Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Napoleon I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes gik det med alle de Tropper, han
mødte paa sin Vej. Paa Efterretning herom
fandt Ludvig XVIII det rigtigst 19. Marts om
Aftenen at forlade Paris og bringe sin Person
i Sikkerhed. 21. meddelte Monitoren: »Hans
Majestæt Kejseren er i Nat indtruffen i
Tuilerierne«. 26. erklærede N., at han havde opgivet
Tanken om det store Rige, hvortil han under
sin første Regering havde lagt Grunden, og at
han kun vilde beskæftige sig »med
Kejserdømmets Lykke og Ro«. Samme Dag indførte han
fuldstændig Pressefrihed. Senere gjorde han
Indrømmelse over for Friheden og gav en
Tillægsakt til Forfatningen (Additionalakten), der
blev godkendt ved en Folkeafstemning.
Wienerkongressen var bleven skræmmet op. 13. Marts
erklærede den N. »fredløs« samt lovede at
hjælpe Kongen af Frankrig. 25. Marts sluttedes
en Traktat mellem England, Rusland, Østerrig
og Preussen, hvorved de forpligtede sig til at
anvende alle deres Stridskræfter, til N. var
besejret. N. havde søgt en Tilnærmelse til Kejser
Alexander, men den blev ubesvaret, og han
rustede sig derfor til Krig. Paris blev befæstet,
en Hær dannet, der skulde dække Østgrænsen,
og selv vilde N. rykke ind i Belgien med 125000
Mand for at slaa de Hære, som samledes der,
forinden Russerne og Østerrigerne kunde gribe
ind.
Felttoget 1815. Wellington havde 95000
Mand, Englændere og Hannoveranere, Blücher
124000 Mand Preussere, men begge Hære var
skilte. Det vilde N. benytte sig af. 15. Juni gik
han over Sambre og vendte sig mod Blücher,
som han slog den flg. Dag ved Ligny. 17. blev
Grouchy med 34000 Mand sendt efter Blücher
for at forhindre denne i at forene sig med
Wellington. Selv rykkede N. med Hovedstyrken
samme Dag mod Wellington og angreb ham 18.
Juni ved Waterloo. Trods Englændernes sejge
Modstand var de dog paa Veje til at bukke
under. Da kom Blücher til Hjælp hen paa
Eftermiddagen og angreb N. i højre Flanke.
Opbydende hele sin Energi søgte Kejseren at
standse Preusserne, men Kl. 8 om Aftenen var
Slaget tabt, og Hæren sprængt. N. var blandt
dem, der sidst forlod Valpladsen. Ridende
tværs over Markerne naaede han 19. Kl. 5
Morgen Charleroi. Her satte han sig i en Vogn
med General Bertrand, og over Philippeville
naaede han Laon. Her vilde han søge at samle
de spredte Hobe og forene dem med Grouchy
for at standse Fjenden, men paa Generalernes
Raad begav han sig til Paris, hvor han ankom
Natten til 21. Endnu tænkte han kun paa at
fortsætte Kampen, men 21. erklærede
Kammeret sig permanent og viste en saadan Holdning,
at Kejseren 22. abdicerede til Fordel for sin
Søn. Men Intriganten Fouché fik sat igennem,
at der blev dannet en provisorisk Regering med
ham i Spidsen. 25. begav N. sig til Malmaison,
og derfra agtede han at begive sig til de
forenede Stater. Der blev i Rochefort udrustet 2
fr. Fregatter for at overføre Kejseren, naar de
Allierede havde udstedt et Sikkerbedsbrev for
ham. Da dette viste sig uopnaaeligt, tvang
Regeringen ham til 29. at afrejse til Rochefort,
hvor han ankom 3. Juli. Engelske Krigsskibe
krydsede overalt i Farvandet. Forsøg, der af
kejserligsindede blev gjorte paa at faa Kejseren
bragt i Sikkerhed, mislykkedes, og han
indledede derfor Forhandlinger med Chefen for
den eng. Fregat »Bellerophon«, Kaptain
Maitland, der erklærede sig bemyndiget til at
modtage ham, uden dog at turde indestaa for, at
der vilde blive givet Kejseren Pas til at begive
sig til Amerika. Efter i et Brev til
Prinsregenten at have udtalt, at han kom »som
Themistokles for at sætte sig ved det britiske Folks
Arne«, begav N. sig 15. om Bord paa
»Bellerophon«, der 17. sejlede til Torbay. Paa Forslag af
Lord Castlereagh blev det, trods Whig’ernes
Protest, bestemt, at N. skulde som Krigsfange
føres til Skt Helena. 8. Aug. blev N. ført om
Bord i »Northumberland«. Generalerne
Bertrand, Montholon og Gourgaud, Grev Las Cases
og hans unge Søn, samt 5 Tjenere, hvoriblandt
Marchand, og en irsk Læge O’Meara fik
Tilladelse til at følge ham. 17. Oktbr naaede Skibet
Jamestown paa Skt Helena, og her maatte
Kejseren blive, til der paa Longwood Plateauet
blev indrettet en Bolig for ham. Fra første Færd
levede N. i Haabet om at genvinde sin Frihed;
men da Hudson Lowe blev ansat som hans
Fangevogter, opgav han hvert Haab, og hans
Liv var fra det Øjeblik ikke upaavirket af de
Smaaligheder, hvormed Hudson Lowe plagede
ham. Bertrand’s og Montholon’s Familier delte
Fangenskabet. For at faa Tiden til at gaa
kastede N. sig over Arbejdet og dikterede de
Memoirer, der skulde tjene til at belyse Frankrigs
Historie under ham. At han deri skildrede sig
selv, saaledes som han ønskede sig opfattet af
Efterverdenen, er jo alm. for enhver, der
skriver sine Memoirer; men i Skildringen kom han
i Konflikt med den historiske Sandhed, og hans
Korrespondancer modsiger Fremstillingen paa
mange Punkter. Memoirerne indeholder tillige
en Kritik af Turenne’s og Frederik II’s Felttog,
og i denne Kritik saavel som i sine
Korrespondancer har han fremsat de Principper for
Krigskunsten, der senere er samlede i Maximes
de guerre de Napoléon, som udelukkende
bestaar af Citater. Det usunde Klima svækkede
Kejserens Helbred, et Maveonde slog sig til, og
Tilstanden forværredes lidt efter lidt. Jan. 1821
begyndte den at blive betænkelig, men der
indtraadte dog en kort Bedring, som N. benyttede
til at diktere sit Testamente. 1. Maj indsaa hans
Omgivelser, at det gik mod Døden. Smerterne
blev voldsommere og varede uafbrudt, og han
var sig ikke mere bevidst. De sidste forstaaelige
Ord, man kunde opfatte, var »Desaix« og
»Marengo«. 5. Maj 1821 Kl. 5,45 Eftm., netop som
Solen gik ned, udaandede Kejseren. Han blev
begravet i Nærheden af en Kilde. I hans
Testamente stod: »Jeg ønsker, at min Aske skal hvile
ved Seinens Bredder, midt iblandt det Folk, jeg
har elsket saa højt«. Ønsket blev opfyldt. 1840
blev hans Kiste bragt til Frankrig, og fra 15.
Decbr s. A. hviler N. den Store i Invalidekirken
i Paris.
Intet Menneske er blevet saa forsk. bedømt
som N. Hans Beundrere har hævet ham til
Skyerne, hans Modstandere er gaaede til den
modsatte Yderlighed, Digtere og Kunstnere har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
