Châlons. Men Schwarzenberg var rykket
frem og stod kun 2 Dagsmarcher fra Paris.
N. vendte sig derfor mod ham og slog ham 17.
Febr ved Mormant og Guignes og 18. ved
Montereau. N. følte sig i dette Øjeblik saa sikker
paa Udfaldet af Felttoget, at han den 17.
fratog Caulaincourt den Frihed, han havde givet
ham til at slutte Fred. Schwarzenberg var
gaaet tilbage til Troyes og havde trukket
Blücher, der i Châlons havde faaet Forstærkning,
til sig ved Méry, men følte sig saa usikker, at
han sendte en Parlamentær til N. for at
forhandle om en Vaabenstilstand. Men N. stillede
saa urimelige Fordringer, at den ikke kom i
Stand. Schwarzenberg trak sig tilbage paa
Langres, forfulgt af N. Men Blücher vilde ikke
gaa tilbage og rykkede paa egen Haand frem
for at naa Paris over Meaux. Saa snart N. fik
Underretning herom, lod han Macdonald forfølge
Schwarzenberg med 38000 Mand, og selv vendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0686.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free