Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Napoleon I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hyldet ham. Med et klart Hoved og en
ualmindelig Begavelse kastede han sig i de unge Aar
over et grundigt og omfattende Studium. Fra
det Øjeblik, Revolutionen aabnede ham Udsigt
til en glimrende Fremtid, beskæftigede han sig
saa indgaaende med Studiet af Krigskunsten, at
dens Principper var gaaede over i Blodet paa
ham, da han 1796 overtog Kommandoen over
den italienske Armé. Hvor mange Felttog han
end senere førte, saa var det dog ikke
Erfaringerne fra disse, der gjorde ham til den store
Feltherre, vel Historiens største. Det var han
1796, og der er ikke Spor af Forskel paa
General Bonaparte 1796 og Kejser N. som Feltherre
1814. Hans Kundskaber støttedes af hans
personlige Egenskaber. Han forstod at vælge sit
Maal, og een Gang fattet gennemførte han sine
Planer med energisk Vilje, hensynsløst, hvis det
behøvedes, men bestandig i Troen paa, at han
havde forpagtet Lykken. Nøjsom i sine
personlige Fordringer forstod han at bøje Legemets
Krav, endog Hvilen, under sin stærke Vilje, saa
at han kunde udholde alt. Han foragtede ikke
Faren, men han tænkte ikke paa den. Paa
Valpladsen var han altid der, hvorfra han kunde
lede og styre alt, men viste der sig en alvorlig
Fare, var han straks til Stede og opildnede sine
Soldater, ikke mindst ved sin urokkelige
Sindsligevægt. Han forstod sine Soldater og kunde
elektrisere dem, saa at de gik i Døden under
Raabet: Kejseren leve! Naar alt gik godt, kunde
han være kolerisk og opfarende, men naar hans
Marskaller, som i 1813, satte alt det over Styr,
som han selv havde vundet, var han den
mildeste Dommer. Han dannede sine Hære af
Folket, for hvilket Værnepligten var bleven fælles,
ikke ved Hvervning; han er Skaber af den
moderne Bevægelseskrig, hvor det gælder om at
knuse den fjendtlige Hær, og for at naa dette
samlede han overlegne Kræfter paa de
afgørende Punkter, ofte ved enorme Marcher, der
kun var mulige, fordi Hæren levede af
Rekvisition. Han organiserede Divisionerne i
Armékorps, samlede Rytteri og Artilleri i store
Enheder og ordnede Generalstabstjenesten,
Trainet og Sanitetsvæsenet. Han skabte
Bevægelighed i Taktikken; her forlod han Lineartaktikken,
anvendte Skytter i Forbindelse med Kolonner
og Linie og lod Rytteri og Artilleri optræde i
Masse. Paa Slagmarken indførte han Brug af
Arméreserven, som han kun satte ind, naar det
var absolut nødvendigt for at opnaa Afgørelsen.
De store Egenskaber, N. udfoldede som
Feltherre, kom ham ogsaa til gode som Regent.
Det var den højeste Grad af Selvtillid, der
førte ham til Statskuppet af 18. Brumaire. Men,
kan Resultatet retfærdiggøre denne Handling,
saa havde N. Ret, thi han skabte Orden i det
Kaos, Revolutionens Udskejelser havde
fremkaldt. Som Lovgiver, som Administrator og i
Retning af at fremme Landets og »Befolkningens
aandelige og materielle Udvikling udrettede N.
store Ting, og han kunde have skabt et stort
og lykkeligt Land. Men her mødte hans
umættelige Ærgerrighed som en Hindiring og førte ham
ind paa en falsk Politik, thi han gjorde Krigen
til et Maal, i St f. at den kun maa være et
Middel. Og da han derved havde skabt et glødende
Had hos de Nationer, han havde søgt at
undertrykke, og de rejste sig imod ham, glemte han,
hvad han skyldte sit Land, for kun at tænke
paa, hvad han mente at skylde sig selv. Det
førte til hans Fald, men i sit Fald drog han
Frankrig med sig. (Litt.: Generalerne
Gourgaud og Montholon udgav Mémoires de
Napoléon, écrits à St. Hélène [8 Bd, 1823—25]. Paa
Napoleon III’s Befaling blev udgivet
Correspondance de Napoléon I [32 Bd, 1858—70], Suppl.
ved du Casse [1887], ved Lecèstre [2 Bd, 1897],
hvoraf Correspondance militaire udgaves
særskilt [10 Bd, 1875—77]. Martel udgav Œuvres
littéraires [4 Bd, 1887—88], Masson og Biagi
Napoléon inconnu. Papiers inédits 1786—93 [2
Bd, 1895]. Under Ledelse af den fr. Generalstab
er der kommen Correspondance inédite de
Napoléon I, conservée aux Archives de la Guerre.
Publiée par E. Picard et L. Tuetey [4 Bd, Paris
1912—13, indeholder Tiden 1804—11]. — Af den
overordentlig store litt. om N. kan her kun
nævnes enkelte af de mest betydelige Værker.
Forsøg paa Bibliografier over den er
givne af Oettinger i Bibliographie
biographique universelle [Paris 1866]; F. M.
Kircheisen, »Bibliographie Napoleons« [Berlin 1902]
og »Bibliographie des Napoleonischen Zeitalters«
[2 Bd, Berlin 1908—12]. Samlede
Fremstillinger af N.’s Historie: A. Thiers,
Histoire du consulat et de l’empire [21 Bd,
1845—69; overs. paa Dansk]; A. L.
Thibaudeau, Histoire générale de Napoléon I [4 Bd,
1827]; Jomini, Vie politique et militaire de
Napoléon [4 Bd, 1827]; Lanfrey, Histoire de
Napoléon [5 Bd, 1867—75; gaar kun til 1812;
overs. paa Dansk]; H. Taine, Les origines de
la France contemporaine, le Régime moderne
[1890—94]; A. Lévy, Napoléon intime [1893];
A. Vandal, L’avènement de Bonaparte
[1902—07]; J. H. Rose, The life of Napoleon I
[London 1902]; N. P. Jensen, »Napoleon I« [Kbhvn
1904]; Schuermans, Itinéraire générale de
Napoléon I [Paris 1908]; F. M. Kircheisen,
»Napoleon I« [3 Bd, München 1911—14].
Memoirer: Hertuginden af Abrantès
[1831—35] og Mme de Rémusat [1880] skildrer N.’s
private Liv og Livet ved Hoffet; N.’s
Kammertjener Constant har fortalt sine Erindringer
[1830], men Ægtheden betvivles; Bourienne
[1829] og Fain [1824—28], begge Sekretærer
hos N., oplyser om Begivenheder ved
Hovedkvarteret, og den første beretter tillige om N.’s
Ophold paa Militærskolerne; Talleyrand
[1891—92], Caulaincourt [1837—42],
Savary [1828] og Bignon [1839—42] skildrer
Uden- og Indenrigspolitikken; Rapp [1823—24],
Gouvion St. Cyr [1831], E. Marco de
St. Hilaire [1848; overs. paa Dansk],
Masséna [1848—50], Vandamme [1856],
Marmont [1857], Ségur [1859], Fezensac
[1863], Grouchy [1873—74], Davoust
[1879—80], Marbot [1891; overs. paa Dansk],
Thiéboult [1893—94] giver Oplysning om
Felttogene. Taine’s m. fl.’s Skildringer af N.
har fremkaldt en Protest af Prins Jérome:
Napoléon et ses detracteurs [1887], der især er
rettet mod Taine. Skrifter berørende
Enkeltheder: A. Chuquet, La jeunesse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
