- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
657

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Napoleon III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spørgsmaal ham, og han holdt meget af at
offentliggøre Resultatet af sine Grublerier i smaa
Brochurer; saaledes udgav han 1832—33 Rêveries
politiques
og Considérations politiques et
militaires sur la Suisse
og 1836 en Manuel
d’artillerie
; to Aar før havde han ladet sig udnævne til
Kaptajn i den schweiziske Hær. Imidlertid hørte
han om, at der i Frankrig var ved at oparbejde
sig en vis bonapartistisk Stemning, og fuld af
Tro paa, at han var skæbnebestemt til at blive
Frankrigs Hersker, besluttede han at benytte
sig deraf. Han satte sig i Forbindelse med
nogle Officerer i den strasbourgske Garnison
og ankom pludselig 1836 til Strasbourg. Han
troede nu, at hele Garnisonen straks skulde
slutte sig til ham, men i Stedet forblev den
ganske ligegyldig, og han arresteredes uden
Vanskelighed. Ludvig Filip havde imidlertid ikke
Lyst til at gøre ham til Martyr, og han slap
ham da fri paa den Betingelse, at han skulde
rejse til Amerika. Han kom derover, men vendte
straks tilbage og ankom 1837 atter til Schweiz.
S. A. døde Moderen her. Louis Napoleon
genoptog straks Agitationen; han fandt Hjælpere i
Frankrig, og der begyndte at udkomme nogle
bonapartistiske Blade. Ludvig Filip blev
bekymret og forlangte af Schweizerne, at de skulde
udvise ham; de lod N. vide, at de vilde blive
nødt til det, og han søgte da Tilflugt i England.
Her udgav han 1839 sine Idées napoleoniennes.
Han udviklede heri det, som blev hans
uforanderlige Program: Napoleon I havde, paastod
han, været den konsekvente Fuldbyrder af
Revolutionens Program; Frankrigs Styrelse skulde
være demokratisk, til den store Mængdes Gavn,
men foreløbig i det mindste skulde
Demokratiseringen gennemføres af en stærk Fyrste; denne
maatte være af Bonaparte’s Æt. Han fik snart
det Indtryk, at den bonapartistiske Stemning i
Frankrig nu var stærk nok til, at han kunde
gøre et nyt Forsøg. Aug. 1840 prøvede han da
en Landgang i Boulogne med 60 Mand, som han
havde ladet klæde ud i fr. Uniformer; selv bar
han en Dragt efter Napoleon I’s Mønster, og
det paastaas, at en Ørn var afrettet til at kredse
om hans Hoved. Slige fantastiske Midler tiltalte
ham personlig, og han troede paa deres Bet.
Boulognes Garnison blev imidlertid ganske
rolig, og endnu engang blev Louis N. arresteret.
Ludvig Filip mente, at nu maatte man sikre sig
ham; han blev stillet for en Domstol og dømt til
livsvarigt Fængsel. Han anbragtes paa
Fæstningen Ham, og han tilbragte nu de flg. Aar der,
optagen af at skrive politiske Artikler og
Brochurer. De næsten socialistiske Tanker, han
allerede før havde været inde paa, udvikledes
videre og fik 1844 Udtryk i hans l’Extinction du
paupérisme
. Det var dog stadig igennem den
stærke Hersker, denne skulde naas. 1846
lykkedes det ham at flygte; s. A. døde Faderen, Kong
Ludvig, men Louis N. ilede uden at besøge den
døende Fader til England. Her levede han saa,
til Februarrevolutionen 1848 gjorde det muligt
for ham at vende tilbage til Frankrig. Han
indtog nu en beskeden og forsigtig Holdning,
medens en Del af hans Tilhængere iværksatte en
energisk og klog Agitation til Fordel for ham.
Da den ny Forfatning bestemte, at der skulde
være en Præsident valgt paa fire Aar af Folket,
opstilledes N. ved Valget. Mod ham stod først
og fremmest de styrende maadeholdne
Republikaneres Kandidat Cavaignac, men N. samlede
om sig foruden Bonapartisterne ogsaa de andre
Monarkister samt Hovedmassen af
Socialdemokraterne, der først og fremmest vilde undgaa
Cavaignac, og endelig droges de fleste
ligegyldige med ved den Magt, Navnet N. øvede over
dem. 10. Decbr 1848 valgtes N. saaledes med
5434226 Stemmer, medens Cavaignac fik 1448107,
Ledru Rollin omtr. 370000. Faa Dage efter
tiltraadte han Præsidentværdigheden, efter at han
havde svoret paa, at han skulde »forblive tro
mod den demokratiske Republik og forsvare
Forfatningen«. Han var dog fra første Færd
bestemt paa ikke at gøre dette. Forfatningen gav
ham, Folkets Repræsentant, en stærk Stilling
over for den lovgivende Forsamling, der var
delt i en Rk. Mindretalsgrupper, og han vidste
at benytte sig deraf. I nogen Tid virkede dog N.
i en vis Forstaaelse med Forsamlingen, medens
han var optagen af at sikre sin Indflydelse i
Landet. Ved at hjælpe Paven mod den romerske
Opstand knyttede han Katolikkerne fast til sig,
Arbejderne tog han sig af, saa vidt det kunde
ske uden at forbitre Fabrikanterne, og mere og
mere samledes Folkestemningen om ham. Da
han følte det, gik han til Brud med
Forsamlingen, støttet af en Skare dristige og hensynsløse,
beregnende og handlekraftige Eventyrere.
2. Decbr 1851 fandt Statskuppet Sted paa Slægtens
gl. Mindedag; Forsamlingens Førere fængsledes,
et Modstandsforsøg i Arbejderkvartererne sloges
ned med Magt, og mere end 10000 af
Modstanderne deporteredes til Algier og Cayenne. En
ny Forfatning udstedtes, N. blev Præsident paa
10 Aar; han fik ved sin Side en lovgivende
Forsamling valgt ved alm. Valgret og et Senat
udnævnt af ham selv. Forsamlingens Magt blev
dog yderst ringe. Denne Ordning godkendtes
ved Folkeafstemning med 7481000 Stemmer mod
647002. Aaret efter tog N., atter 2. Decbr,
Kejsernavn, hvilket ligeledes godkendtes med
7839552 mod 254501.

De flg. 8 Aar blev en Triumftid for N. III.
Folkestemningen var for ham, Rigsdagen bøjede
sig i Lydighed; han ledede Landets indre
Styrelse klogt og kraftig; det økonomiske Liv
fremmedes med Omsigt og Energi, og Fremgangen
blev stor; ogsaa Arbejderne huskede han stadig.
Og ikke mindre godt gik det udadtil.
Krim-Krigen 1854—56 brød Ruslands Overmagt, den
ital. Krig 1859 skabte det ny Italien. Ved
Fredsslutningen 1856 havde Kejserens Fredstanker sat
Frugt i Kaperiets Afskaffelse, 1859 fejredes den
store Triumf for hans kære Tanke, Folkenes
nationale Selvbestemmelsesret; Frankrig fik
derved Savojen og Nizza, men i Kraft af fri
Afstemning. 1853 ægtede han den sp. Adelsdame
Eugénie Montijo, 1856 fødte hun ham en Søn,
der kunde arve hans Magt. Skyggesiden var
den Tvang, hvormed al Opposition i Frankrig
holdtes nede. Og fra 1860 skiftede Forholdene.
Frankrigs dannede Kredse, først og fremmest
Universitetsverdenen, havde aldrig tilgivet N.
Statskuppet; for dem var og blev han
Menederen og Usurpatoren. Fra først til sidst var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0691.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free